DEBAT
25-11-2019
22-11-2019
20-11-2019
19-11-2019
17-11-2019
24-10-2019
10-10-2019
07-10-2019
Det klassiske voksenteaters bygninger harmonerer ikke altid med teenageres forventninger til et teater. Sådan lød en af kommentarerne på Landskrona-topmødet for børneteater, hvor der deltog erfarne repræsentanter fra de nordiske lande - bl.a. den norske teatermand Janken Varden (der også er anmelder på teateravisen.dk), den danske professor Beth Juncker (bl.a. leder af Børnekulturforskere i Norden) og den svenske forfatter Bodil Mårtensson (med speciale kriminal- og ungdomsromaner). Foto: Karin Ahnfelt-Rønne/illustration (indsat): Bob Katzenelson

Det nordiske frisind er under angreb

19-05-2014
Det mente i hvert fald en række kloge kulturfolk fra Norge, Sverige og Danmark, der mødtes på Landskrona Teater til et nordisk seminar om børn og deres ret til at se teater.
Af: Anne Middelboe Christensen
FAKTA

PROSPERO Performing Arts Center er navnet på en nordisk platform for international og interkulturel scenekunst for børn og unge, der har base i svenske Landskrona, men med bl.a. den danske børneteatermand Jacques S. Matthiessen fra Passepartout Theatre som medstifter.

Prospero, der blev skabt i 2012 som en form for antropologisk scenekunstsamarbejde, inviterede tirsdag 13. maj 2014 til et seminar på Landskrona Teater om nordisk børnekultur og teater.

Udgangspunktet for seminardebatten var bl.a. spørgsmål som:

- Er det nordiske frisind - især i forhold til børn og unge - ved at forsvinde eller svinde ind?

- Er det nordiske frisind vigtig og hvad betyder det for samfundet – socialt, økonomisk, kulturelt?

- Er vi stadig så gode til børnekultur, som vi har været?

- Har børn og unge brug for kunst?  

Der arbejdes i kølvandet på seminaret med en form for manifest.

(caj)

Hvor blev det nordiske frisind af? Sådan spurgte en kreds af børneteaterfolk hinanden i Landskrona sidste uge. De ville diskutere tidens syn på børn og børns behov for kunst.

Værten var Prospero Nordic Center for International Performing Arts for Children and Youth, og seminarstedet var det charmerende lilleputteater Landskrona Teater med balkoner og det hele.

Idéen var at lade en lille gruppe håndplukkede børneeksperter og børneteaterfolk diskutere det nordiske frisind i en lukket kreds – inviteret af Jacques Matthiessen og Karin Ahnfeldt-Rønne fra Passepartout Theatre Production fra Danmark og Håkan Persson fra Landskrona Teater i Sverige.

Tuttenutteteater?

Den danske filminstruktør og børnebogsforfatter Gunnar Wille indledte muntert med et langdigt, hvor han spurgte, hvad børneteater overhovedet er for noget. ’Er det ligesom bibler for børn?’ spurgte han. ’Er det tuttenuttekunst?’.

Nej, det mente forsamlingen ikke ligefrem, at børneteater var. Til gengæld nikkede alle, når han foreslog, at teaterprodukter, der skabes til læring og til opdragelse, skulle sorteres fra i jagten på rigtigt børneteater. Fordi pædagogik ikke nødvendigvis er kunst.

Den svenske dramaturg Lena Fridell tog kvalitetsbrillerne på i stedet for.

’Godt børneteater er også godt for voksne,’ sagde hun. Og så fortalte hun om børneteatrets tendenser lige nu. Ikke mindst om, hvordan meget børneteater i øjeblikket skabes som ’devising’-forestillinger – altså af skuespillere, der selv opfinder deres egne historier og replikker.

’Men ikke alle skuespillere er lige dygtige dramatikere,’ som hun venligt formulerede det, da hun talte om risikoen for usammenhængende forestillinger med dårlige tekster og fremragende skuespillere.

Becomings eller beings

Den garvede, danske børneforsker Erik Sigsgaard – manden med sloganet ’Skæld mindre ud!’ – mente, at den stigende institutionalisering af børn lige fra babyalderen er den største trussel mod det nordiske frisind – og de nordiske børn og deres teateroplevelser.

Den danske børneprofessor Beth Juncker var ikke uenig. Men hun fokuserede på, hvordan børnesynet i øjeblikket befinder sig midt mellem to børnesyn: Mellem børn som ’becomings’ – altså børn, som i samfundets øjne hurtigst muligt bare skal blive voksne – og børn som ’beings’, altså børn der lever på deres alderstrin og midt i tilsvarende lege uden voksendefinerede formål.

Kunst som flødeskum

Groft sagt mente Beth Juncker, at de tre skandinaviske lande har tre forskellige implementeringer af børnesynet og det tilsyneladende frisind. I Norge har de kunstordningen ’den kulturelle skolesæk’, i Sverige har de kunstprogrammet ’den skabende skole’ – og i Danmark er der et overordnet mantra om, at ’alle børn skal møde kunst’.

Men så påtalte hun, hvordan den nye skolereform i Danmark tilsyneladende tilgodeser de kunstneriske fag, men konkret egentlig kun honorerer de målbare fag såsom matematik og stavning.

’Efter folkeskolereformen bliver kunsten kun serveret som flødeskum sidst på dagen,’ slog Beth Juncker fnysende fast.

Mareridtsagtige teenagere

Svenskeren Håkon Persson betragtede til gengæld børneteatersituationen fra teatrenes side. Vel at mærke teatre med egen teatersal.

Fra Landskrona Teater havde han nogle grufulde erfaringer med teenagere som tilskuere – teenagere, som tydeligvis var blevet tvunget med i teatret, og som klar overhovedet ikke var interesserede. Ikke mindst fordi hverken lærere eller forældre havde forberedt dem og motiveret dem til teaterturen.

Derfor var lærernes tyssen ofte endt med at overdøve skuespillerne ved disse mareridtsoplevelser.

’Skal vi forbyde teater for teenagere?’ spurgte Håkon Persson derfor kækt.

Teenagere vil NIMSE

Nej, det syntes flertallet dog ikke. Men flere mente, at man skal blande teatergængerne meget mere bevidst i billetsalget, så der kun er nogle få skoleklasser ved hver forestilling, hvor publikum ellers mixes med familier. Hvordan sådan en billetsalgsmetode så ellers gennemføres i praksis.

Nordmændene forklarede desuden teenagernes teatervægring med, at de fleste teenagere drømmer om at ’NIMSE’: På hot norsk betyder det ’Noe-Innem-Media-og-Sån’.

Pointen var, at det ofte først er, når teenagerne indser, at teatret kan være en mulig adgang til kendis-verdenen, at de egentlig tænder på den live scenekunst. For eksempel når de oplever skuespillere live, som de ellers kun ser på tv.

Og så videre. For debatten fortsatte hele det næste døgn. Og ifølge kilder blandt Prosperos udvalgte skare er det nordiske frisind fortsat til debat hos Propero-seminarets deltagere, som brygger på et manifest.

Indtil dette foreligger, må læseren dog nøjes med følgende citat som konklusion på Landskrona-topmødet:

’Det nordiske frisind findes hos børnene. Men desværre ikke længere i samfundet.’ 

***

Efter det nordiske seminar 12.-13. maj 2014 blev der vedtaget et charter, som kan læses her.

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Det nordiske frisind er under angreb
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718

19-12-2018
 

06-12-2018
 

30-11-2018
 

25-11-2018
 

21-11-2018
 

17-11-2018
 

13-11-2018
 

09-11-2018
 

02-11-2018
 

26-10-2018
 

22-10-2018
 

15-10-2018
 

04-10-2018
 

30-09-2018
 

26-09-2018
 

22-09-2018
 

18-09-2018
 

16-09-2018
 

09-09-2018
 

06-09-2018
 

01-09-2018
 

19-08-2018
 

01-08-2018
 

18-07-2018
 

25-06-2018
 

18-06-2018
 

10-06-2018
 

06-06-2018
 

29-05-2018
 

17-05-2018
 

07-05-2018
 

03-05-2018
 

28-04-2018
 

24-04-2018
 

19-04-2018
 

13-04-2018
 

10-04-2018
 

06-04-2018
 

03-04-2018
 

23-03-2018
 

Flere anmeldelser