
Den frie scenekunst skal ud til publikum i hele landet

Med et nyt initiativ ønsker Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst (PUS) - i samarbejde med Udviklingsplatformen for Scenekunst - at løfte den frie scenekunsts muligheder for synliggørelse og netværksdannelse over for potentielle samarbejdspartnere og aftagere i hele landet – og hermed få den frie, nyskabende scenekunst ud til flere borgere.
Derfor har ti frie projektstøttede kompagnier og scenekunstnere, der har fået deres forestilling optaget i garantiordningen for 2022/23, gennem et Open Call fået mulighed for at deltage på Danmarks Teaterforeningers seminar i Silkeborg 19.-21. november 2021.
De udvalgte kompagnier og scenekunstnere får økonomisk dækning til deltagelse og ophold, tilskud til transport, en kvalificerende workshop, en bemandet fælles stand og samlet pitch session samt en faciliteret event for arrangører under teaterseminaret.
Danmarks Teaterforeningers teaterseminar har gennem årene udviklet sig til en veritabel salgsmesse, hvor landets mange lokale teaterforeninger præsenteres for turneteatrenes repertoire og hvor der indgås kontrakter for flere millioner kroner.
Messen er dog udelukkende åben for voksenforestillinger og familieforestillinger, idet man henviser til Teatercentrums store Aprilfestivaler, når det gælder turnerepertoiret for børn og unge.
Det er Projektstøtteudvalget for Scenekunst, der står for udvælgelsen af de ti deltagere blandt ansøgerne, mens Udviklingsplatformen for Scenekunst, der har været initiativtager til programmet, fungerer som operatør.
'Et af de vigtige formål med det danske kunststøttesystem er at sikre, at kunsten bliver tilgængelig for borgere i hele landet. Derfor er det vigtigt, at den mere smalle scenekunst bliver synliggjort også i de fora, hvor forestillinger købes af teatre og teaterforeninger. Erfaringerne viser, at publikum gerne vil se en bred variation af scenekunst og har mod på at prøve noget nyt, - men det kræver, at kunsten kommer til et sted i nærheden af hvor de bor. På Udviklingsplatformen for Scenekunst er vi derfor meget begejstrede for, at Statens Kunstfond støtter op om at få flere fra det frie scenekunstfelt synliggjort på det årlige Teaterseminar, og vi glæder os til at være med til at sikre en endnu større variation i udbuddet til landets scener og dermed publikum', lyder det fra leder af Udviklingsplatformen for Scenekunst Mikkel Harder i en pressemeddelelse om det nye initiativ.
(Billedet: Ti udvalgte frie teatre får nu betalt mulighed for at deltage på Danmarks Teaterforeningers seminar 19.-21. november i Silkeborg - og møde en masse potentielle købere til deres turneforestillinger. Foto: Danmarks Teaterforeninger)
FLERE NOTER | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
Det Kulturelle Aktstykke

Ny brancheforening for nycirkus

Kandidater til Danske Dramatikeres Manuskriptpris

PASSAGE laver mini-festival 28.-29. maj 2023

2,7 mio. kr. til Manuskriptskolen for Børnefiktion

Ny Kiosk-forestilling fra Riddersalen

Hvem skal have Horsens Børneteaterpris 2023?

Syng Højt! Sammen!

Ragnarok i Ulvedalene

Horsens Teaterfestival har åbnet for formidlere

Kom og se giraffen!

Jakob Tekla Jørgensen ny direktør for Kolding Egnsteater

Danmarks største teaterskole

Marion Vick er ny leder på Syddjurs Egnsteater

Vil du skrive dramatik for børn og unge?

Priskandidaterne til Årets Reumert 2023

Words takker af

En anderledes festival

Alt er klart til festival

Rolf Heim er ny direktør for Vendsyssel Teater

Nathalie Mellbye ny kunstnerisk direktør for Sort/Hvid

Nils Kragh stopper på Teatret Masken

Håbets Pris 2023 til Västanå Musik og Teater

Nationalt projekt sætter teater på skoleskemaet

Operasus under åben himmel

Næstved lægger billet ind på Aprilfestival - i 2025 eller 2026

Aprilfestival byder på videotrailer-kavalkade

Bliv residence-vært for europæiske kunstnere

Have-Spektakel 13. maj i Vanløse

Kids Front and Center - Greenland is a Land of Artists

Waves Festival søger frivillige

Statistikkernes ubarmhjertige historie

Dynamo Circus Festival 14.-17. juni 2023

Open Call til Artist in Residence på Odsherred Teater

På jagt efter nye medlemmer til legatudvalgene

Open Call til kunstner-workshop

ILT Festival indtager Aarhus 14.-18. juni

Hvidovre Teaterfestival 6.-14. maj

Fart og frihed og fordomme

Så er Aprilfestival 2023 sikret!
