DEBAT
07-06-2022
24-05-2022
21-03-2022
17-03-2022
10-03-2022

TEATERAVISEN ER BLEVET HACKET!!!!

06-08-2022
Teateravisen er blevet ramt af et ondsindet hackerangreb. Lige nu er det lykkedes at fjerne den ubehagelige ”illustration' med Facebook-hånd og en voldsomt udseende fodboldkamp/krigs-collage, der var hældt ind over forsiden (se skærmdump th) - men de nyeste (og seneste halvandet års artikler) på forsiden er væk, ligeså annoncerne, mens noter og anmeldelser er den fastfrosne forside-udgave fra 5. august. Lige nu vides det beklageligvis ikke, hvornår eller hvordan Teateravisen kommer på fode igen.

Fra fritidsblogger til fuldtidsanmelder

25-01-2021

Når der i store perioder slet ikke spilles teater, har teateranmeldere intet at anmelde. Men skrives OM anmelderiet kan der heldigvis stadig, og Teateravisen har bedt en af portalens flittige anmeldere, Morten Hede, der er en af landets ganske få fuldtidsprofessionelle teaterkritikere, om at fortælle om sin metier.

05-08-2022

Hvem skal have Horsens Børneteaterpris 2022?

Alle kan indstille kandidater til den fine pris – deadline er 31. august 2022

03-08-2022

Teater Vestvolden inviterer på rundvisning

Egnsteatret i Hvidovre rykker ind i et nyt teaterhus, som vises frem fra 13. september

01-08-2022

Fejring af streetdans-miljøet

Detour Dance Festival afvikles på Dansekapellet i København fra 18.-21. august

30-07-2022

Dansedrømme på Nationalscenen

23 unge kan opleves i musik- og danseforestillingen 'FREMTIDS DRØMME' 5.-7. august i Skuespilhuset

28-07-2022

Copenhagen Opera Festival 19.-27. august

Der venter over 80 opera-events på 12 venues - klassikere, familie-events, opera-bingo og kanalfarts-arier m.v.

25-07-2022

Kom med manuskripter til Manuskriptprisen 2022

Der er deadline 1. august for indsendelse af manuskripter til Danske Dramatikeres Manuskriptpris, som uddeles på Horsens Teaterfestival 17. september 2022

24-07-2022

Danmarks Internationale Gadeteaterfestivaler 12.-28. august

Der venter over 110 opførelser af ti internationale kompagnier, når festivalen indtager ni danske byer/bydele

21-07-2022

Street Cut i Næstved 12.-14. august

Den internationale gadeteaterfestival byder atter på gratis forestillinger, suppleret med bl.a. eksperimentel legeplads, gadekøkken og morgendiskotek

19-07-2022

Cirkusvognen 2.-25. august 2022

Børnekulturhuset Sokkelundlilles rullende kulturfestival for børn byder atter på gratis teater, musik og kreative værksteder

14-07-2022

PASSAGE Festival 25.-30. juli

Mere end 30 europæiske kompagnier og teatre præsenterer deres værker i Helsingør den sidste uge i juli

Til berigelse af børns liv

12-01-2021

Med udgivelsen 'Børnekultur i Danmark 1945-2020' præsenteres for første gang et samlet historisk overblik over rammerne for og udviklingen af dansk børnekultur gennem 75 år. Det er blevet et meget læseværdigt, overskueligt og informativt værk.

Det er altså ikke billigere at lave godt børneteater

04-01-2021

Årsskiftet markerer budgetstart for de 14 teatre, som Københavns Kommune har udvalgt til sin lille storbyteater-ordning for 2021-24. Mens Sort/Hvid og Husets Teater fik tilkæmpet sig en vigtig ekstrabevilling, må børneteatre som ZeBU og Det Lille Teater klare sig på stærkt formindsket budget - og erkende, at et lavere støtteniveau end voksenteatrenes stadig tages som en selvfølge. Men hvorfor?

Årsopgørelse

01-01-2021

Teateravisen afleverer her 2020 med en række punktnedslag omkring små og store begivenheder med tilknytning til børne- og ungdomsteaterområdet i det forgangne år. Covid-19-pandemien har selvfølgelig sat sit markante aftryk på et turbulent teaterår og afsat spor til kommende måder at tackle kunsten på.

Flere penge til børne- og ungdomsteatret

10-12-2020

Den nye finanslov for 2021 lover godt nyt for dansk børneteater: Med en udvidelse af rammen for refusionsordningen på 20 mio. kr. årligt er der lagt op til, at alle under 20 år kan komme til at se en forestilling om året; ligesom der åbnes for, at private skoler og ungdomsuddannelser nu også kan benytte ordningen, som i princippet betyder teater for halv pris. Og måske en ny og mere handy struktur for refusionssystemet.

Følelserne sidder i vokalerne

07-12-2020

Skuespilleren Merete Nørgaard har skrevet en klog bog om stemmen. Med Shakespeare som bedste teaterkrydderi. Teateravisens anmelder, Anne Middelboe Christensen, har læst den - og reflekterer bl.a. over børneteatrenes meget varierede fokus på stemmens brug i deres forestillinger.

Vredens druer

02-12-2020

Det Olske Orkester har med bogudgivelsen 'Rundt om ilden' sat blivende ord på arbejdet med forestillingstrilogien 'En nations selvhad' i form af en række tekster om baggrund, research, form, indhold og det kunstneriske arbejde m.v. Samtidig får man ristet en lille rune over teatrets eksperimenterende formsprog gennem de første 12,5 års virke.

En ærgerlig beslutning

18-11-2020

Der er brug for ASSITEJ Danmark til at facilitere og fastholde den danske børneteaterverdens position i det internationale samarbejdsmiljø, men en beslutning fra Projektstøtteudvalget om at stoppe for driftsstøtte er en alvorlig udfordring. Både for det danske center og generalsekretariatet for ASSITEJ International, der for tiden ligger i Danmark.

Juleteater i coronaens skær

09-11-2020

Julen ser ud til at blive gennemført trods covid-19's hærgen, og der spilles følgelig også juleteater på mange af landets små og store teatre. Med skyldig hensyntagen til aktuelle restriktioner og forsamlingsforbud. Flere har dog valgt at aflyse eller udsætte forestillinger til næste år. Teateravisen forsøger at skaffe et overblik over det scenekunstneriske juleri i det herrens corona-år 2020.

Limfjordsteatret: Don Q. Ridderen der kæmper for at turde turde

Hos Limfjordsteatret kan man sagtens blive venner med sin fantasiven. I hvert fald hvis ens navn begynder med O. Her er det Kristian Dinesen som Ole og Tea Rønne som Don Q i den morsomme klassikertolkning. Foto: Lars Horn

Drømme under bruseren

04-09-2011
Limfjordsteatrets leg med Don Quixote er en finurlig og underholdende badeværelsesfantasi.
FAKTA
Limfjordsteatret: Don Q. Ridderen der kæmper for at turde turde -

Baseret på Miguel de Cervantes roman fra 1605. Iscenesættelse: Gitta Malling. Scenografi: Annika Nilsson. Medvirkende: Tea Rønne og Kristian Dinesen. Musik: Kim Fast Jensen og Lasse Popp. Lys: Kristine Hamann Rasmussen. Aldersgruppe: 3-8 årige. Varighed: 40 min. Set på Festival 2011 i april i Randers. Turneforestilling. Turné okt-nov. 2011 og jan 2012. Kan opleves på Børneteaterfestivalen i Horsens søndag 18. sep. 2011 kl. 13 og 15. www.limfjordsteatret.dk

Hvad skal man med en gammeldags ridderlanse, når man har en toiletbørste lige ved hånden? Og hvad skal man med en vindmølle, når man har et glimrende badekar?

Limfjordsteatret er trådt tæt på Cervantes fortælling om Don Quixote ved at skabe et absurd nutidsdrømmerum ud fra et badeværelse. Al sang under bruseren og dagdrømmeri på toilettet er her udsat for historien om mand, der bekæmper de vildeste fjender i sin fantasi. Altsammen takket være drømmeridderen, der en dag dukker op ude i badeværelset.

Ungerne griner. Og dermed er slaget allerede halvt vundet i ’Don Q’. For det er lykkedes for instruktøren Gitta Malling at skabe nogle groteske figurer, der afspejler hverdagsheltens indre dæmoner, men som også driller og udnytter ridderens verdensfjerne type. Ole hedder helten her. Eller antihelten. En helt almindelig fyr i kedelige bukser og strikvest med hjemmestrikket O. Kun hans omhyggelige, geléformede strithår med klovnestrut afslører, at han er lidt ud over det sædvanlige...

Hvor blev han af?

Men så er det, at denne O møder en Don Q, der er klædt som en slags hvid helteklovn med rustning. Og så begynder al forestillingens tryl og magi, der får børnehavebørnene og skolestarterne til virkelig at koncentrere sig for at finde ud af, hvordan det nu også lige kunne lade sig gøre, at den figur forsvandt for øjnene af dem.

Samtidig fører lydkulissen kvikt både O og Q rundt i verden fra bylyde og pruttelyde. Og Kim Fast Jensen og Lasse Popps legende vandmusik har en skæg bobleunderfundighed, som om Don Quixotes kvaler kunne forvandles til en ringetone med et knips.

Skumbad eller bogbad?

Annika Nilssons rum er et hit. Et minibadeværelse er bygget op med alverdens små detaljer og finurligheder. Her er både krus til tandbørsten og to nøgenangste persienner. Men på bagsiden af spejlet hænger et billede af en ridder...

Badeværelsets standerlampe er drilsk: den svinger ind i hovedet på den, der læser frække bøger på toilettet. Og nej, selvfølgelig kan Ole ikke slippe bogen om Don Quixote... Han tager da heller ikke skumbad, men BOGbad.

Kristian Dinesens Ole har en sjov forbløffethed over sig, når ridderen fra bogen pludselig bliver levende – og en nølende tyngde med en Ole-krop, der hele tiden lige skal tænke lidt over tingene først. Tea Rønne spiller hans spontane modsætning som Ridder Q med væver kropslighed og urokkelig kampgejst – hurtig og præcis. Sammen er de noget så basalt som gode til at lege; ungerne genkender i hvert fald pludselig sig selv i deres spil og griner dobbelt højt.

Det er også yderst muntert, når badekarret bliver til en båd på farefuld sejlads hen over badeværelsesgulvet, og når de to mænd pludselig befinder sig i et bjerglandskab til hest. Videoprojektioner kan en masse her, og skuespillerne kan resten. Så det er bare for tilskueren om at galoppere med.

At turde drømme

Egentlig er forestillingen lige så hoppende i sin handling som romanen – ikke altid indlysende i sine krumspring, men konstant underholdende. Desuden virker forestillingen hævet over tid og sted i sin egen tidsboble – og meget langt fra den aktuelle vinkling i krigsforestillingen Pinkie. Det uegale opvejes imidlertid af det charmerende og fjollede. (Og litterater kan så skændes om, hvorvidt Ole egentlig spiller den trofaste væbner Sancho Panza, selv om Ole vel også selv er den moderne tids spejling af Don Quixote...)

Teatret har givet forestillingen den lange titel ’Don Q. Ridderen der kæmper for at turde turde’. Men egentlig er det ikke det manglende mod hos denne Ole, der gør det største indtryk. Det er hans oprigtige ønske om at møde en ven, der forstår ham – og som han kan drømme sammen med. Og som måske kan få ham til at forlade det hermetisk lukkede badeværelse og gå ud i verden. (Og måske møde Cervantes’ drømmekvinde Dulcinea, hvem ved...?)

Så hvad kan man sige om denne veloplagte klassikerfortolkning? At der er besnærende kort fra O til Q.

Af: Anne Middelboe Christensen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Don Q. Ridderen der kæmper for at turde turde
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

03-08-2022

28-06-2022

12-06-2022

10-06-2022

08-06-2022

06-06-2022

04-06-2022

02-06-2022

31-05-2022

29-05-2022

27-05-2022

25-05-2022

23-05-2022

21-05-2022

19-05-2022

17-05-2022

15-05-2022

12-05-2022

09-05-2022

08-05-2022

06-05-2022

04-05-2022

02-05-2022

30-04-2022

28-04-2022

26-04-2022

25-04-2022

23-04-2022

21-04-2022

19-04-2022

17-04-2022

14-04-2022

12-04-2022

10-04-2022

08-04-2022

30-03-2022

28-03-2022

25-03-2022

22-03-2022

20-03-2022

Flere anmeldelser