Af: Carsten Jensen

20. marts 2011

Direkte fra børnenes hoveder

Hele 332 børn står bag Fair Plays nye forestilling, der er udviklet og udformet på baggrund af børnenes egne fortællinger og tegninger i forbindelse med workshops m.v. For teatrets kunstneriske leder og tovholder i projektet, Robert Parr, har det været en spændende oplevelse og også lidt af en øjenåbner. Og han har allerede planer om at gentage den brugerinvolverende projektform.

(20.3.2011) Teatret Fair Play har 29. marts 2011 premiere på forestillingen ’Inde i mit hoved’, der har hele 333 manuskriptforfattere!

For gennem en række kreative workshopper har i alt 332 børn fra skoler i Holbæk udviklet deres egne historier, der har tjent som inspiration Fair Plays kunstneriske leder, Robert Parr, som har lavet det endelige manuskript og også står for instruktionen.

Håbet er, at man på denne måde har skabt en levende og meningsfuld forestilling for det unge publikum, for det er jo altså børnenes egne fantasier, der danner udgangspunktet for en musikalsk forestilling om krig og kærlighed, magt og frihed.

Aktion ’brugerinddragelse’

Intensiv og omhyggelig research om og med målgruppen har altid været en del af dansk børneteater, hvis særkende netop er at man befinder sig så tæt på publikum både når det gælder valg af temaer, spillestil m.v.

Flere børne- og ungdomsteatre laver også flere brugerinddragende projekter omkring forestillingerne: I Aarhus har Opgang 2 og Filuren fx. fået kreeret computerspil i tilknytning til forestillinger, mens Filuren også har gestaltet tegnekonkurrencer og historiefortællinger.

Og en af Fair Plays nærmeste kolleger, Odsherred Teater, har i månedsvis været i gang med et tværfaglige kulturprojekt, der skal involvere unge mellem 14 og 18 år i tilblivelsen af en teaterforening og en udstilling. Projekt ’Landet’ hedder det, og en færdig forestilling skulle være klar til august 2011.

Men rent teatermæssigt har ’brugerinddragelse’ også betydet, at ’brugerne’ selv har overtaget scenen, som når C:ntacts ’Taskforce’ selv leverer historier og spillere og faktisk har fået status som professionelt eller i hvert fald refusionsberettiget teater…

Hvad er en ’god historie’?

Men hos Fair Play i Holbæk har det altså været børn fra 2. og 3. klasse, der har været primus motor med deres historier.

– Hvordan/hvorfor kom I på den ide med alle børnehistorierne? Er det et forsøg på ‘brugerinddragelse’ eller bare fordi I var løbet tør for ideer?!

»Jeg har gennem et stykke tid tænkt over, at det kan godt være, at vi bliver klogere og klogere og mere og mere forstående over for børns vilkår og behov – men samtidig flytter vi os aldersmæssigt jo længere og længere væk fra de børn, vi spiller for. Det betyder også, at på nutidens børn virker mange af vores erindringer som om de kommer ikke bare fra en anden tid, men en helt anden planet!« lyder det fra Robert Parr.

»Så i stedet for at tage udgangspunkt i min egen barndom (som fx. i tidligere forestillinger på Fair Play – som ‘Min mors datter’ – eller i noget fra mine egne børns barndom – som i forestillingen ‘Butleren’ – eller et velkendt socialt problem – som i ‘En af dagene’ – ville jeg gerne høre fra børnene selv, hvad de synes vil være ‘en god historie’,« siger Robert Parr, der i sin tid er uddannet i England – på Drama and Theatre Arts på Leeds University – men har været en særdeles aktiv del af dansk børneteater gennem flere årtier.

Fokus på målgruppen

»Vi har altid i Fair Play-regi arbejdet tæt med målgrupperne – være ude på skolerne for at lave research og prøvescener i klasselokalerne, ligesom vi har prøveforestillinger op til premieren og retter til, inden vi begynder at spille for publikum, fordi det er vigtigt for os, at vores forestillinger fungerer for aldersgruppen,« siger Rob om den form for forestillingstilblivelse, der næsten er obligatorisk for et velfungerende professionelt børneteater i Danmark.

»Faktisk er ’Milkwood’ den eneste forestilling, jeg har været med til at lave, ‘bare’ fordi vi selv var vilde med den og selvom vi på forhånd vidste, at den ville være næsten umuligt at sælge,« fortæller Rob med henvisning til Fair Plays ualmindeligt vellykkede dramatisering af den walisiske forfatter Dylan Thomas’ radiospil, ’Under Milk Wood’ fra 1954.

Fair Plays ungdomsforestilling fik de optimale seks stjerner i Børneteateravisen, da ungdomsforestillingen blev præsenteret på en festival i 2008, men solgte alligevel pauvert.

Spændende udfordring

Fair Play blev egnsteater i 2002 i Vestsjællands Amt – som det eneste teater i landet, der udelukkende var finansieret i et amt – men da amterne blev nedlagt, overtog staten fra 2007 amtets økonomiske forpligtelse. Og siden 1. januar 2010 har Fair Play så også haft status af egnsteater i Holbæk Kommune.

Heri ligger så også forventninger om at indgå (endnu mere) aktivt i kulturmiljøet, selvom Fair Play også tidligere har indbudt til workshops og samarbejdsprojekter for og med lokale børn og unge.

»Men siden vi er blevet egnsteater i Holbæk Kommune er det blevet endnu vigtigere for os at være i dialog med skolerne og at vi laver projekter i kommunen. Det handler om en slags partnerskab med alle interesserede – hvor vi involverer børnene i hele processen.

Så hvad kan være en bedre måde at agere brugerinddragende egnsteater på end at involvere Holbæks børn helt fra starten og bygge en forestilling op omkring netop deres egne inputs. Hvad gider de at se? Hvad synes de er sjovt og spændende?« siger Robert Parr, der hele tiden søger nye måder at lave teater på – ikke mindst i forhold til nye samarbejdspartnere, nye relationer, nye folk på teatret osv.

»Og det er ikke fordi jeg føler, at jeg som kunstnerisk leder er ved at løbe tør for ideer, men hold da helt kæft hvor har det være fantastisk spændende med denne helt nye måde at skrive et teaterstykke på. At arbejde med børnene selv og tage inspirationen direkte fra dem og forvandle det til en forestilling,« lyder det om projekt ’Inde i mit hoved’, der selvfølgelig også har været noget af en udfordring.

Med barnet i centrum

»Bare det at jeg for første gang som forfatter har skullet være helt åben over for inspiration fra så mange andre og ikke selv skulle komme med det, som teaterstykket skulle handle om. Det har været både spændende og svært – udover den indledende bekymring over, om der nu slet ikke ville komme noget?! Eller i hvert fald ikke noget, som jeg kunne bruge. Og som forfatter er der jo intet så skræmmende som et tomt stykke papir! Jeg har skullet lade processen forme mig – forme indholdet – og hele arbejdet med forestillingen,« fortæller Rob Parr, der var meget bevidst om ikke at tænke på slutproduktet under de mange workshops med børnene for ikke at trække en specifik form ned over hovedet på dem.

I stedet blev der altså leget og tegnet og skrevet historier i løbet af de mange workshops, der løb i november og december, med cirka fire af slagsen om ugen og med plads til 20-30 børn ad gangen.

»Jeg har i stedet prøvet at lede en række workshops, hvor barnet var i centrum, hvor de havde det skide sjovt og hvor vi kunne grine sammen, lege sammen og udveksle ideer ‘in action’ Det var vigtig for mig, at hvert barn fik en god oplevelse med sig. Man skal huske, at vi her snakker om elever fra 2. og 3. klasse. Jeg var klar over, at det handlede lige så meget om, hvordan børnene var, som hvad de skrev eller fortalte. Nogle kan skrive meget, andre måske blot to-tre sætninger – men dramatik er en fantastisk nøgle til at slippe hæmningerne i det at fortælle en historie,« fortæller Rob Parr, der kalder det for en stor oplevelse at skulle og kunne arbejde med hele 332 børn og finde mønstre, temaer osv., som kunne bruge som mosaikker i det videre forløb.

