Af: Carsten Jensen

25. januar 2013

’Det vigtigste er at investere noget af os selv’

Det er nu over halvandet år siden, at Nørregaards Teater indtog Odense som nyt lille storbyteater. Den første sæson 2011-12 bød på hele seks premierer og 547 opførelser - inklusive en intens turneaktivitet – samt et energisk arbejde på at gøre Odense opmærksom på, at man havde fået et nyt stationært teater med forestillinger for hele aldersgruppen fra 2-16 år. Børneteateravisen.dk har bedt teaterleder Carsten Wittrock gøre status – og kigge lidt fremad...

’Det er en gave for os at få status som lille storbyteater i Odense. Det at få en egen scene og opleve den resonans det giver at målrette vores kunstneriske aktivitet geografisk. At opleve teater som stærkt  vanedannende for vores unge publikum er helt klart med til at udvikle teatret positivt. Det har været en overraskelse at komme til en by og et hus, der i den grad trænger til at fortælle en ny historie: Fyn er ikke bare fin, Fyn er fantastisk’.

Sådan lød det fra Carsten Wittrock i den første lederberetning fra Nørregaards Teater i forbindelse med regnskabsaflægningen for sæson 2011-12 for det nyslåede lille storbyteater i Odense.

En sæson der fortæller om seks nye produktioner, mere end 6.000 besøgende i Teaterhuset, knapt 400 solgte turneforestillinger og en årsomsætning på 8,7 mio. kr.

Så kort kan historien om en særdeles vellykket sæson egentlig gøres op, men bag tal og ord gemmer der sig også historier om et næsten for overvældende aktivitetsniveau for en så relativ lille virksomhed, om interne strukturændringer og om et energisk arbejde for at gøre Odenses borgere og institutioner opmærksomme på de muligheder, som Nørregaards Teater kan tilbyde fra deres base på adressen Filosofgangen 19, hvor tre teatre holder til og som tidligere var kendt under navnet Teaterhuset.

Valgt blandt seks kandidater

Den korte udgave af forhistorien er, at Nørregaards Teater efter en kommunal udbudsrunde blev udvalgt til at overtage pladsen som lille storbyteater efter børneteatret Skægspire, der blev vraget efter en temmelig negativ evaluering af teatrets kunstneriske niveau og organisatoriske struktur. (Se også artiklerne ’Børneteater i udbud’ og ’Nørregaards Teater til Odense’).

Nørregaards Teater blev håndplukket fra en ansøgerpulje på seks teatre og rykkede i sommeren 2011 til Odense, som dermed igen blev vært for et lille storby-børneteater med mere end småbørnsforestillinger på repertoiret – noget byen ikke havde haft siden lukningen af Gadesjakket i 2004.

Med Nørregaards Teater, der udover egne produktioner har to faste samarbejdsteatre i skikkelse af de Reumert-nominerede og –priste Teater O og Teatret st. tv., fik byen således en bredspektret børne- og ungdomsteatervirksomhed installeret i huset Filosofgangen 19, hvor også Den Fynske Opera og Teater Momentum holder til.

Derudover har en række børneteatre basis i Odense – bl.a. Svanen, Mimeteatret, Teater Gyda og Teater Kompas –  hvor kommunen giver lejlighedsvis kulturstøtte til flere af dem.

For Nørregaards Teater er de sidste halvandet år bl.a. blevet brugt til at omstille sig fra at være et særdeles flittigt turnerende teater, der med samarbejdspartnerne faktisk fremstod som en af landets største udbydere af turneforestillinger, og til at være et stationært teater med et stort forestillingsudbud, samtidig med at turneaktiviteten knapt nok er blevet slækket. (Se artiklen ’Det kører for Nørregaard’)

6.000 tilskuere det første år

Og selvom aftalen mellem Nørregaards Teater (NRT) og Odense Kommune er relativ klar, idet kommunen betaler 2,9 mio. kr. årligt og vederlagsfrit inklusive forbrugsafgifter stiller en mindre teatersal, administrationslokaler og foyer til rådighed på Filosofgangen, så er virksomheden NRT en noget mere kompleks affære, fordi der er tale om en sammensat økonomi af tre kunstneriske enheder (Nørregaards Teater, Teater O, Teatret st. tv) og driften af Filosofgangen 19.

Sikkert er det dog, at Nørregaards Teater i sin første sæson har levet op til aftalens ordlyd om  at levere to nye produktioner og minimum 120 forestillinger årligt.

Carsten Wittrock vedkender sig gerne publikumstallet på 6.000, men vil ikke rigtig regne på præcise belægningsprocenter.

»Det er lidt fiktivt i et teater med variabelt antal pladser. For vi har 72 pladser i normalopstilling, men til nogle forestillinger har vi så fjernet stole og lukket 100 skoleelever ind på podier og hynder. Samtidig har vi haft mulighed for at benytte Den Fynske Operas sal med plads til 280 i enkelte spilleperioder,« siger han – og afviser i øvrigt også at tale om succeskriterier i den sammenhæng:

»Vi har et aktivitetskrav, som vi i samarbejde med kommunen har sat op. Det bunder i vores egen lyst til at være synlige – et repertoireteater, et teater for den impulsive beslutning om at gå i teatret. At Odenses børne- og ungdomspublikum kontinuerligt gennem teatersæsonen har en mulighed for at møde scenekunsten.«

Om at flytte publikum

Og Carsten Wittrock føler, at Odense har taget vel imod Nørregaards Teater, både kommune, kulturliv og borgere – også selvom udfordringerne har ligget lige for:

»Jeg havde nok forventet, at det var lettere at sælge teater til skolerne i Odense, end det rent faktisk er – men ser det som en udfordring, et uopdyrket land – så ploven i jorden og spænd hesten for, det skal nok lykkes,« lyder det fra teaterlederen, der på opfordring også lige oplister direkte sejre:

»Personligt er noget af det, jeg nyder mest, at der faktisk helt frivilligt – uden det store forkromede salgsarbejde – kommer et familiepublikum, planlagt eller impulsivt, til vores teater og vælger kvalitetstid sammen i vores rammer og selskab. De største sejre vil altid være hver gang, vi kommer i mål med en ny forestilling, og samlet set kom vi i 2011-2012 i mål seks gange i hele vores produktionsnetværk. Nogle gange hitter vi hos publikum og anmeldere, men selvfølgelig ikke altid. Vigtigst er, at der altid er  investeret noget af os selv, behovet for at udtrykke noget, flytte vores publikum – at gøre en lille bitte forskel er selve drivkraften for os alle og derfor også de største sejre – uanset kritik.«

Vigtig med faglig dialog, men…

Med kritikken mener Carsten Wittrock bl.a., at anmelderne har taget blandet imod teatrets og samarbejdsteatrenes forestillinger  – men dog mest positivt.

Han er interesseret i kvalitative diskussioner af teaterkunsten specifikt og generelt, men kan ikke altid bruge de professionelle kritikeres anmeldelser.

»Problemet for os teatre er jo,  at vi har brug for den faglige dialog/debat, lige når vi har skabt værket. Når publikum er glade og vi sælger mange billetter, bliver anmeldelserne mere en forfængelighedssag for skuespillere og produktionshold, mens teaterchefen allerede er på vej til nyt territorium. Men jeg vil gerne diskutere anmeldernes ansvar for at gå ind i den faglige dialog med området, således at vi sammen løfter området. Derfor kunne jeg godt bruge et mere nuanceret billede end en enkelt anmelders stjernedom. Jeg så gerne stjernesystemet afskaffet. Det er medvirkende til at forfladige den faglige dialog, fordi det ofte bliver antallet af stjerner og ikke de faglige synspunkter, der træder frem i snakken såvel internt i branchen som eksternt om forestillingerne,« siger Carsten Wittrock.

Selvstændige kunstneriske enheder

Selvom det alene er Nørregaards Teater, der er ansat som lille storbyteater i Odense, er  samarbejdspartnerne Teater O og Teatret st.tv. en medvirkende årsag til, at man er i stand til at ’levere kvalitative scenekunstneriske oplevelser til aldersgruppen 2 – 16 år’, som opdraget lyder, men Carsten Wittrock afviser bestemt enhver tvivl om mudrede kunstneriske vande her.

»Der hersker hverken internt i organisationen eller fra de respektive tilskudsydere nogen tvivl om, at Teater O og Teatret st. tv. er selvstændige kunstneriske enheder. Det administrative/ledelsesmæssige samarbejde har nu kørt nogle år, og der er ingen planer om at stoppe dette samarbejde. Det administrative fællesskab har på nuværende tidspunkt betydet, at vi også blander os i de kunstneriske produktioner i mere klassisk co-produktionsform som i tilfældet med Teatret st.tv. med den allerede producerede ’Den sultne larve Aldrigmæt’ og den kommende ’Sneglen og hvalen’ i sæson 2013-2014,« siger Carsten Wittrock.

Det gælder også indeværende sæsons co-produktion mellem hele fire teatre, Teater O, Filuren, Teatret og Nørregaards Teater, ’En blærerøvs historie’.

Dertil kommer, at Nørregaards Teater i de senere sæsoner også har været involveret i co-produktioner med Team Teatret (’Don Juan’), Grønnegadeteatret (’Grantræet’), AbstraXteater (’Mit skatkammer’) og Teatret Møllen (’Den indbildt syge’).

Fra fire til én leder

Nu er samproduktioner af økonomiske og kunstneriske grunde efterhånden blevet hverdagskost for mange danske børneteatre, og Carsten Wittrock erklærer og erkender, at der er en øvre grænse for, hvor meget Nørregaards Teater kan involvere sig i.

Det gælder måske også det opskruede aktivitetsniveau, der har kendetegnet den første sæson som stationært teater i Odense – hvad man kan få en fornemmelse af i årsrapporten, hvori det bl.a. hedder:

En stor tak til alle ansatte på teatret, tak for det I skabte, det I løftede og det I gjorde muligt. Jeg ved det har været urimeligt hårdt i 2011-2012, men nu har vi lagt fra land – skibet sejler og jeg lover at det bliver i roligere farvand i fremtiden. Selvfølgelig skal vi opleve høj sø engang imellem, men det bliver aldrig den uophørlige orkan vi oplevede i denne sæson.

En del af søgangen skyldes også, at Nørregaards Teater ændrede organisationsstrukturen i løbet af sæsonen, så man gik fra en ledelse på fire personer til at have Carsten Wittrock som teaterleder, mens Steen Nørgaard fik titlen producent og Nina Jeppesen og Heine Ankerdal blev en del af den kunstneriske ledelse. Siden har Heine Ankerdal så helt forladt teatret for at danne sit helt eget teater (miteater).

– Hvordan vil du beskrive den proces?

»Det har været væsentlig i forhold til vores beslutningsprocesser at klargøre kompetencer – det kunne sikkert have været gjort på mange andre måder. Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg er stor tilhænger af teambaserede beslutninger og tror på, at medejerskabet ligger i inddragelse i beslutningerne. Derfor har vi stadig en teambaseret kunstnerisk ledelse, bestående af Nina Jeppesen, Steen Nørgaard og undertegnede. Med en drift, der nu omsætter små  ni millioner kroner, er der brug for effektiv styring og ofte et behov for hurtigere beslutninger, end teamet kan honorere. Dette, kombineret med et ønske fra kommunen om at have en enkelt ansvarlig person i organisationen, udgjorde udfaldet af ændringen i organisationsdesignet,« siger Carsten Wittrock.

Samspillet med Odense Teater

Teaterlederen kan i øvrigt melde om et udmærket og konstruktivt forhold til de to samboende kulturproducenter, der med opera- og teater for voksne komplementerer kulturudbuddet på Filosofgangen 19.

Derimod går byens store landsdelssceneteater lejlighedsvis ind på Nørregaards Teaters domæne med deres store familieforestillinger. Og for en del sæsoner siden producerede Odense Teater også en række ungdomsforestillinger i samarbejde med BaggårdTeatret for Svendborg.

Den nuværende direktør for Odense Teater kender i hvert fald vældig godt til både Wittrock, Nørregaards Teater og dansk børneteater, idet Michael Mansdotter har en  fortid som spiller og teaterleder i børneteatre, samtidig med at han også har været særdeles flittig i organisatoriske sammenhænge i børneteater-regi.

Man kunne måske derfor godt forestille sig samproduktioner med Nørregaards Teater på et tidpunkt…?

»Man kan forestille sig alt. Odense Teater er en vigtig spiller for scenekunsten i Odense og har helt klart sin opgave som  vi har vores – og vi er ikke konkurrenter. Vi har grundlæggende til fælles at give Odense et alsidigt kvalitetsudbud af scenekunst sammen med de mange andre kulturudbydere i byen og på Fyn. Når du spørger specifikt til det samarbejde, som BaggaardsTeatret og Odense Teater havde sidst i 90’erne, så mener jeg personligt at der var en masse udbytte af dette samarbejde, men bestemt også vanskeligheder, hvilket vil være naturligt at tage med og stå på skuldrene af, når de to institutioner vælger samarbejdsplatforme,« lyder det diplomatisk fra Carsten Wittrock, der i øvrigt kan notere, at Odense Teater og Nørregaards Teater bl.a. arbejder  sammen om et gæstespil i vinterferien – ’White’ fra skotske Catherine Wheels Theatre Company – der spiller i teaterhuset.

»Jeg tror det er vigtigt, at man bruger hinanden som spejl for at fastholde forskelligheden, der er mellem storebror og lillebror, og at vi ikke forsøger at kopiere hinanden, men støtter op, tager ved lære og hele tiden udvikler vores egen profil.«

Publikumsinddragelse

Men uanset profil har alle teatre selvfølgelig som målsætning at få tilskuerne i tale. Og publikumsinddragelse er i den grad blevet et modeord, der rækker helt ind i forestillingerne med interaktivitet og medspilsteater. Men her vælger Nørregaards Teater indtil videre at holde sig til en mere defineret publikumsdialog.

»Vi forsøger altid at inddrage vores publikum gennem den provokative, følelsesmæssige berøring, den sanselige oplevelse, den vedkommende interaktion, væsentlige historier og tematikker og gennem nedbrydelse af den 4. væg, som vel især er et særkende for teatret for de mindste – dialogen mellem scene og publikum,« siger Carsten Wittrock, der ikke forestiller sig, at Nørregaards Teater vil lave noget a la ZeBU’s berømmede interaktive IRL-forestillinger – og også har forbehold over for den voksende trend med unge som medspillere i professionelle forestillinger.

»Jeg brænder for professionelt teater, og dette vil vores aktiviteter altid kredse om. Det betyder ikke, at der ikke kan indgå børn/amatører som aktører på deres præmisser, men der skal tydeligt tages stilling til dette i produktionen – således at amatøren/barnet ikke udstilles som en dårlig professionel. Jeg synes derimod, at det er vigtigt som nysgerrig kulturinstitution at interessere sig for børnenes/de unges udtryksformer og støtte deres udvikling og derigennem lære vores publikum at kende.«    

Noget om teaterlederen

Carsten Wittrock har, trods en relativ beskeden alder på 48 og et seks-årigt karrieresving som administrationschef for Gilleleje Golfklub, været en særdeles synlig person i dansk børneteater i næsten et kvart århundrede.

Det startede i Møllen, hvor han som nyuddannet økonom blev administrator i 1989 og siden har brugt de administrative og ledelsesmæssige talenter for teatre som Mariehønen (nu NEO), Corona Danseteater (nu en del af ZeBU), Fruens Teater – og Nørregaard & Reiches Teater (siden blot Nørregaards Teater) helt fra starten i 1992.

Han blev en del af den nye ledelse, da Hans Nørregaard i 2008 afleverede sit teater til trojkaen Wittrock, Nina Jeppesen og Heine Ankerdal, men er altså nu ene teaterleder for lille storbyteatret i Odense.

Rent organisatorisk har Carsten Wittrock også sat aftryk via forretningsudvalget i FAST (Foreningen Af Små Teatre 1991 – 1994), styrelsesposten i UBOT 1992-94 (Udvalget for Børneteater og Opsøgende Teater), som formand for BTS (BørneTeaterSammenslutningen 1994-97), egnsteaterkonsulent (2008-11), underviser på Statens Teaterskole m.v.

Han er således et udpræget organisatorisk og administrativt menneske, men har dog også haft fingrene i den kunstneriske proces. Han skrev manus til Per Gynt-forestillingen ’Peers lille verden’  med Nørregaards Teater (2000) og er aktiv omkring scenografier og teknisk assistance…

Og så er det jo nærliggende lige at spørge til eventuelle kunstneriske ambitioner.

»Det er en mærkelig størrelse og ikke noget, som jeg går og definerer i det daglige. Jeg drives af engagement. Jeg prøver at finde en balance mellem at have en finger med i de kunstneriske processer og til ikke at have det. Ethvert kunstnerisk projekt på teatret skal have sit kunstneriske frirum til at skabe, og hvis jeg kan se mig selv i dette frirum og – meget vigtigt –  kan se mig selv forvalte at lægge lederkasketten på hylden og deltage på lige fod med holdet i den fastlagte funktion, fx scenograf/dramatiker/instruktør, så har jeg lyst til at deltage. Jeg bilder mig ikke ind at være fagligt så stærk som folk, der har beskæftiget sig med fagene i mange år eller har en uddannelse i deres felt, men jeg er et kreativt og  nysgerrig teatermenneske, der nu engang har en efterhånden stor portion erfaring med teaterproduktion, men mit fag vil altid være ledelse og økonomi,« siger Carsten Wittrock, der synes at have svar på alle spørgsmål.

Hvad med dansk børneteater?

Og derfor kunne det være fint lige afslutningsvis lige at høre den erfarne børneteaterleders bud på fremtiden for et teaterområde, der generelt klager over svære vilkår i form af bl.a. stagnerende offentlig støtte, faldende salg af forestillinger både stationært og på turne m.v.

For 20 år siden var der faktisk ledende folk i bevægelsen, der i ramme alvor mente, at der højst ville være en snes aktive børneteatre på banen ved årtusindskiftet. Her i 2013 kan man så konstatere, at der findes omkring 150 professionelle børneteaterproducenter – det antal teatre, der modtager statsstøtte eller har refusionsgodkendelse. Hvordan hænger det lige sammen? Og hvad kan Wittrock eventuelt byde på af visioner økonomisk og kunstnerisk for dansk børneteater?

»Jeg tror, at jeg vil afholde mig fra at offentligt gå ud med, hvad jeg ser i krystalkuglen – det afspejler ofte egen uformåen eller mangel på fantasi. Men jeg tror på, at scenekunsten har en fantastisk fremtid, og jeg har en tro på, at der altid kommer nogen og trækker tæppet væk under mig, når jeg ikke slår til mere eller at der er andre, der har mere at byde på. Børne- og ungdomsteatret her og nu er i skøn fase med en stor udfordring i at nå sit publikum, vi er utroligt mange om et vigende marked især på turnéscenen. Skønt fordi det netop er med til at skærpe instrumenterne, det tvinger os til at tænke nyt og kreativt både i de kunstneriske rum, men bestemt også i vores organisering lokalt, regionalt  og nationalt.«

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere