’Smilet! Mette Rosleffs smil. Det lille smil, der lover og rummer hemmeligheder. Alt begynder og slutter med dette smil, der omfatter os alle, store som små, giver os tryghed og spænder forventningerne’.
Sådan starter Janken Vardens henførte anmeldelse af Teater Mys nyeste forestilling, ’Små skridt’, som han gav fem stjerner her på portalen – og som er nomineret til en Reumert-pris for Årets børne-/ungdomsforestilling i skarp konkurrence med Teatret Møllens ’Claras krig’ og Saga Dance Collectives ’Paolo & Money’, der blev anmeldt til henholdsvis fem og seks stjerner her på portalen.
Mette Rosleffs smil og poetiske spillestil fremhæves også i anmeldelser af Teater Mys tidligere forestillinger, hvor ikke mindst ’Himmelsange’ – der er produceret i samarbejde med Teater Refleksion – har været en stor succes. ’Stjernedrys for livsbegyndere’ kaldte Anne Middelboe Christensen forestillingen i sin anmeldelse.
Verden rundt
’Himmelsange’ har turneret verden rundt siden 2006 – den har netop været på Balkan og skal snart til Japan for anden gang – men det er nu om dage ofte med Lisa Becker som medvirkende, fordi Mette Rosleff også har en familie at tage vare på hjemme i Aarhus, hvor det turnerende børneteater Teater My har sin base.
Da forestillingen spillede i Operahuset i Sydney i Australien i sommeren 2011, var det dog Mette Rosleff, der stod på scenen.
»’Himmelsange’ har høstet utrolig mange roser alle steder i verden, hvor den har spillet, og igen og igen har jeg fået den fineste fornemmelse af, at vi laver noget helt særligt her i vores lille land. Forestillingen er blevet trukket ind og trukket frem som et særlig fint eksempel på teater for helt små børn, og jeg har mange gange fortalt om processen og måden at arbejde på rundt omkring i verden,« fortæller Mette Rosleff, der også stadig selv spiller forestillingen, når den vises i Danmark.
Hun regner med, at ’Himmelsange’ efterhånden er nået op på adskillige hundrede opførelser i alt – og således også burde kunne siges at være en kommerciel succes.
Fra Operahuset til A-kassen
Det afspejler sig dog ikke på overdreven vis i Teater Mys økonomi, for trods gode forestillinger og energisk turneaktivitet kan teatret ifølge Mette Rosleff aldrig give hende en egentlig årsløn.
»Livet er kontrastfyldt. Fra det ene øjeblik at stå i Operahuset til det næste øjeblik at være til samtale på jobcentret eller i A-kassen og være helt på samfundets bund, fordi jeg ingen uddannelse har på papiret! Jeg kan ikke fremvise en helårsindtægt og er altså ikke selvforsørgende året rundt, og det er et stort problem i systemet. Jeg passer ikke helt ind i nogen kasse og er lidt svær at ’gøre noget ved’, fordi jeg hele tiden har nogle måneders arbejde hist og her,« lyder det fra Mette Rosleff, der som mange andre turnerende børneteatre godt kan mærke, at der er blevet færre penge til teaterkøb rundt omkring i kommunerne.
»Det er helt klart blevet vanskeligere at få butikken til at løbe rundt i dag frem for i 2001, hvor jeg startede My. Men det går – endnu.«
Bistandsklient på teaterkursus
Men det startede slet ikke med Teater My for 43-årige Mette Rosleff, der ingen formel uddannelse har som skuespiller, men har taget den samme snørklede vej ind i dansk børneteater som mange af sine ældre kolleger.
Det startede godt nok i hendes tilfælde som bistandsklient efter at være blevet musiksproglig student i Kolding…
»Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg ville derefter og kunne ikke umiddelbart se mig selv på universitetet. Derfor blev jeg bistandsklient i Kolding. Helt automatisk! Og for at få bistandsklienter ind i dagpengesystemet, blev der i Kolding oprettet et kursus, som slet og ret hed ’Teaterværkstedet’ – det varede i ni måneder og svarede til det antal arbejdstimer der skulle til for at blive dagpengeberettiget,« fortæller Mette Rosleff om sine første erfaringer med teater.
Lærer på kurset var i øvrigt Nanni Lorentzen, der selv har en lang historie i dansk børneteater og i dag er tilknyttet Randers Egnsteater.
Startede på Kaskadeteatret
Efter Teaterværkstedet fortsatte Mette Rosleff på Kunsthøjskole og Herning Højskoles dramalederlinje, hvorefter hun arbejdede som pædagogmedhjælper i vuggestue og på fritidshjem i Aarhus.
Hun prøvede dog også skuespillergenet af i en studenterrevy i Aarhus og søgte derefter ind på både dramaturgistudiet på universitetet i Aarhus og den private skuespillerskole Michael Chekov Studio – der eksisterede i årene 1991-99 – og blev optaget begge steder.
»Men samtidig blev jeg ringet op af Nanni Lorentzen, som på det tidspunkt var på Kaskadeteatret. De manglede èn til at spille for de små, så jeg fik tilsendt et manuskript og mødte ind på teatret og gav et bud på nogle scener – og fik jobbet. Så jeg startede hverken på dramaturgi eller hos Michael Chekov og søgte heller ikke ind på elevskolerne, fordi jeg havde en følelse af allerede at have fundet den rette hylde,« fortæller Mette Rosleff, der altså i stedet valgte ’mesteruddannelsen’ på de danske landeveje.
Hjælp fra far – og kæreste
Hun var tilknyttet Kaskadeteatret fra 1992-97 og havde derefter engagementer på Filuren, Skægspire og Jako-Bole Teatret, inden hun i 2001 startede Teater My ud fra et ønske om at koncentrere sig om forestillinger for de helt små.
»Jeg havde i årene op til 2001 spillet for forskellige aldersgrupper, men finder størst glæde og lyst til at arbejde med de helt små og føler, at jeg har mest på hjerte til netop den aldersgruppe, og det interesserer mig at afsøge, hvordan i alverden man kan lave teater for så små mennesker og samtidig lave netop den form for teater, som jeg holder af. Og den afsøgning er jeg stadig ikke færdig med,« fortæller Mette Rosleff, der fik sin første økonomiske teaterstøtte fra ganske nært hold:
»Min første forestilling, ’Solens Land’, kom til verden ved hjælp af en venlig donation fra min far, således at jeg havde penge til at hyre Mariann Aagaard fra Teater Refleksion til at skabe dukker og objekter til mig. Desuden havde jeg en fantastisk instruktør lige ved hånden ganske gratis – for penge var der jo ingen af – nemlig min daværende kæreste, Jesper Dræby (der selv var en talentfuld skuespiller, red.). Jesper instruerede ’Solens Land’, kort tid før han døde i 2001, og noget af det allersidste, han bekymrede sig om i denne verden, var anmeldelsen af Kirsten Dahl i Børneteateravisen. Den kom desværre først efter hans død, men den var rigtig fin…,« fortæller Mette Rosleff om en bevæget tid.
»Jeg mistede Jesper, men jeg havde ’Solens Land’! – og til Jespers begravelse tog Giacomo Ravicchio fra Meridiano Teatret fat i mig og sagde: ’Vi laver en forestilling sammen’ – og det blev så til ’Lille Py’.«
»Men ’Solens Land’ solgte, efter at være blevet præsenteret på den store festival i 2002, over 100 forestillinger og fik flotte anmeldelser i landsdækkende aviser – og så var Teater My i gang!«
Små rum
’Solens Land’ var i øvrigt samme titel som en af de forestillinger, Mette Rosleff var med i på Kaskadeteatret – »jeg fik lov at bruge grundideen igen og gjorde den My'sk« – men siden fulgte forestillingerne ’Lille Py’ og ’Himmelsange’, der begge har modtaget produktionsstøtte fra Teaterrådet (det nuværende Scenekunstudvalg) og Aarhus Kommune, og så var Teater My altså officielt støttet teater.
Alle Teater Mys forestillinger er som nævnt blevet vel modtaget af såvel anmeldere som formidlere – for slet ikke at tale om de små tilskuere, hvor der ofte ikke er en ble tør, når først de har mødt Teater Mys lille, intime teaterunivers.
Både ’Himmelsange’ og ’Små skridt’ spilles således i ganske små lukkede rum af teltdug, hvor de små tilskuere føler sig godt tilpas og ikke bliver distraheret af andre faktorer i lokalet end de ting, som Mette Rosleff tryller frem i sine historier.
Og den nu Reumert-nominerede forestilling ’Små skridt’ er i øvrigt som 'Lille Py' også resultatet af et samarbejde mellem Mette Rosleff og Giacomo Ravicchio, hvor sidstnævnte også står for instruktionen.
Den gode kontakt
Mange småbørnsteaterforestillinger i dansk børneteater er i tidens løb blevet til, fordi skuespillerne har fået børn og således har målgruppen lige ved hånden. Men Mette Rosleff har været optaget af den særlige aldersgruppe helt fra starten af sin karriere.
»Jeg startede jo med at spille for de små, da jeg var 22 og ingen børn havde selv, men jeg opdagede, at jeg havde en særlig god kontakt til og med netop de helt små,« fortæller Mette Rosleff, der dog kunne bruge egen avl, da Teater My var en realitet…
»Jeg har da helt sikkert ’brugt’ begge mine børn som direkte inspirationskilde, da de var inden for aldersgruppen. F.eks. til ’Lille Py’ hvor jeg gennem et år indsamlede filosofiske guldkorn af ’replikker’ fra min dreng og hans ven. Det gav mig et indblik i deres verden og måde at tænke på, og de replikker blev afsæt til en forestilling om små børns evne til at filosofere over tilværelsen.«
Spænding udløses 29. april
I forbindelse med Horsens Børneteaterfestival i september 2008 modtog Mette Rosleff Horsens Kommunes Børneteaterpris – der udover hæderen består af 25.000 kroner og en fin skulptur.
I motivationen hed det bl.a., at ’Mette Rosleff fra Teater My besidder en evne, der er uimodståelig for såvel børn og voksne. Med en fast nænsomhed både over for publikum og over for kunsten tages der fat på historien, på kunsten, på publikum. Fra det øjeblik hvor spillet går i gang, har ingen mulighed for at forsvinde ud i tomheden. Man føres ved hånden igennem et spil med en betagende og intens spillestil, der i respekt for publikum, er både rolig og bestemt’.
Søndag den 29. april bliver der også sat ord på nomineringen af 'små skridt' til Reumert-prisen ved den store prisfest i Operaen – altså den i København.
Men forinden kan ’Små skridt’ opleves på Festival 2012 i Ringsted og Sorø, hvor den spiller lørdag den 28. april kl. 9,30 og kl. 11,00 i Benløsegården.
