Det regner i Bergen...

Der står en 3.5 meter høj statue af Henrik Ibsen foran nationalteatret Den Norske Scene i Bergen. Nationaldramatikeren var fra 1851-57 ansat som dramatiker og instruktør ved Det Norske Theater her.

Ellers er Bergen vel næsten mest kendt for sit mageløse regnvejr – det er suverænt landets mest nedbørsrige område - men faktisk huser Norges næststørste by også en fin lille international børne- og ungdomsteaterfestival, Mini-Midi-Maxi, der netop har været afviklet for femte gang.

De blot 17 forskellige forestillinger – heraf seks udenlandske – til trods er Mini-Midi-Maxi ifølge arrangørerne faktisk Norges største internationale børneteaterfestival. 2009-udgaven i slutnovember var endda væsentligt mindre end i 2008, fordi finanskrisen også har ramt det rige olieland.

Festivalsjef Steinar Thorsen kunne således fortælle, at årets budget på 1,4 mio. kroner var 400.000 mindre end sidste år, fordi de private sponsorer har holdt sig væk. Og det har betydet, at man sent i forløbet måtte aflyse indgåede aftaler med flere teatre om deltagelse på festivalen, der modtager økonomisk støtte fra kommune, fylke (amt) og stat.

Alligevel blev det til en hyggelig festival, og når man lige fik lokaliseret de fire-fem festivalspillesteder centralt i Bergen, følte man sig rigtig godt tilpas i den smukt beliggende by – også selvom det regnede konstant.
På festivalen blev der spillet på Studio Bergen – der er tilholdssted for danseteatret Carte Blanche – og DSN (Den Nationale Scene, en af Norges tre nationalscener) samt på Logen Teater (et spillested for musik, teater m.v.) og kulturhuset USF ved havnen.

Vestlandske Teatersenter, der er hovedarrangør for festivalen, har også et par prøvelokaler på deres tilholdssted i en ikke specielt charmerende industribygning ved en af Bergens store indfartsveje – men lederstaben her lægger ikke skjul på, at man savner et godt og centralt spillested i Bergen for børne- og ungdomsteater.

Stille børn og tomme sæder

Og hvad kunne Mini-Midi-Maxi så byde på? Udover regnvejret, selvfølgelig...

Mest overvældende var næsten at overvære, hvor uhyggeligt stille og velopdragne, børnetilskuerne sad under alle forestillingerne – uanset hvad de blev budt på.

Næste observation var, at der faktisk var mange tomme pladser under de fleste forestillinger. Og det handlede ikke så meget om billetpriser på mellem 100-170 no. kr. for børn og 150-200 kr. for voksne, men som arrangørerne forklarede: Det er svært at få børn til at gå i teatret uden for skoletiden – hvor de via kulturformidlingsordningen ’Den kulturelle skolesekken’ kommer til teater – og det pressede budget gjorde også, at man ikke havde ret mange midler til markedsføring af festivalen i lokalområdet.

Det betød bl.a., at danske Teater Hund måtte spille den første af to opførelser af ’Tap og vinn’ for blot 30 publikummer, mens vi lørdag formiddag sad 14-15 voksne tilskuere i Den Nationale Scenes store sal til NHF’s ’Brev hjem’.

Her præsenterede seks aktører med fysiske handicaps fra Norges Handikap Forbund deres egne historier. De fem var 60+ år, og deres historier om polio m.v. var rørende og interessante. Her burde der være trommet den ene række efter den anden af børn sammen, som havde fået sig en rigtig bedstefar/oldemor-oplevelse...
’Brev hjem’ var en del af et lille tema i festivalen med fokus på fysiske og mentale handikappede. En anden var danseteatret Stop Gap fra England med ’Portfolio Collection’. der blandt sine fem aktører havde en mongol og en pige i rullestol (!). Begge som de øvrige glimrende dansere i de ni separate moderne dansestykker. Og de spillede for næsten fuld sal.

En vis tilknytning til tematikken var der også i Bergen Byspill med forestillingen ’Morgenstemning fra samfundets udstødte’, der handlede om hjemløshed...

Spis brød til

I den mere muntre afdeling var norske Cirka Teater og ’Løvebrøl’, der formåede at skabe fine og kreative udtryk i figurteaterforestillingen om en legesyg løveunge på vej mod sit første store brøl...

For slet ikke at tale om hollandske Artemis, der på knapt 20 minutter og i et lille telt på teaterpladsen afviklede en komisk historie om mad, der ikke ville spises (!), inkl. groteske scener med dansende pølser, hyperaktiv chokolademælk og blævrende geleklumper. Fornøjeligt og ikke anbefalet lige før frokost...

Sværere var det at sluge det japanske bidrag, ’Green Monster’, der var en manga-inspireret opvisning i krigsvold, selvom budskabet bestemt var fred. Her røg man vist ind i et kultursammenstød.

De to danske forestillinger gjorde sig som forventet godt. Til Teater Hunds anden forestilling var der både mange tilskuere og sågar munter stemning, mens Teater Møllen også havde et par velbesøgte opførelser af ’Den indbildt syge’ – også selvom de medvirkende var en anelse bekymret over sprogbarrieren med de mange danske ord, tempofyldt afleveret.

Men løjerne er nu ikke så svært at følge, og det var mest et par samlejeagtige farcesekvenser, der faldt et par af de professionelle voksne tilskuere – kulturarbejdere fra enkelte norske kommuner – for brystet.
For Deres to udsendte sluttede festivalen så af med en nyslået premiereforestilling på ’Glashuset’, der er en meget direkte og vellykket adaption af danske Teater Bastards successtykke af samme navn, der har turneret i Danmark de senere år.
Hårdt at være børneteater

Ifølge festivalens arrangører var de udenlandske forestillinger udvalgt på baggrund af studieture - herunder showcase-arrangementet :Danish+ i Århus, tilsendte videoer m.v.

Festivalens hovedarrangør, Vestlandske Teatersenter, er i øvrigt meget mere end et teater. Det er kompetencecenter for teater, dramaskole, amatørteater, kurser m.v. – men hele staben er også involveret i Mini-Midi-Maxi-festivalen. Udover lederen Steinar Thorsen er Frøydis Otre – administrationsansvarlig for såvel teatercenter som festival, ganske som Camilla Svingen har titel af program- og logistikansvarlig begge steder.

Steiner, Camilla og Frøydis er rørende enige om, at børneteater ikke står i høj kurs i Norge. Der lyder samme klagesang som i Danmark om for lille offentlig støtte, for ringe synlighed osv. – de såkaldt frie grupper i Norge har det hårdt.

Hvilket bl.a. illustreres af, at det er næsten umuligt at opstøve et tal på de professionelle børne- og ungdomsteatre i Norge. Mange teatre ligger nemlig i bølgesvulpet mellem professionelle og amatører, alt afhængig af om de i en sæson får projektstøtte og kan operere som et egentligt teater, eller må ligge brak og ernære sig på anden vis til bedre tider.

Man har ikke den danske refusionsmodel, hvor en godkendelse automatisk placerer teatret blandt de professionelle udøvere. Alligevel mener Steinar Thorsen nok, at tallet på de frie grupper ligger et stykke over de 100 – men flere af dem spiller måske aldrig eller sjældent børne- og ungdomsteater. Og går man til ASSITEJ Norges hjemmeside, er der her blot oplistet omkring (40) børneteatre som medlemmer...
Regn med regn

Den finansielle støttestruktur til børne- og ungdomsteater i Norge er væsensforskellig fra Danmark.

Det er Norsk Kulturråd, der fordeler penge til kultur for børn og unge – og det gør man via ordningen ’Bæremeisen’ (Bæreselen) for de små og ’Den kulturelle skolesekken’ (Skoletasken) for børn i hele skoleforløbet. I øvrigt har man så ’Vandrestokken’ til de ældre medborgeres kunst – de er nu så hyggelige i Norge...

Men Kulturrådet udvælger og støtter altså projekter og formidling af kunst- og kulturtilbud inden for de traditionelle områder som musik, scenekunst, litteratur og billedkunst samt kunst i det offentlige rum for børn og unge, men kritikken fra bl.a. norske børneteaterfolk er, at der tilgår alt for få midler af denne pulje til professionel scenekunst.
Sidste år overtog Norsk Scenekunstbruk den nationale formidling af fri scenekunst uden for institutionsområdet, men det ændrer ikke ved, at de frie grupper i Norge generelt har det ganske svært.

Hvad angår den internationale festival i Bergen, håber arrangørerne på at kunne lave en ny og gerne større Mini-Midi-Maxi-festival til næste år. Men satser på at rykke den frem til oktober. Så er det lidt lysere og lidt varmere. Men det regner nok stadigvæk...