Lucky Dog og Fugleskræmslet

– Hvordan har du rent faktisk sorteret i de mange inputs – altså den praktiske transformation af tekst til manuskript?

»Jeg skrev bare første udkast på en ‘kunstnerisk’ måde, altså skrev derud for at se, hvad det endte med, når jeg brugte alle oplevelserne med børnene, deres tegninger, historier m.v. Jeg var således stadig lidt af en observatør i processen, men i løbet af skriveforløbet fandt jeg så undervejs ud af, hvilken slags historie jeg var i gang med – og derefter begyndte en mere struktureret skrivning.«

»Jeg lavede en liste over alle fortællingerne – om prinser og prinsesser, krig, talende dyr, blod, død – og noterede alle de kvaliteter, som børnene havde i deres værker – energi, engagement, sjov, latter, sang, alvor blandet med dumhed osv. Og så udvalgte jeg nøglebegreber og byggede fortællingen rundt om dem. Her var det vigtigste, hvordan de blandede deres egne fantasier med eventyr, tv, film og andre ting, de havde set og hørt. Her kan man virkelig tale om, at virkeligheden er en blandet landhandel,« kommer det fra den manuskriptansvarlige, der nu kan se en forestilling befolket med fx den snu ’Lucky Dog’ (meget rap på poterne), der på sin flugt fra krig og politi møder ’Fugleskræmslet’ og den skønne næseløse ’Køkkenpige’…

’Du har godt nok fået det hele med’

– Hvor meget er der reelt af børnenes ideer og arbejde i den endelige forestilling – i form af plot, handling, karakterer osv.?

»Det er lidt svært for mig at svare på. Jeg har aldrig før skrevet i et eventyrunivers – hovedpersonen er altså en hund – med en slutning, hvor alle lever lykkeligt til deres dages ende. Men krig er et centralt begreb og fantasi er blandet med virkelighed. Der er referencer til alt muligt – og der er sange, stor energi, skæv humor… Bl.a. havde en dreng lavet en tegning, som jeg ikke rigtig kunne forstå. Han forklarede, at det var et slot, som han ejede, og som familien havde ejet siden hans tip-tip-tip-oldefars tid – og han snakkede som om slottet var den skinbarlige virkelighed. Og måske er det rigtigt eller måske har han læst det i en bog,« siger Rob Parr, der er helt bevidst om, at denne særlige ambivalens over for sandheden er blevet en vigtig del af stykket.

»Da nogle af mine voksne kolleger på teatret, som var med på de mange workshops, havde læst første udkast, var kommentaren, at: ’Du har godt nok fået det hele med’!«

– Bliver der lavet prøveforestillinger for de mange medforfattere, så I ligesom tager dem med på råd?

»Selvfølgelig – bestemt. Det er jo et samarbejdsprojekt. Og hver eneste deltagerklasse skal se det og give feedback – og også anmelde stykket. Ligesom der er opfølgningsmøder med de involverede lærere.«

En skøn påmindelse

– Er det evt. en arbejdsform, som du kan anbefale. Også set i lyset af at ‘brugerinddragelse’ er blevet lidt af et mantra for mange børneteatre?

»For mig har det været et kæmpestor og inspirerende oplevelse – og en skøn påmindelse om, hvorfor vi lige laver det, vi gør – og hvor sjovt det er at arbejde med og for børn,« siger Fair Plays kunstneriske leder, der allerede har planer om at gentage projektformen – med justeringer – med nye stykker, og faktisk allerede i næste sæson med forestillingen ‘Korczak’.

»Men det er vigtigt, at man hele tiden er klar over målet med disse workshops. I min tid i England lavede vi mange TIE-forestillinger (Theatre In Education, red.) med brug af ‘devising’ – hvori indgår research omkring både aldersgruppe og tema. Men dette projekt har været anderledes, fordi der ikke var noget fast emne og alt lå åbent. Jeg vil ikke sige, at jeg nu er en bedre forfatter end før, men jeg kunne ikke have produceret ‘Inde i mit hoved’ uden processen, uden workshops og uden børn!«

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere