DEBAT
07-12-2020
19-09-2020
03-09-2020
22-06-2020
26-05-2020
01-04-2020
27-03-2020
26-03-2020
Jørgen Carlslund har ordet ved en begivenhed hos ZeBU, der må tage fat på 2021 og den nye fireårsperiode som lille storbyteater med en budgetnedgang på en halv million kroner årligt. Det går selvfølgelig ud over teatrets produktionsforhold. Foto: Maria Bak Ahrensberg

Det er altså ikke billigere at lave godt børneteater

04-01-2021
Årsskiftet markerer budgetstart for de 14 teatre, som Københavns Kommune har udvalgt til sin lille storbyteater-ordning for 2021-24. Mens Sort/Hvid og Husets Teater fik tilkæmpet sig en vigtig ekstrabevilling, må børneteatre som ZeBU og Det Lille Teater klare sig på stærkt formindsket budget - og erkende, at et lavere støtteniveau end voksenteatrenes stadig tages som en selvfølge. Men hvorfor?
Af: Carsten Jensen
FAKTA

De 14 små storbyteatre 2021-24 i Københavns Kommune med bymæssig placering og årligt støttebeløb:

* Teater for børn /børn/unge

- Det Lille Teater/Marionet Teatret (Indre By):  4.5 mio. kr.  årligt

- ZeBU (Amager): 3.0 mio.

- Teatret Zeppelin (Kbh. V): 2,9 mio.

- Teater Hund (Kbh. Ø): 2,9 mio.

- Anemonen (Indre By): 2,3 mio.  

* Teater for voksne

- Husets Teater (Kbh. V): 5,8 mio. kr.

- Sort/Hvid (Kbh. V): 5,8 mio.

- Teater Grob (Kbh. N): 5,0 mio.

- Sydhavn Teater (Kbh. SV): 2,8 mio.

- Teatret v. Sorte Hest (Kbh. V): 2,3 mio.

- Grønnegårds Teatret (Indre By): 1,5 mio.

* Øvrige (Teater for børn, unge og voksne)

- Teater V (Valby): 5,0 mio.

- Teatergrad (Kbh. N): 0,9 mio.  

- Teater Glimt (Kbh. S): 0,9 mio.  

***

* Scenekunstpakken

- Batida/Teater Nordvest: 1,0 mio. kr.

- KIT: 0,8 mio.

- Haut: 0,5 mio.

- Teater Glad: 0,2 mio. 

Så er den nye fireårsperiode for de 14 københavnske små storbyteatre indledt. Her kan Anemonen, Teatergrad og Glimt glæde sig over at have fået plads i ordningens behagelige økonomiske varmestue, efter at Kultur- og Fritidsudvalget i juni (KFU) valgte dem som ny og beholdt 11 af de gamle ud fra de 26 indkomne ansøgninger (se artikel).

Man valgte samtidig en særlig budgetmodel - med et øvre loft (fem mio. kr. årligt) - der bl.a. betød flere midler til få og kraftige besparelser for flere af de 'faste' teatre i ordningen.

Udsigten til massive nedskæringer hos de to veletablerede voksenteatre Sort/Hvid og Husets Teater betød, at man med kulturpersoners og mediers hjælp fik argumenteret og protesteret sig til udvidet politisk velvilje på Københavns Rådhus, som udmøntede sig i ekstra bevillinger på hver 800.000 kr. årligt.

'Tak til teaterforskere, kunstnere, publikummer, anmeldere, kommentatorer og enkeltpersoner, for begavede kommentarer og for at lade deres stemme høre i denne forbindelse. Hver eneste stemme har været vigtig og gjort en forskel', lød det således efter den vellykkede redningsaktion fra kunstnerisk leder Jens Albinus, som i øvrigt nogle uger senere meddelte, at han stopper på denne post i Husets Teater efter indeværende sæson. 

Det nuværende budget for de store og små teatre (se faktaboks) fortæller en årelang historie om udhuling af  økonomien og dermed vanskeligere betingelser for teaterproduktionen.

Det koster altså penge at lave godt teater, men fulgte man slaget om de manglende midler, var det også tydeligt, at det stort set kun handlede om teaterkunst for voksne.

Blandt børneteatrene er ZeBU og Det Lille Teater nemlig også hårdt ramt af budgetnedskæringer på over en halv million årligt  hver især i den kommende fireårsperiode, men det udløste hverken de store ramaskrig i offentligheden eller tilkæmpede ekstra bevillinger.

Teaterlivets stedbørn...?

Og hvorfor nu denne skelnen? Vel har børneteatrets manglende synlighed altid eksisteret i relation til midler og anden omtale, men hvorfor hørte man ikke mere til børneteatrene selv, da den reducerede støtte blev meldt ud? Og i kølvandet på, at det trods alt lykkedes for de to store voksenteatre at komme til orde?

Her på kanten til starten på den nye periode for de københavnske små storbyteatre er det oplagt at spørge Jørgen Carlslund, teaterleder på ZeBU, der har været lille storbyteater på Amager siden 2010 og er rundet af Danmarks første og sørgeligt nok eneste statsensemble for børneteater - under navnet Corona La Balance, som igen markerede en fusion mellem Theater La Balance og Corona Danseteater

»Jeg vurderer, at der er tre væsentlige grunde til, at der ikke var mere larm om børneteatrenes vilkår. Det spillede ind, at udmeldingen om de kommende lille storbyteater-bevillinger kom lige op til sommerferien; at medierne har svært ved at håndtere komplekse historier, men gerne vil have simple dramaer og citere kendte skuespillere - og som det tredje at situationen for lille storbyteater-børneteatrene netop var kompleks,« siger Jørgen Carlslund og uddyber:

»Det er komplekst, fordi det tages som en selvfølge, og ingen forventer, at børneteatre skal have samme støtteniveau som voksenteatre. Det er et gammelt problem, som blev udfordret med statsensemble for børneteater-ideen, men som siden ingen plads har haft i kunst- og kulturdiskussionen. Og det er komplekst fordi vi som børneteatre selv accepterer præmissen,« lyder forklaringen fra Jørgen Carlslund.

Opgav protester

Han noterer også, at flere af de udvalgte børneteatre i ordningen holdt lav profil, da de økonomiske nøgletal blev præsenteret.

»Anemonen meldte ud, at de var lykkelige for at overleve - uden at klage over det alt for lave støtteniveau. Batida var godt tilfredse med, at kommunen ville købe flere af deres forestillinger (Teater Nordvest-ordningen i scenekunstpakken, red.). Teater Hund og Zeppelin virkede tilfredse - og tilbage stod Det Lille Teater og ZeBU og skulle forklare, at de reelt var beskåret procentvis næsten lige så meget som Huset og S/H, ikke målt ift. støtteniveauet som det blev fastsat for fire år siden, men det niveau, som støtten i mellemtiden var reguleret op til.
Jeg opgav selv at protestere, da KFU 'ombestemte' sig, efter at de blev trykket lidt på maven af noget medieomtale, fordi det i offentligheden så kunne se ud som om børneteatrene ikke kunne unde S/H og Huset, at de blev bedre stillet - og fordi jeg ikke troede på at det ville gøre nogen forskel.«

Billet-problematikken

Men det virker som om mange også mener, at det jo må være dyrere at lave godt voksenteater end godt børneteater, men sådan er virkeligheden vel  ikke?  

»Det korte svar er: Nej, det er den ikke. Det lidt længere: Alle de gamle TIO-teatre arbejder under den samme overenskomst og alle Københavns Kommunes små storbyteatre er forpligtet til at følge kommunens sociale klausuler, altså bl.a. overholde overenskomster, så det giver sig selv, at det koster præcis det samme at producere scenekunst for børn og unge som for et voksenpublikum,« lyder svaret fra Jørgen Carlslund, der selv som bl.a. formand for BørneTeaterSammenslutningen (BTS) og bestyrelsesmedlem i TIO (Teatrenes Interesseorganisation, en fusion af BTS og Foreningen Af Små Teatre, der nu er fusioneret ind i Danmarks Teater) m.v. har været særdeles aktiv i det organisatoriske spil gennem mange år.

»Men der er gennem årene skabt en tradition for, at billetpriserne for forestillinger på de små børneteatre skal være meget lave, fordi publikum og institutionspublikummet sammenligner billetpriserne med dem på biblioteker og kulturhuse og ikke med billetpriserne på voksenteatrene, og det lægger en stor begrænsning på indtægtsmulighederne for børneteatrene. 

Der er dog ingen opmærksomhed på den problematik og tilsyneladende heller ingen forståelse for det. Når der f.eks. på seneste finanslov afsættes flere penge til børns adgang til scenekunst, er det købernes adgang til billige forestillinger, der prioriteres, og ikke det kunstneriske og produktionsleddet man vil tilføre penge,« siger Jørgen Carlslund.

Damage-kontrol hos ZeBU

Nu venter altså fire sæsoner som budget-reduceret lille storbyteater, så hvordan vil ZeBU håndtere det?

»ZeBU er lige som mange af vores kollega-teatre blevet vant til, at støttemidlerne langsomt udhules, fordi der længe har været en tendens til at fastholde støttemidler på kroneniveau, mens lønninger, huslejer og andre udgifter hele tiden stiger. 

Den seneste tilskudsnedgang tackler vi på ZeBU ved at overgå fra to til én leder, ikke længere at have vores produktions- og prøvelokaler i Vanløse og at lave én produktion mindre per sæson,« lyder det fra Jørgen Carlslund, der altså fremover bliver alene som teaterleder, mens Marc van der Velden fortsætter en karriere som freelance-instruktør, dramaturg og dramatiker (se note).

Selvom covid-19-tiderne har sat en midlertidig stopper for den slags mere muntre aktiviteter, planlægges der en senere festlig markering af Marc van der Veldens indflydelsesrige tid som leder på ZeBU.

Et blafrende lys for enden af tunnelen...

Hos det ligeledes voldsomt tilskudsnedgangsramte Det Lille Teater var en første udmelding fra den nu afgåede leder, Trine Wisbech, da det reducerede budget forelå, at det kunne betyde, at sommerfilialen Marionet Teatret i Kgs. Have kun producerede en i stedet for to af de gratis og ellers meget velbesøgte forestillinger og spillede den i en kortere periode.

Men når mindre støtte må veksles til færre teaterforestillinger, ser fremtiden dyster ud. Med de senere års større ‘forbrødring’ mellem børne- og voksenteater - både organisationsmæssigt og med samproduktioner og gæstespil m.v.- skulle man tro, at der var banet vej for øget synlighed og et opgør med børneteatrets ofte noget stedmoderlige behandling tilskudsmæssigt, men selvom finanslovspakken til børne- og ungdomsteater jo er et aktuelt lyspunkt (se artikel), skal der vist skrappere midler til. 

Så Jørgen Carlslund får lige her på falderebet det svære spørgsmål stukket ud: Hvad kan man gøre bedre - aktuelt og/eller fremtidsrettet?

»Det er svært at vurdere, hvordan dansk børneteater kan opnå større synlighed og bedre bevillinger. Jeg tror aldrig, at vi får et entydigt svar på, om fusionen af organisationer og nedbrydningen af murene i det danske teaterlandskab fører til bedre eller ringere vilkår for børne- og ungdomsteatrene. Den udvikling er ikke til at skille fra alle de andre faktorer, der gennem årene har spillet ind: Strukturreformen, skolereform, nedskæringer og fastfrysninger f.eks.«

»Jeg ser det sådan, at organisationer, institutioner og finanslove er redskaber, men at det i sidste ende ikke er dem, der bestemmer udviklingen, men menneskers ideer og evne til at udleve dem. Om vi selv formår at skabe teater, der bryder igennem, begejstrer og forfører. Det har før vist sig at være det afgørende,« lyder den trods alt ikke helt mistrøstige slutreplik fra Jørgen Carlslund.

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Det er altså ikke billigere at lave godt børneteater
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
12345678910111213141516171819

11-03-2010
 

08-03-2010
 

05-03-2010
 

26-02-2010
 

24-02-2010
 

16-02-2010
 

12-02-2010
 

09-02-2010
 

05-02-2010
 

29-01-2010
 

28-01-2010
 

23-01-2010
 

22-01-2010
 

20-01-2010
 

12-01-2010
 

07-01-2010
 

04-01-2010
 

21-12-2009
 

17-12-2009
 

13-12-2009
 

09-12-2009
 

06-12-2009
 

02-12-2009
 

24-11-2009
 

22-11-2009
 

18-11-2009
 

16-11-2009
 

13-11-2009
 

10-11-2009
 

06-11-2009
 

03-11-2009
 

03-11-2009
 

26-10-2009
 

22-10-2009
 

21-10-2009
 

19-10-2009
 

13-10-2009
 

08-10-2009
 

05-10-2009
 

01-10-2009
 

Flere anmeldelser