Af: Carsten Jensen

4. april 2013

Den Røde er kommet!

Det store repertoirekatalog over næste sæsons udbud af professionel børne- og ungdomsteater er nu sendt ud til skoler, institutioner, teaterforeninger m.v. Da stort set alle landets producenter af scenekunst for børn og unge - de store institutionsteatre dog fraregnet - er med i Den Røde Brochure, giver publikationen således det perfekte overblik.

Den Røde Brochure for sæson 2013-14 indeholder 426 forestillinger fra i alt 141 teatre, der producerer og spiller scenekunst for børn og unge.

Repertoirekataloget er trykt i 12.000 eksemplarer og sendes gratis ud til skoler, institutioner, biblioteker, teaterforeninger m.fl., hvor der købes og formidles børne- og ungdomsteater – og giver samtidig et overblik over, hvad der spilles i sæsonens løb på de stationære børneteaterscener.

Har man som fast abonnent eller tilkommen interesseret formidler/arrangør, teater, fagmenneske m.v. ikke modtaget Den Røde Brochure, kan man henvende sig til Teatercentrum (info@teatercentrum.dk) og få et katalog tilsendt ganske gratis.   

Man kan dog også se Den Røde Brochure i en netudgave (se www.teatercentrum.dk) – som udmærker sig ved at have søgefunktioner – ligesom den også ligger som bladre-modul på Teatercentrums hjemmeside under: Den Røde Brochure. 

Kun refusionsberettigede forestillinger

Og så kunne denne artikel vel egentlig sluttes af, men så let går det ikke!

For det skal lige med, at der udover de mange forestillingsomtaler med indholdsbeskrivelse og tekniske krav, pris m.v. også er informative sider om refusionsordningen (som sikrer statslig refusion af halvdelen af forestillingsprisen), vejledning for arrangører, oversigt over stationære scener, organisationer, festivaler m.v.

Det er kompetencecentret Teatercentrum, der hvert år udgiver publikationen – og sikrer, at alle forestillinger i Den Røde Brochure opfylder adgangskriteriet ved at være refusionsberettigede.

Refusionsgodkendelse er det vigtige og praktiske faglige stempel, der udover plads i Den Røde Brochure også sikrer deltagelse på den store årlige april-festival – og muligheden for at blive anmeldt her på portalen.

Institutionsteatre vil ikke være med

Den Røde Brochure er den eneste samlede oversigt over de forestillinger, som landets børne- og ungdomsteatre turnerer med og/eller spiller på de mange stationære scener. Med 141 teatre er langt de fleste producenter med, både de store, veletablerede børneteatre og de små projektteatre og de lejlighedsvise kunstneriske døgnfluer, der også sværmer rundt i kataloget.

År for år er der ind- og udfald af enkelte teatre, der ikke hver sæson spiller børne- og ungdomsteater. De store institutionsteatre som Det Kgl. Teater – der dog tidligere var en fast 'kunde' – og landsdelsscenerne m.fl. glimrer også ved deres fravær, selvom der her trods alt afvikles både familie- og børneteaterforestillinger i sæsonens løb. Og bl.a. på Nationalscenen ofte er gæstespil fra landets børne- og ungdomsteatre.

Her må man så ty til de enkelte teatres hjemmesider – eller søgemaskiner som Kultunaut og scenen.dk – som der i øvrigt er direkte link til øverst til højre på denne portal…

300 er allerede anmeldt

Den Røde Brochure 2013-14 er en diger tryksag på næsten 300 sider. Hvor de faglige sider, indeks m.v. er Teatercentrums ansvar, er  teatrenes sider med indhold, lovprisninger og tekniske oplysninger alene er teatrenes eget ansvar.

Har man lyst til og behov for professionelle vurderinger af de enkelte forestillinger, er denne portal et godt sted at starte. Af katalogets 421 forestillinger er omkring 300 allerede anmeldt her på portalen og kan findes via Søg-funktionen. Det skyldes både det faktum, at de fleste turneteatre har deres forestillinger på repertoiret i flere sæsoner – og Teateravisens fem professionelle anmelderes dedikerede ihærdighed…

Teateravisen.dk agter dertil at anmelde omkring 100 nye forestillinger fra Den Røde Brochure i den kommende sæson.

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.