DEBAT
25-11-2019
22-11-2019
20-11-2019
19-11-2019
17-11-2019
24-10-2019
10-10-2019
07-10-2019
Forestillingsfoto fra Carte Blanches ’I papirtræets skygge’, der siden premieren har været igennem en to ugers arbejdsproces, som har styrket forestillingens dramaturgiske udtryk. Foto: Bo Amstrup

Dialog fik papirtræet til at blomstre

11-01-2012
Instruktør og teaterleder Sara Topsøe-Jensen fra Carte Blanche sad fast i udviklingen af sit stykke ’I papirtræets skygge’, men da hun overlod det til Lotte Faarup, fik det nyt liv. De to anbefaler åbenhed og kunstnerisk dialog.
Af: Mads Gammelmark
FAKTA

- Artiklen er blevet til i forbindelse med ‘Døgnflue’-konceptet - der er et tilbud i Scenekunstnetværket, der er et netværk bestående af Region Midtjyllands små storbyteatre, egnsteatre, landsdelsscenen og andre professionelle teatre med egen scene og kontinuerlig drift og arbejder på at synliggøre, styrke og udvikle scenekunsten i Region Midtjylland.

- ‘Døgnflue’-arrangementerne er et endagsprojekt, hvor deltagerne mødes om en produktion om morgenen, hvorefter det afsluttes om aftenen med en lille visning og/eller snak om dagens arbejde. Næste ‘Døgnflue’ foregår i øvrigt på Teatret i Herning 30. januar 2012, hvor det scenekunstneriske udviklingsarbejde centreres omkring en historie fra enten de nationale aviser eller det lokale dagblad. Der er en åben arbejdsdemonstration/visning, som man kan overvære på Team Teatret samme aften kl. 19.30. Alle med relation til netværket har mulighed for at deltage, men tilmelding skal ske til projektkoordinator Mette Bjærge på mette@scenet.dk senest 23. januar.

- Se mere om netværket på www.scenet.dk

- Carte Blanches forestilling, ’I Papirtræets skygge’, blev anmeldt her på portalen af Janken Varden i den oprindelige udgave, som blev vist på Festival 2012 i Randers.

- Lotte Faarup skrev om nogle af sine indtryk og oplevelser fra Festival 2011 i Randers - bl.a. om den forestilling hun nu har haft fingrene i - og udtrykte et stort behov for at få kunne diskutere teaterkunst og kunstnerisk udvikling på et kvalificeret niveau i et indlæg her på portalen, ’Teatret er verdens vildeste legeplads’. 

»Det her handler om at være åben, og om at turde tage chancer, men også om respekt for andres arbejde.«

Sådan siger Lotte Faarup. Sammen med Sara Topsøe-Jensen skal hun fortælle om, hvordan de to forløste arbejdede med ’Papirtræets skygge’ til en vellykket forestilling med Annemarie Jeppesen og Cindy Rudel på scenen.

»Annemarie, Cindy og jeg havde arbejdet længe med forestillingen, og der var virkelig meget, der var godt i den. Den var vellykket scenisk og i stemningen, men historien virkede ikke. Der lå noget psykologisk i den, der ikke var forløst. Alligevel tog vi den med på teaterfestivalen, for sådan er det jo. Man skal have noget med, for at kunne sælge det,« siger Sara Topsøe-Jensen, der til daglig leder Carte Blanche i Viborg.

Konstruktiv kritik

Til alt held var Lotte Faarup også på festivalen i Randers. Hun så forestillingen og nøjedes ikke med at tygge på oplevelserne for sig selv.

»Jeg var vildt optaget af den forestilling. Den rummede sådan et godt univers og et fremragende arbejde. Der var masser af muligheder i den, og det var også det, jeg havde fokus på, da jeg henvendte mig til Sara. Det er vigtigt ikke at have fokus på et men, noget der ikke dur, men i stedet på, hvad der kan løfte forestillingen. Den var jo næste allerede guld. Samtidigt skal man ikke være blind for, at der er tale om kritik, men hvis man har kærlighed til projektet, er det nemt at komme med konstruktiv kritik,« siger Lotte Faarup.

»Helt rigtigt. Det springende punkt er at mærke engagementet. Det mærkede jeg straks, da Lotte henvendte sig. Nu kender vi også hinanden i forvejen, så jeg havde allerede respekt for Lotte og hendes arbejde. Det gør det også nemmere. Men jeg kunne mærke at Lotte havde det, der skulle til for at løfte forestillingen. Hun havde set, hvad jeg ikke formåede, og så var det vigtige at lægge det personlige til side og sammen fokusere på forestillingen. Vel er sådan en forestilling da et barn, men jeg kunne bare mærke at det barn ville have gavn af, at Lotte tog sig af det. Det er selvfølgelig ikke noget, man kan gøre med hvem som helst,« siger Sara Topsøe-Jensen.

Dramaturgisk stærkere

Mødet resulterede i, at Lotte Faarup overtog ’I papirtræets skygge’ og sammen med de to medvirkende arbejdede videre med forestillingen i to uger.

»Grundarbejdet med forestillingen var stærkt og rigt, og heldigvis var Annemarie og Cindy også interesserede i at arbejde videre med det. Det er ret væsentligt, især i denne sammenhæng, hvor de har et ret stort ejerskab på forestillingen. Jeg snakkede meget, først med Sara og siden med Annemarie. Jeg fik forhistorien og forholdt mig til det,« siger Lotte Faarup, der understreger, at der altså blot var tale om 14 dages arbejde, som gjorde forestillingen dramaturgisk stærk.

Nu er ’I papirtræets skygge’ blevet en forestilling som alle involverede er glade for, så ud over at vise den, er det vigtige at formidle oplevelsen.

»Det handler om, hvordan vi arbejder med teater. Vi skal turde slippe de former og arbejdsmetoder, som vi ellers er trygge ved, og som vi måske ved, virker. Det er, når man tager en risiko, at der for alvor sker noget,« siger Sara Topsøe-Jensen, og Lotte Faarup følger op:

»Hvis vi vil kunsten, må vi sparke røv. Det er vigtigt, en gang i mellem af give slip. Give nogen frie hænder til at prøve nyt, der ikke nødvendigt skal tilpasse sig. For eksempel kan man skiftes til at være den, der har dirigentstaven i tilblivelsesprocessen. Det skal ikke være sådan rent demokrati, hvor alle bestemmer, men nye øje kan se nye ting. Man kunne måske gå så langt som at lave en stafet, hvor en forestilling går fra hånd til hånd, og på den måde udvikler sig.«

Forestillinger i stadig udvikling

»Det er vigtigt, at vi hylder, honorerer det vilde. Dansk børneteater kunne godt have brug for nogle flere som Katrine Karlsen, der tør at gå derud, hvor vi ikke kan bunde. Samtidigt skal vi have børnene, vores publikum, for øje, men vi må ikke holde op med at være nysgerrige,« siger Sara Topsøe-Jensen.

Arbejdet med at bygge nyskabende forestillinger leder også hen mod bedømmelsen.

»I flere år har jeg gjort, hvad jeg kunne, for at undgå premieredatoer. En forestilling udvikler sig jo hele tiden, så det, der bliver vist den første gang med publikum, er ikke det samme som opføres, bare et par uger senere. Derfor er jeg også træt af, at vi som teaterfolk hænger os så meget i, hvad anmelderne mener. De gør deres arbejde, men ofte ser de kun forestillingen den ene gang, og alligevel er det deres stjerneuddeling vi måler efter, når vi selv skal vurdere, om vi vil bruge vores tid på at se en forestilling,« siger Sara Topsøe-Jensen.

»Der er en belgisk teatergruppe, der holder prøveforestillinger i flere år, før de måske når frem til en premiere. Folk betaler for at komme ind og se forestillingerne, men de ved godt, at de er med til noget, der ikke nødvendigvis er endeligt endnu. Den slags kunne vi godt have mere af. Det ville også give større respekt for nysgerrighed og åbenhed og for det undersøgende arbejde,« siger Lotte Faarup.

Behov for at åbne arbejdsprocessen

»Måske kunne man invitere kolleger ind til en prøveforestilling, for eksempel et halvt år før, man har planlagt sin premiere. Så kunne man høre deres bud på materialet, som det ser ud på det tidspunkt. Det kunne være interessant at åbne arbejdsprocessen med et stykke mere, så der også var mulighed for at høre, hvordan andre arbejder,« siger Sara Topsøe-Jensen.

Sammen med Lotte Faarup er hun klar til at fortælle om processen på en kommende børneteaterfestival, hvis det skulle have interesse for andre.

»Jeg synes dialogen er det vigtige, at lære af andre, man har faglig respekt for. Måske kunne man lave en blog eller sådan noget på nettet, hvor man kunne orientere sig om, hvad andre arbejder med, og hvilke tanker de gør sig. Det kunne skabe grobund og netværk, så der også var afsæt til fysiske møder. I sidste ende handler det jo om at være åben for at få hjælp eller sparring fra andre – og at være villig til at løbe en risiko,« siger Lotte Faarup.

 

Mads Gammelmark er projektmedarbejder på Operaen I Midten og artiklen er blevet til i forbindelse med et såkaldt ’Døgnflue’-arrangement  på Carte Blanche i Viborg, hvor skribenten var med som observatør.

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Dialog fik papirtræet til at blomstre
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718

06-12-2019
 

21-11-2019
 

14-11-2019
 

06-11-2019
 

30-10-2019
 

21-10-2019
 

09-10-2019
 

23-09-2019
 

16-09-2019
 

05-09-2019
 

29-08-2019
 

27-08-2019
 

20-08-2019
 

01-07-2019
 

21-06-2019
 

17-06-2019
 

03-06-2019
 

01-06-2019
 

29-05-2019
 

27-05-2019
 

23-05-2019
 

20-05-2019
 

10-05-2019
 

01-05-2019
 

24-04-2019
 

21-04-2019
 

10-04-2019
 

29-03-2019
 

25-03-2019
 

22-03-2019
 

21-03-2019
 

18-03-2019
 

11-03-2019
 

04-03-2019
 

22-02-2019
 

18-02-2019
 

11-02-2019
 

01-02-2019
 

15-01-2019
 

01-01-2019
 

Flere anmeldelser