8. marts 2014

Det frisatte publikum

Fra 8.-16. marts afvikles Vesterbro Teaterfestival med gratis forestillinger og workshops for børn, unge og voksne (se info på vesterbroteaterfestival/wordpress.com)

Som led i festivalen afvikles workshoppen 'Alle mand på scenen' på Forsøgsstationen, hvor skuespiller Ditte Marie Laumann og koreograf og danser Ellen Kiilsgaard skaber levende fortællinger og giver konkrete eksempler på deres arbejde med at frisætte publikum og udvikle nye publikumsrelationer.

Ellen Kilsgaard deler ud af sine erfaringer fra en forsøgsproces, der undersøger hvordan non-verbale kommunikationsprocesser mellem børn og voksne professionelle dansere kan blive til koreografiske former og læring. Børnene har lov til at bevæge sig, hvor de vil, og dansen er improviseret. Ellen Kilsgaard fortæller om sine observationer og inddrager alle sanserne i konkrete eksempler.

Ditte Marie Laumann fortæller med konkrete eksempler om sine erfaringer med den  interaktive forestilling 'Ingen Kære Mor'  (med teatret Vild Kammerat), der blev særdeles vel modtaget af anmelderne, og hvor Henrik Lyding gav den fem stjerner i sin anmeldelse her på portalen.

Deltagelse i workshoppen 'Alle mand på scenen' er gratis, men kræver tilmelding på   mail@forsoegsstationen.dk

(caj) 

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne