Dialogmøde

Mens kulturminister Uffe Elbæk (R) tirsdag blev grillet i fire timers samråd i Folketinget for sin embedsførelse, gik det noget mere fredeligt til, da Scenekunstudvalget (SKU) samme dag holdt et såkaldt dialogmøde for teater- og organisationsfolk m.fl. i Kulturstyrelsens kantine for at forklare om sit virke.

Dialogmødet her fulgte efter et tilsvarende i Aarhus 22. november og bruges til orientere om udvalgets dispositioner og kommende tiltag – og til at høre på kritik og gode råd fra de fremmødte, der tæller teaterfolk og teaterledere, repræsentanter fra brancheorganisationer m.fl.

Blandt deltagerne fjæler sig normalt også en del teaterfolk, der har fået afslag på ansøgninger ved de seneste støtterunder, men hvis man forventer kaskader af vrede udfald og arrige bemærkninger, bliver man skuffet over dialogmødernes fordragelighed.

Teaterfolket kender nemlig også Scenekunstudvalgets operationelle vilkår og principielt særdeles velvillige indstilling, så den overordnede kritik tager derfor sigte mod politikeres manglende forståelse og midler og embedsmændenes forvaltning. Dog iblandet momentvis undren over visse af udvalgets dispositioner...

Tilskudsfilosofi

Og så hjalp det også, at SKU-formand Rikke Juellund formåede at agere mødeleder med stor kompetence, tilsat venlighed og empati, mens de øvrige fire medlemmer udstrålede velvillighed over for tilskuerne og deres individuelle kæpheste og supplerede formanden på de respektive dagsordenpunkter.

Tirsdagens møde havde dog heller ikke de helt store sensationer på dagsordenen. Udvalget orienterede om deres seneste hovedtildeling i oktober, der jf. den nye struktur for første gang følges op af endnu en hovedtildeling til foråret – med deadline for nye ansøgninger 15. februar 2013.

Her ville en del af de afviste teatre gerne høre om udvalgets tilskudsfilosofi, herunder om det var i orden at genfremsende ansøgning på samme projekt, hvad SKU nikkede ja til, mens andre ville høre, om der var chance for flere projektgodkendelser næste gang, idet alle havde bemærket, hvordan seneste SKU-støtteudmelding havde tilgodeset drift og flerårige bevillinger (se artikel).

Andre påpegede, at SKU havde skåret et par hundrede tusinde årligt fra næsten alle disse flerårige bevillinger i relation til teatrenes nuværende støtteniveau – og det blev af SKU-formand Juellund forklaret med, at man regnede med at teatrene kunne spare lidt pga. den nye mulighed for langsigtet planlægning.

Derved kunne der måske så frigives støttemidler til et par projekter mere...

Større gennemsigtighed – slut med prioriterede afslag

Den egentlige nyhed på tilskudsområdet er dog, at det fremover bliver muligt at se udvalget i kortene, idet samtlige ansøgninger skal offentliggøres, hvor man hidtil har nøjes med at opliste de teatre, der har fået støtte.

Da SKU p.t. får omkring 1.000 støtteansøgninger om året, bliver det en hel del afslag, der kommer til offentlighedens kendskab, og Rikke Juellund erklærede da også, at det absolut ikke var udvalgets ide, idet man mener, at det ikke nødvendigvis behøver at være godt for et teater, at alle – herunder andre potentielle støttekilder - kan følge en evt. lang række af afvisninger.

Men denne nye gennemsigtighed bliver en del af den nye kunststøttereform og får altså virkning for støttetildelingerne efter 1. januar 2014.

Til gengæld er det slut med de såkaldt prioriterede afslag, som Scenekunstudvalget hidtil har benyttet sig af – for på den måde at tilkendegive over for teatre og projekter, at netop de faktisk havde glimrende projekter/ansøgninger, men at det alene var udvalgets manglende midler, der betød afslag.

Baggrunden er en sag fra litteraturområdet, hvor selveste ombudsmanden har været inde over og afsagt sin dom over disse prioriterede afslag.

Kunststøttereformen

Det skal det nuværende udvalg så rette sig efter, mens de aftjener sidste del af deres forkortede embedsperiode. Egentlig skulle de have siddet frem til 1. maj 2015, men i forbindelse med implementeringen af den kommende kunststøttereform, der træder i kraft 1. januar 2014, ophører perioden et år og fire måneder før tiden.

Også SKU har afgivet høringssvar forud for den nye kunststøttereform – der skal samle Statens Kunstråd og Statens Kunstfond til en enhedsorganisation - og mens man er tilfreds med, at den tostrengede støttestruktur (projekt- og driftsstøtte for sig og legater m.v. for sig) bevares, er man mindre begejstret for den ovenfor omtalte gennemsigtighed, der udstrækkes i næsten absurd grad, idet man fremover også skal opgøre bl.a. kønsfordeling i de støttede projekter og registrere alle former for støtte til evt. tidligere medlemmer af scenekunstudvalgene – formentlig for at undgå enhver form for nepotisme-snak...

Og som Anders Ahnfelt-Rønne udtrykte det, så er der i samfundet og tiden et krav om disse detaljerede begrundelser for de valg, der træffes, der næsten overskygger selve valget - og dermed kunsten.

Men den nye reform fastholder dog, at Scenekunstudvalget stadig har hånd- og halsret over de kriterier og prioriteringer, der lægges til grund for støttetildelingerne. Der har været røster fremme om et evt. dikteret evaluerings- og pointsystem – som ville besværliggøre udvalgets betydeligt.

Garantiordning og egnsteatre

På dialogmødet nåede man også omkring nye initiativer på underskudsgaranti-området, dvs. den garantiordning, der binder 17.000 kr. pr. forestilling i halen på udvalgte forestillinger, og det tilsvarende turnenetværk, der lokker med 18.000 kr. pr. forestilling til arrangørerne.

Men garantiordningen er blevet udhulet ved for mange optagne forestillinger – p.t. 150, hvilket gør det svært både for arrangørerne at vælge og den enkelte forestilling at få aftagere nok til at en turne kan betale sig - så nu vil Scenekunstudvalget i stedet lave en kurateret pulje, så smalle og kunstnerisk interessante forestillinger udvælges. På samme måde agter turnenetværksordningen (der p.t. består af 50 mindre scener/spillesteder, som udvælger seks forestillinger pr. sæson, som via tilskuddet får muligheden for at kunne turnere) at stramme op og sikre gode små forestillinger spillested uden for det enkelte teater.

Også egnsteatre – hvor Scenekunstudvalget har overtaget overopsynet med teatrene efter at egnsteaterkonsulentordningen er blevet nedlagt – var et emne på dialogmødet. Udvalget orienterede om, at man har mulighed for at kigge på kontrakter og kunstnerisk kvalitet, når nye egnsteatre skal godkendes, mens man må bruge konsulenter til at evaluere eksisterende egnsteatre. Hvilket skal opfattes som indsamling af viden og ikke nødvendigvis kritik af de ’udvalgte’ egnsteatre... (læs SKU’s indlæg til børneteateravisen.dk her på portalen)

Samarbejdet med institutionsteatrene

Også tilskud til det internationale arbejde, herunder turneaktiviteter, blev berørt, ligesom man kom ind på samarbejdet med institutionsteatrene.

Her har SKU opstillet nogle efter fleres mening alt for rigide rammer for tilskud til teatre, der vil co-producere med de store teatre. SKU kræver en fifty-fifty-ordning, hvor institutionsteatret skal levere halvdelen af produktionsomkostningerne og billetindtægten, mens det co-producerende teater skal have det totale kunstneriske ansvar for forestillingen.

Flere påpegede, at selvom et samarbejde jo oftest blev indledt i enighed og fordragelighed, gjorde vilkårene det alligevel sværere for de små teatre at finde samarbejdspartnere blandt institutionsteatrene, fordi disse naturligt nok gerne ville have lidt snor i en forestilling, som de skulle finde tilskuere til.

Og for de små teatre var det ofte vigtigere at prøve at få en forestilling produceret i professionelle og administrative rammer frem for at diskutere økonomiske rammer.

Seminar forude

Endelig kunne Scenekunstudvalget afslutningsvis fortælle, at man agter at arrangere et seminar i såvel Aarhus og København til maj 2013, hvor man håbede på mange deltagere i form af teaterfolk, organisationsmennesker m.v., der kunne give input og medvirke til at sætte ord og gerninger på det ’testamente’, som SKU i lighed med flere forgængere ønsker at afslutte sin embedsperiode med.

De fire temaer på denne kommende workshop er diversitet, digitalisering af scenekunsten, det internationale samarbejde samt publikumsudvikling.

Og så var den officielle del af dialogmødet ellers slut, hvorefter udvalg og deltagere kunne udveksle mere personlige bemærkninger eller blot mingle og netværke over en øl eller vand. I al fordragelighed.