DEBAT
21-06-2019
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018
04-12-2018
02-12-2018
Glimt fra SpringFestival 2012: Den iranske forestilling ’The Mud’ (stort foto). Til venstre fra oven: Spansk girafteater vakte lykke hos de små – Åben Dans’ kunstneriske leder, Thomas Eisenhardt, modtager SpringPris 2012 – Belgiske Fabuleus i ’Tape for rollinger’. Til højre fra oven: Circo Ropopolo med deres miniatureforestilling ’Fazzoletto’ – Fyren og Flammens spraglede fugl til festivalåbning – franske Compagnie de Plus og deres gadeforestilling ’Trois’ på Musiktorvet. Fotos: Siri Carlslund, Søren K. Kløft og SpringFestival

Det globale i det lokale

17-05-2012
SpringFestival skal fastholde den lokale forankring, sikre teaterkunst af høj kvalitet, udnyttede det offentlige rum som spillested, finde internationale forestillinger der også kan appellere til Amagers mange etniske grupperinger, give publikum og frivillige ejerskab af festivalen. Sådan lyder nogle gode råd til fortsættelsen af ZeBU’s internationale scenekunstfestival, hvis 2012-udgave netop er blevet afviklet.
Af: Carsten Jensen
FAKTA

SpringFestival 2012 (www.springfestival.dk) fandt sted 9.-16. maj 2012 – som tredje udgave af den biennale festival med international scenekunst for børn og unge.

Festivalens centrum var Amager Kulturpunkt samt spillesteder andre steder på Amager og i udvalgte byer i Hovedstadsregionen.

Der var ca. 75 opførelser af 12 udenlandske forestillinger fra  Iran, Island, Belgien, Frankrig, Spanien, Norge og Sverige – suppleret af ni danske forestillinger samt to ungdomsforestillinger med unge fra henholdsvis Sverige og Danmark

Dertil kommer seminarer, workshops, værksteder, udstillinger af lokale børns egne kunstværker m.v.

SpringPrisen 2012 gik til Åben Dans, der er Danmarks eneste egnsdanseteater og aktuel med den første danseteaterfestival for børn og unge, SWOP (www.swopfestival.dk)

Næste SpringFestival finder sted i maj 2014. 

Mange lokale børn og deres voksne benyttede lejligheden til lidt globalt udsyn, da SpringFestival 2012 befolkede deres nærområde på Amager fra 9.-16. april og bl.a. slap spanske styltegiraffer, franske menneskemarionetter og belgiske nycirkusklovne løs udendørs, mens der blev budt på norsk improteater, svensk danseteater, iransk fysisk performance, islandske dukketeater og en række gode danske forestillinger i alle genrer indendøre på forskellige spillesteder rundt omkring på Amager.

Således blev en vigtig del af festivalens formål opfyldt: At vise international scenekunst for børn og unge og skabe synlighed i det offentlige rum for både børneteaterkunsten og det festivalarrangerende teater ZeBU.

At det offentlige rum så var plaget af regn og blæst nogle af dagene, kunne festivalen ikke rigtig gøre noget ved, men det resulterede dog blot i en aflysning af de mange udendørs forestillinger.

Mange ordløse forestillinger

Årets SpringFestival var flyttet fra Østerbro til ZeBU’s nye hjemsted som lille storbyteater ved Amager Kulturpunkt, hvor man brugte teatret, Amager Bio, Beta og  Musiktorvet som scener.

Arrangørerne havde ved udvælgelsen af den internationale del af festivalprogrammet sikret sig forestillinger med et absolut minimum af fremmedsprog for at lette tilgangen for både de små og store tilskuere, hvoraf mange for første gang stiftede bekendtskab med internationalt (børne)teater.

Således var de franske og spanske gadeteaterforestillinger ganske som de to iranske forestillinger helt ordløse, mens mange af de øvrige begrænsede sig til behersket brug af sprog. Belgiske Fabuleus imponerede med deres rimeligt forståelige og tillærte danske gloser i ’Tape for rollinger’; deres landsmænd i Circo Ropopolo snakkede (cirkus)italiensk, norske Isenkramteatret havde taget en næsten dansk-talende tolk med og svenske Teater Sagohuset forsøgte sig med svensk-accentueret dansk...

Den mest internationale af alle de besøgende teatre holdt sig til engelsk, idet NIE (New International Encounter) har medvirkende fra Storbritannien, Norge, Tjekkiet, Belgien, Frankrig – og Danmark (Margit Szlávik, bl.a. kendt fra mange Møllen-forestillinger).

’Noget andet at byde på’

Men nu er teater jo et universelt sprog, og en flok unge fra ZeBU’s eget

scenekunstneriske laboratorium, ZeRUM, der selv var en del af festivalen med forestillingen ’WHAT IF’ og som såkaldt ’unge agenter’, der skulle dokumentere festivalen i film og ord, havde det ganske fint med den internationale udfordring.

På et spørgsmål fra børneteateravisen.dk om, hvad de synes om at se udenlandsk teater og på andre sprog, var der ingen slinger i valsen:

Amanda Smietana (13 år): »Jeg syntes det er rigtig sjovt at se udenlandsk teater, fordi de tit har noget helt andet at byde på end her i Danmark. Jeg syntes ikke, at det forstyrrer, at det er på et andet sprog, for så lægger man mere mærke til deres kropssprog.«

Annebeth Colic Landsvig (14 år): »Jeg kan rigtig godt lide at se teater på udenlandsk. For hvis du ikke forstår, hvad de siger, bliver du nødt til selv at finde på det, DU synes, at de skal sige og det synes jeg er rigtig sjovt!«

Adam Larney (14 år): »Jeg kan lige så godt lide at se udenlandsk teater som dansk. Der er selvfølgelig en forskel, men det er ikke noget, der gør det svært.«

Talila Mollerup Degn (17 år): »Jeg kan godt lide at se udenlandsk teater. De har en anden kultur og viser problemstillinger eller underholdning på en anden måde.«

Hannibal Holm Johansen (14 år): »Jeg kan godt lide at se udenlandsk teater, selvom det er et fremmedsprog. For mig handler det mest om, hvad man ser, frem for hvad man hører.«

Morten H. Errebro (21 år): »Jeg synes, at det er superspændende at se udenlandsk teater, fordi det viser, hvordan teater opfattes i andre lande. Teater er stadig en uspoleret og ikke kommerciel kunstform, så alle stykker bliver helt unikke.«

Sprogforbistring

Og således fik de unge teaterfolk også indirekte forklaret den modsætning, at flere af dem faktisk samtidig syntes, at det var svært at forstå deres jævnaldrende unge fra nabolandet i forbindelse med en teater-workshop med unge spillere fra både Sverige og Danmark – der gik forud for, at Drömmarnas Hus fra Malmö spillede ’Zonen’, mens ZeRUM gik på scenen med ’WHAT IF’:

Det er simpelthen nemmere at forstå det, der sker på scenen, når det understøttes visuelt, end når man bare taler almindeligt sammen, som ZeRUM’s projektleder Sine Sværdborg udtrykker det på de unges vegne...

Et forsøg på at løse op for sprogforbistringen var dog også sat i system i forbindelse med en svensk-dansk skoleworkshop, hvor elever fra 3. klasser i henholdsvis Malmö og Vanløse arbejdede med nabosprogstilegnelse via teater...

Men således kan SpringFestival altså også via projekter og forestillinger være med til at knytte Øresundsregionen tættere sammen både kulturelt og sprogligt  – for det er ærgerligt, hvis den sproglige kontakt med vore nordiske nabofolk fremover skal foregå på engelsk.

Da Deres udsendte var skolebarn, blev man faktisk introduceret både svensk og norsk og kunne se svensk tv uden danske undertekster. Det var nu ikke så ringe...

Forankringen af festivalen

Som led i de dansk-svenske projektarbejder var et par af SpringFestivalens forestillinger i øvrigt flyttet til Gamla Tvätteriet i Malmø – og det var der mere ræson i, end at festivalen også havde lagt en række forestillinger på Vestegnen og i Herlev Helsingør og Frederikssund.

For arrangørerne måtte erkende, at det ikke giver specielt festivalstemning at afvikle   enkeltstående teaterforestillinger – eller en vildfaren girafparade – på den facon. Men her fulgte kunsten så blot pengene – nemlig det tilskud fra Region Hovedstaden, der gerne så pengene fordele sig til mere end blot Amager.

Men netop forankringen af festivalen var et af de emner, der blev snakket om på en workshop, som SpringFestival havde indbudt til på festivalens sidste dag for allerede nu at snakke om, hvordan festivalen burde udvikle sig.

Den lille flok interessenter bestod bl.a. af repræsentanter fra børneteatermiljøet,  lokale og regionale kulturaktører m.fl., og i disse tider er nogle af bling-ordene uundgåeligt ‘ejerskab’ og ‘inkluderende’ – og de blev da også flittigt luftet ved denne lejlighed.

Fra Lorteø til Kulturø

Men det handlede også om, hvorvidt SpringFestival med sine lidt over 20 forestillinger og 75 opførelser samt div. workshops m.v. skal vokse sig større, være lokal eller regional, inddrage andre børnekulturelementer osv.

Den lille snes deltagere luftede mange synspunkter, men nåede også frem til en vis enighed om, at SpringFestival burde konsolidere sig lokalt og i den nuværende størrelse og fra Amager fortsætte synliggørelsen af internationalt børneteater.

Man/vi mente, at festivalen skulle holde sig til den levende kunst, således at musik nok kunne være en mulighed, men at fokus stadig skulle være på teaterdelen, mens de i øvrigt væsentlige og vigtige workshops m.v. for børn skulle rumme ting, som de IKKE laver til hverdag.

Der var også gode konkrete forslag som at bruge byrummet endnu bedre ved at spille på nye interessante lokaliteter og åbne pladser; løbe festivalen i gang i ugers op til åbningen med kunstneriske teasere; lave en stor parade med børn gennem gaderne; tænke den multietniske virkelighed, som Amager også rummer, ind i valg af forestillinger, så disse ellers så svært indfangelige grupper har en mulighed for at afspejle sig i den viste kunst.

Det er som nævnt også vigtigt, at man forstår at inddrage publikum, frivillige m.fl., så de føler medejerskab af festivalens, som også skal sætte varige spor i de lokale børn. Og både institutioner og private skal nærmest tvinges til at opnå intens oplevelse af festivalen ved ikke blot at se en, men helst fire-fem forestillinger på en uge.

Eller som det også bramfrit blev formuleret i overskriftsform om Amagers status: Fra Lorteø til Kulturø...

’Kun fantasien sætter grænser’

Der var også en enighed om, at de unge både skal kunne se sig selv som publikum og på scenen og ad denne vej lære at tale om kunst.

Og de unge fra ZeRUM kan sagtens se mulighederne i teaterkunsten.

»Teater kan bruges til personlig udvikling, hvis man selv står på scenen eller til at belysning af en sag. Derved er teater ikke kun underholdning,« lyder det fra 21-årige Morten H. Errebro, mens 17-årige Talila Mollerup Degn også mener,  at teater kan bruges til andet end underholdning:

»Fx kan man bruge det i eksamenssituationer og generel fremtoning. Det er også godt til at belyse problemstillinger på nye måder. Efter min mening kan teater bruges til rigtig rigtig meget. Kun fantasien sætter grænser.«

Gode oplevelser

De grænser blev udfordret i mange af SpringFestival 2012’s forestillinger.

De ni danske forestillinger på festivalen – inklusive Reumertpris-vinder Teater Mys ’Små skridt’ skal forbigås i tavshed her. Alle er tidligere blevet anmeldt på portalen, hvor de professionelle kritikeres vurderinger kan findes.

Blandt de 12 udenlandske forestillinger fandt Deres udsendte bl.a. fornøjelse i det belgiske nycirkusteater Compagnie Ea Eos ’m2’, der viser fire drengerøve i kamp om en stadigt mere indskrænket plads på spillegulvet og ditto i fællesskabet, mens stole flyver, bolde jongleres og fysikken udfordres.

Også iranske Crazy Body Group viste ordløs fysisk teater af den betagende slags med ’The Mud’, hvor en mand forsøger at skabe et væsen, som så tager magten fra ham. Det var svært ikke at se allegorier til teatrets frihedsindskrænkede hjemland. Og det var i øvrigt en forestilling, som vakte nærmest grådfyldt begejstring hos en lokal iransk familie, der havde vovet sig til festivalen.

Crazy Body Group havde også forestillingen ’Mysterious Gift’, der ligeledes satte menneskets kamp og konflikter i ordløs scene – og således blev iransk børneteater lidt af en åbenbaring for mange af tilskuerne.

Alle ville se girafferne...

Flere belgiske teatergrupper gæstede festivalen. Circo Ropopolo spillede således to humoristiske dekonstruktionsforestillinger, hvor klassiske cirkuselementer udgjorde formen i ’A Rovescio’ og ’Fazzoletto’, der begge blev spillet i et lille halvåbent cirkustelt på Musiktorvet i lejlighedsvis regn og blæst, mens deres landsmænd i teatret Fabuleus trods alt var mere fornyende med deres ’Tape for rollinger’, hvor klisterbånd i alle afskygninger bliver brugt til både lyd, territorialkampe og fantasifulde indfald.

Isenkramteatret fra Norge havde også masser af ideer i deres ’Legetøjet slår igen’, der består af improviserede historier, baseret på medbragt legetøj fra børnene blandt publikum. Det er en slags ’Så hatten passer’ i børnehøjde, men det blev gjort med charme og overbevisning og nænsom inddragelse af børn i medspilssituationer.

Som nævnt deltog også norske/britiske NIE med deres musikalske og poetiske forestilling, ’Hav’, der har den islandske digter Sjón som forfatter. Den har i øvrigt tidligere været vist ved danske festivaler og repræsenterer internationalt børneteatersamarbejde, når det er allerbedst.

Det spanske Xirrquiteulas poetiske paradeshow,’Girafes’, var her og der og allevegne under festivalen. De vækker altid jubel hos både børn og voksne og opsigt i gadebilledet. Og de kommer givet igen, når SpringFestival 2014 efter planen afvikles i maj 2014.

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Det globale i det lokale
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718

20-08-2019
 

01-07-2019
 

21-06-2019
 

17-06-2019
 

03-06-2019
 

01-06-2019
 

29-05-2019
 

27-05-2019
 

23-05-2019
 

20-05-2019
 

10-05-2019
 

01-05-2019
 

24-04-2019
 

21-04-2019
 

10-04-2019
 

29-03-2019
 

25-03-2019
 

22-03-2019
 

21-03-2019
 

18-03-2019
 

11-03-2019
 

04-03-2019
 

22-02-2019
 

18-02-2019
 

11-02-2019
 

01-02-2019
 

15-01-2019
 

01-01-2019
 

19-12-2018
 

06-12-2018
 

30-11-2018
 

25-11-2018
 

21-11-2018
 

17-11-2018
 

13-11-2018
 

09-11-2018
 

02-11-2018
 

26-10-2018
 

22-10-2018
 

15-10-2018
 

Flere anmeldelser