Egentlig var ansøgningsfristen 15. juni for at komme i betragtning til næste hold Dramatikervæksthusets udviklingsprojekt for nye dramatikere til de professionelle ungdomsteatre, men nedbrud af hjemmesiden, hvor serveren er brændt sammen, har gjort det svært at komme i kontakt med projektledelsen og for den sags skyld aflevere ansøgning m.v.
Men nu er ansøgningsfristen så forlænget til 30. juni – hvor kontakt til www.dvhus.dk kan gå videre til facebook.com/DVhus
Der er fortsat optagelsesweekend på Teatret Fair Play i Holbæk 25.-26. august for 12 udvalgte ansøgere, hvoraf seks forventes optaget på DV 17-18.
Udvælgelsesjuryen består af:
Marc van der Velden, sceneinstruktør og teaterleder for ZeBU, formand for DV
Jesper B. Karlsen, dramatiker, næstformand Danske Dramatikere
Tomas Lagermand Lundme, dramatiker og forfatter
Alexandra Moltke Johansen, dramatiker
Stephan Pollner, teaterchef og instruktør
Jane Rasch, dramaturg, kunstnerisk leder af DV
Se reportagen fra DV 15-17's afsluttede stage readings: 'Spirerne foldede sig ud' – og artiklen om selve dramatikeruddannelsen: 'Et eksperimenterende frirum'.
(caj)