DEBAT
11-03-2021
10-03-2021
08-03-2021
18-02-2021
16-02-2021

Teatret Fyren og Flammen: Fusskopf

Birger Bovin er det store foddyr i 'Fusskopf'. Foto: Børnekulturhuset Sokkelundlille

Det godmodige dragedyr

22-05-2009
Fyren og Flammen leverer kropsnært og livsglad teater for de helt små.
FAKTA
Teatret Fyren og Flammen: Fusskopf -

Medvirkende: Birger Bovin. Scenografi: Tanja Bovin. Aldersgruppe: 2-5 år. Varighed: 30 min. Set på festivalen i Ballerup i april. Turneforestilling. www.fyrenogflammen.dk

Altid er velmenende voksne på vagt i kulissen for at analysere, hvorvidt børn nu får noget konstruktivt ud af den kunstneriske oplevelse. Og det gælder især for de helt små, som endnu ikke kan udtrykke sig verbalt – de voksnes foretrukne kommunikationsmiddel.

Derfor var det skønt at granske Ballerups festivalprogram og finde ikke mindre end 22 forestillinger, som har taget kampen op og produceret for de allermindste. Forestillinger af vidt forskellig karakter, men som mere eller mindre integrerer en sanselighed ud over den voksnes opfattelses evne.

Fod i hose eller fod på hoved – hvordan er det nu lige? Det er i hvert fald sjovt, når bunden pludselig for herredømmet og bestemmer retningen mere end toppen… Herimellem top og bund eller hjerne og fundament har sanserne frit lejde og ved hjælp af dem, kan man tumle sig rundt og prøve at finde lidt mening.

I Ballerup var vejret herligt, så vi var rykket udenfor. Det betyder ikke noget for Teatret Fyren og Flammen og 'Fusskopf', for den kan spilles alle vegne. Til gengæld fik vi et stykke småbørnsgadeteater, hvor stemningen var lempelig og de små kunne flette deres opmærksomhed ind og ud, som det nu passede.

Scenen er et stort grønt underlag med et lille blåt legetelt i den ende, hvor publikum ikke sidder. Midt på scenen står en gevaldig orange fod. Noget dragelignende orangefarvet spankulerer venligt omkring og forklarer det unge publikums forældre, at de ikke skal lade deres små kravle ind på scenen, for Fusskopf elsker at bevæge sig og han ser rigtig dårligt. Fusskopf er det godmodige orange monster, og hans dragelignende sparkedragt giver ham et spradebasset babylook.

En idyllisk og nysgerrig musik sætter legen i gang. Fusskopf boltrer sig undersøgende ud på grønsværen med pludrelyde og store smil. Gennem kropssprog og leg med den store fod etablerer han en hurtig fortrolighed med de små og de har en fest! Omme bag teltet finder han overdimensionerede dele af sanseapparatet. Det grønne øre, den orange næse og den røde mund. Alle får de en plads, som bløde kæmpe duploklodser på det lille telt.

Dragedyr taler ikke, de pludrer…

'Fusskopf' er en ordløs pludre-forestilling for de mindste. Fyren går direkte i kroppen på dem. Han er nysgerrig og tager uovervejede chancer med store bløde fødder placeret over hele kroppen. Hvor sjovt er det ikke at lege med en fod på hovedet? Eller hvad med en stor rød mund på numsen?

Forestillingens uforsigtige og udfarende sanselighed er ikke som småbørnsteaterforestillinger er flest. Hovedparten slår over i det pussenussede og appellerer sjældent til det drengede i publikum.

Her bliver et fortumlet fodmonster en latter stimulator for de mindste drenge. Musikken i forestillingen ændrer sig fra smuk og enkel klassisk guitar, når Fusskopf kaster sig over forskning af sanserne og går direkte i disko-boogie mode, når han er fodspekulant.

Forestillingen ligger tæt op af et legende og abstrakt forståelsesunivers. Det er symbolsk sanserne, der leges med, og som fyren boltrer sig med på grønsværen, samtidig med at fødderne bliver større og større. Han taler til de små børns største force, nemlig deres kroppe. Det er her, de er stærke og kan udtrykke sig. Akkurat som ham, der vader rundt med store fødder i rytmelege og sanser…

Alt i alt en fyrig, enkel og livsglad forestilling, der giver de mindste en fin introduktion til kommende teaterforestillinger.

Af: Lone Sørensen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Fusskopf
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

06-04-2021

26-03-2021

24-03-2021

15-03-2021

09-03-2021

01-02-2021

17-12-2020

14-12-2020

11-12-2020

09-12-2020

07-12-2020

04-12-2020

03-12-2020

01-12-2020

30-11-2020

29-11-2020

28-11-2020

27-11-2020

25-11-2020

24-11-2020

23-11-2020

20-11-2020

16-11-2020

15-11-2020

13-11-2020

09-11-2020

08-11-2020

07-11-2020

03-11-2020

02-11-2020

30-10-2020

26-10-2020

23-10-2020

22-10-2020

21-10-2020

20-10-2020

19-10-2020

17-10-2020

15-10-2020

08-10-2020

Flere anmeldelser