28. oktober 2018

Det handler om kvalitetssikring af dansk børneteater

Refusionsudvalget har nu som samlet gruppe valgt at kommentere nogle af de indvendinger og forslag, som Søren Ovesen fremførte i sin kommentar her på portalen for lidt over tre uger siden under overskriften: 'Refusionsudvalget er på arbejde – og historien gentager sig'.

Man kan se hele indlægget i debatspalten, men her nogle indholdspointer:

Refusionsudvalget er i sit arbejde bundet af den eksisterende bekendtgørelse, men bruger lejligheden til at fremlægge nogle af deres egne overvejelser om, hvordan man evt. kan gøre visse ting anderledes, ligesom man oplister, hvilke kriterier, man vurderer de refusionssøgende forestillinger efter, bl.a. kunstnerisk intention, dramaturgi, sceniske færdigheder m.v.

Refusionsudvalget erkender bl.a. i det meget informative indlæg, at det kan være en både økonomisk og mental belastning for et teater at komme til showcase med en forestilling, men håber at branchen på sigt ikke længere vil se indkaldelse til showcase som en desavouering, men som en investering i en forestilling, som efter godkendelse bl.a. kan få adgang til købsrefusionsmidler, den store Aprilfestival og repertoirekataloget Den Røde Brochure. 

Refusionsudvalget køber dog ikke Søren Ovesens ide om, at refusionsgodkendelse altid burde kunne udstedes på papiret, hvis blot et enkelt medlem har set og sagt god for en forestilling, men at udvalget netop via showcase får mulighed for sammen at se forestillinger og via diskussioner kan arbejde sig frem mod enighed.

Man erindrer også om vigtigheden af, at der eksisterer et 'stærkt fagligt funderet refusionsudvalg, der har indsigt og tør forsvare kvaliteten i dansk børneteater' – og forsikrer afsluttende, at man ikke er blevet korrumperet af magten og arbejdet og 'for alles vedkommende er helt de samme fem kreative og legende mennesker som før vi sagde ja til udvalgsarbejdet'….

Læs hele indlægget fra Refusionsudvalget, der sidder fra 2017-20 og består af Lars Dammark (formand), Tali Razga, Stephan Pollner, Katrine Karlsen og Trine Schlosser (se præsentationsnote

(Billedet: Refusionsudvalget 2017-20 består af Tali Razga, Trine Schlosser, Stephan Pollner, Lars Dammark og Katrine Karlsen)

(caj) 

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne