DEBAT
13-04-2014
12-04-2014
10-04-2014
03-04-2014
02-04-2014

Theatret Thalias Tjenere: Dracula

Der er godt med gys og grin i Thalias Tjeneres vellykkede udgave af 'Dracula'. Foto: Sune Hede

Der bor en vampyr i os alle...

21-04-2012
I bedste grovkornede commedia dell'arte-stil og med fine figurtypemasker har Theatret Thalias Tjenere skabt en herlig skælmsk Dracula-forestilling, hvor vi klukler gennem alle de gys og gib, som vi bliver udsat for undervejs i det blodsugende mørke.
FAKTA
Theatret Thalias Tjenere: Dracula -

Frit efter Bram Stoker. Instruktion: Michael Fields. Musik: Loz Kaye. Medvirkende: Linda Fallentin, Helga Rosenfeldt-Olsen, Stephan Vernier og Brian Samsboe. Aldersgruppe: Fra 10 år. Varighed: 50 min. Set april 2012. Turneforestilling. Kan ses i april på Festival 2012 (www.festival2012.dk) i Ringsted og Sorø. www.thaliastjenere.dk     

Scenen er fyldt med utætte og knirkende kister. Lange krogede fingre sniger sig op over kistekanter eller lister sig ud gennem blafrende gardiner. En mørk maskeklædt skikkelse træder frem fra mørket eller smutter ud gennem en åbentstående kiste.

Theatret Thalias Tjenere har sat tænderne i Bram Stokes udødelige vampyrklassiker, ’Dracula’, og de har fået rigtig godt fat. Uhygge siver ud af alle utætte sprækker og pibler frem fra alle mørke kroge.

Det gibber i publikum. Og gysene løber som en steppebrand ned mellem tilskuerrækkerne, når de spidse fingre dukker frem. Når stykkets medvirkende bevæger sig rundt i det skumle lommelygtelys. Når de støder ind i kistesider, hinanden og de blodsugende herrer. Og når den vampyrbesatte Lucy med et fjernt blik kommer i tanke om, at hun vist blev draget ned til molen af ulvehyl og tyk tåge.

Monstermelodramatisk

’Dracula’ passer perfekt til den melodramatiske spillestil, som er Theatret Thalias Tjeneres speciale. Og stykket passer rigtig fint til, at spillerne bærer masker.

Michael Fields har iscenesat de bloddryppende løjer 'monstermelodramatisk' i et herligt forlystelsesfyldt trav og med en gevaldigt tyk streg under den sorte humors evne til at kombinere latter og gys.

Linda Fallentin, Helga Rosenfeldt-Olsen, Stephan Vernier og Brian Samsboe er som spillerne på scenen i deres es. Som de berørte 1897-personer med syntetiske parykker og lange rober. Som fortællere, der i en sund blanding af seriøsitet og sjov læser op af gamle dagbøger og andre sagsakter. Og som både mørke skumle og lyse spirreviplystne vampyrer.

Håndholdt støvsuger og gigantiske kanyler

Mange handlingstråde fra originalen er fulgt. Samtidig med at alt gøres en tand mere vildt, voldsomt og grotesk. Siver der lidt jord ud af en kisteside, fikses det med en lille håndholdt støvsuger. Når Lucy, der som den første er blevet bidt af en vampyr, skal have blodtransfusion, så pløkkes en gigantisk kanyle ind i den blodbane, som først er ridset tværs over pigens håndled. Og når hun siden som vampyr må lide døden, så tilintetgøres hun med tykke stolpeslag gennem hjertet og blod som splatter.

Men dør hun? spørger teatret drilsk. Næppe, for som spillerne også siger: ’Det skete, det sker og det vil ske’, fordi der bor en vampyr i os alle….

Akkurat den filosofiske side – vores angst for den bestialske natur vi gemmer under den civiliserede overflade – betones undervejs. Men det, som fylder mest, er nu det underholdende ved den sorte humor og den grovkornet spas.

Det opleves i selve historieforløbet om Grev Dracula og Lucy. Og det kommer til udfoldelse for fuld skrue i tre små mellemspil. Tre vilde vampyrlektioner. En første lektion i hvordan man genkender de blodsugende bæster. En anden lektion i hvordan man kan søge at beskytte sig mod dem. Og en sidste lektion i hvad der skal til for at udrydde dem. Alle tre udført med masser spræl og Dracula'er, som springer musicalvakst rund med flyvske flagermuskapper og gigantisk store masker.

Maskerne har det rette spidse tandsæt, men de har også dybe furer og runde rynker, der understreger, at al alvoren er til for sjov. 

Af: Kirsten Dahl
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718

11-11-2010

08-11-2010

04-11-2010

31-10-2010

28-10-2010

25-10-2010

22-10-2010

19-10-2010

16-10-2010

14-10-2010

11-10-2010

08-10-2010

06-10-2010

03-10-2010

30-09-2010

29-09-2010

29-09-2010

23-09-2010

19-09-2010

17-09-2010

12-09-2010

09-09-2010

07-09-2010

05-09-2010

03-09-2010

29-08-2010

25-08-2010

23-08-2010

21-08-2010

16-08-2010

13-08-2010

11-08-2010

06-08-2010

31-07-2010

27-07-2010

27-07-2010

14-07-2010

04-07-2010

29-06-2010

25-06-2010

Flere anmeldelser