'Den usynlige hånds leg'

Om nogle få uger er Festival of Wonder klar med programmet til Nordens og Nordeuropas største internationale festival for dukke-, objekt- og visuelt teater, der afvikles i Silkeborg fra 11.-14. november 2021.

Der er ofte gode danske, norske og svenske forestillinger med, men sjældnere finske, så hvorfor ikke som en form for appetizer til festival og finsk dukketeaterhistorie introducere en nys udkommet bog om en stor, men længst afdød finsk dukketeaterkunstner og hendes refleksioner over eventyrgenren, sit virke og sine erfaringer i mødet med børnepublikummet.

Forlaget Apuleius' Æsel har nemlig udgivet 'Den usynlige hånds leg' om den finlandssvenske kunstner og forfatter Mona Leo (1903-1986), der i 1952 startede sit eget dukketeater, som hun gennem et par årtier turnerede med i Finland, men også tog på tur med i Tyskland, Belgien og Frankrig. 

Hun lavede selv de fine dukker, der var af så stor kunstnerisk kvalitet, at de i dag kan ses på Helsingfors Teatermuseum. Og der er en halv snes eksempler gengivet i desværre ikke alt for skarpe fotografier i bogen. Hun spillede både klassiske børneeventyr og egne stykker og skrev bøger for både børn og voksne.

'Den usynlige hånds leg' er en oversættelse fra svensk af 'Sagans språk' fra 1965 og har som tekstlig hovedstol interessante refleksioner om eventyrenes univers, etik og symbolsprog og forskellige fortælletraditioner - både vidende og underholdende videregivet til læseren.

Det er ikke bogens ærinde at fortælle om selve produktionen af dukker og forestilllinger - hvilket havde givet en interessant historisk vinkel, men Mona Leo fortæller om sine erfaringer med at spille eventyr som dukketeater for børn - og leverer også en bredside mod indførelsen af fjernsynet, der forandrede børnene og gjorde dem 'nervøse og urolige':

'De suger alt til sig, uafhængigt af hvilke konventionelle banaliteter, vulgariteter eller råheder, der serveres for dem', skriver hun et sted og sammenholder det med, at det i øvrigt heller ikke kræver nogen enestående evne at fascinere børn med dårligt dukketeater (!), men at hendes egne erfaringer med at spille eventyr for børn var, at de hungrede efter deres egen fantasiverden, som netop godt dukketeater kan opmuntre. Og hvor det er vigtigt at møde dem på deres egen bølgelængde...

Ikke alle hendes pædagogiske indspark i bogen klarer det halve århundredes afstand til nutidens børn, deres mere komplekse møde med kunsten og animationsteatrets udvikling. Så det er i genfortællingerne af de enkelte eventyr, deres oprindelse og brugsværdi, tilsat hendes kunstneriske og etiske analyser m.v., at 'Den usynlige hånds leg' er mest læseværdig.

***

Mona Leo: Den usynlige hånds leg. Oversat fra svensk af Viveca Tallgren. 171 sider. Pris: 200 kr. E-bog 99 kr. Udkom i marts 2021 på forlaget Forlaget Apuleius' Æsel (www.apuleius.dk)

(Billedet: Forsiden af 'Den usynlige hånds leg' og Bagsiden med Mona Leo og hendes dukker. Foto: Peter Relander (forside) og Vidar Lindqvist, Helsingfors Teatermuseum)

(caj)