DEBAT
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018
04-12-2018
02-12-2018
19-11-2018

ZeBU: Stranden

Annemarie Jeppesen mellem nogle af de mange fine dukker, der er med i forestillingen, som også har Lene Vestergaard Bjarne Kalhøj som spillere og dukkeførere. Foto: Jens Hemmel

Det begyndte på en strand

14-02-2010
Billedmættet, næsten ordløs og lidt for lang fortælling om livets opståen.
FAKTA
ZeBU: Stranden - Manuskript og instruktion: Marc van der Velden. Dukkemager og instruktion: Hanne Sørensen. Lysdesign og projektion: Mårten Axelson. Lyddesign: Emil Assing. Med: Lene Vestergaard, Annemarie Jeppesen og Bjarne Kalhøj. Alder: fra 6 år. Set februar på Zebus stationære scene på Amager, hvor den spiller til 27. februar. Turnerer i april, samt efteråret 2010. Kan også opleves på Festival 2010 i Esbjerg til april. www.zebu.nu

Bølgeskvulp og glade mennesker med stråhatte, strandstole og madkurv. Far, mor og datter på stranden. Solcreme og parasol, afslapning og en lille pige, der keder sig. I sandet finder hun en krystalkugle – og så begynder eventyret.

Eventyret om verdens skabelse, om altets begyndelse og de første organismer. Svævende lyskugler og drømmeagtige skyggefigurer, kulørte bolde og farvede former bugter sig foran videoprojektioner, og på den lille scene vokser spæde fingre op af gulvet som fimrende koraller. En krabbe krabber rundt, en stor skildpadde præsenterer sig og går igen, æg udklækkes, fugle fanger bytte i vandet, aber slås om bytte, inden mennesket gør sin entre på livets scene. En kineser stanger fisk, munke synger gregoriansk, en rig mand hundser rundt med sin tjener, en maler kæmper med både motiv og staffeli, vor tids badeland præsenteres med dunkende rytmer og kulørte lamper, inden en syndflod gør en ende på det hele, og vi kan begynde forfra.

Vi er altså i de små sceneriers land. Der er mange af dem – også for mange – og de ender med at virke lidt tilfældige, uden den forbindende tråd, der kunne skabe helheden. I stedet føles de som løsrevne, fornøjelige små situationer, der alle gemmer en sød eller sjov pointe.

Og nu vi er ved indvendingerne: Forestillingen er for lang. Lige så tydeligt det er, at børnene er totalt opslugt af de mange fabulerende optrin de første 45 minutter, lige så klart er det, også set med voksne øjne, at turen tilbage til åbningsbilledet – familien på stranden – er alt for omstændeligt.

Her spredte uroen sig på tilskuerpladserne – forståeligt nok. Vi hár fanget pointen.

Udtryksfulde dukker

Når det er sagt – og det skal siges, for jeg tror, at en stramning på ti minutter, når forestillingen genoptages til efteråret, vil være en klar fordel – er der til gengæld meget at glæde sig over.

Den fuldkomne ubesværethed, hvormed de tre spillere fører dukker, for eksempel. Hvor er de dog udtryksfulde, dukkemager Hanne Sørensens dukker. Et forelsket møde på stranden mellem en dreng og en pige gestaltes af to hænder, to dukkeansigter og nogle særdeles præcise og livlige fingre, der fungerer som arme og ben.

Alene den scene er næsten hele forestillingen værd.

Karakteristisk er også den ro og nænsomhed, hvormed Marc van der Velden har sat spillerne i scene. De små situationer får lov at hvile i sig selv, bevægelserne er enkle og rene, harmonien fuldendt uden overflødige gestus.

Læg dertil meddigtende eksotiske lyde og musik for fløjte og slagtøj, næsten ingen ord – og dem, der er, foregår i nærmest vrøvlesprog – mens de tre spillere Lene Vestergaard, Annemarie Jeppesen og Bjarne Kalhøj snart er dukkespillere, snart mennesker eller dyr.

Det er en forestilling, der kræver koncentration af sit unge publikum. Til gengæld bliver man belønnet med myriader af smukke, billedmættede scenerier.

Af: Henrik Lyding
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Stranden
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

18-05-2019

16-05-2019

14-05-2019

12-05-2019

10-05-2019

08-05-2019

06-05-2019

04-05-2019

02-05-2019

30-04-2019

28-04-2019

26-04-2019

24-04-2019

22-04-2019

20-04-2019

17-04-2019

15-04-2019

14-04-2019

13-04-2019

11-04-2019

06-04-2019

02-04-2019

28-03-2019

27-03-2019

24-03-2019

22-03-2019

20-03-2019

17-03-2019

15-03-2019

10-03-2019

09-03-2019

07-03-2019

05-03-2019

02-03-2019

26-02-2019

19-02-2019

15-02-2019

11-02-2019

10-02-2019

09-02-2019

Flere anmeldelser