DEBAT
20-07-2018
19-07-2018
18-06-2018
01-06-2018
31-05-2018

Teater Vanart: Vanart

Tre muntre damer på slap line - pr-foto til 'Vanart', der dog ikke foregår blandt andre kålhoveder end de eventuelle i salen. Foto: Vanart

De skrupskøres triumf!

18-12-2011
Vanvittig, mangfoldig, men også poetisk hilsen fra Kofoed, Hessner og Netterstrøm.
FAKTA
Teater Vanart: Vanart -

Af og med: Janne Kofoed, Pia Hessner og Marie Netterstrøm. Konsulenter: Hans Rønne og Folmer Kristensen. Aldersgruppe: Fra 15 år. Set i september 2011 på børneteaterfestival i Horsens. Turneforestilling. www.vanart.biz

Tre almindelige damer tager imod, når vi træder ind i salen. Bortset fra nogle underlige tørklæder om hovedet ser de helt normale ud. De er hverken specielt unge eller specielt gamle. Helt midt i mellem, helt A4, tilforladelige, venlige, måske lidt gesjæftige med at få os placeret på de rigtige pladser, men ikke på nogen neurotisk måde, eller måske lidt…?

Disse tre, - de kunne være revisorassistenter, eller hjemmeværende husmødre, eller sidde i kassen hos Netto, eller sælge dyre møbler på auktion hos Bruun Rasmussen, eller være folketingskandidater med cand. polit. Veterinærer måske, med forkærlighed for skadede krokodiller eller irske settere og bæltedyr.

Det glade van-vid

Og så viser det sig at de er fuldstændigt, totalt og aldeles van-vittige. Og jeg mener det som et stort kompliment, for sjælden har jeg været bedre underholdt i teatret. For mine van-tro øjne udfolder der sig det ene afsindige optrin efter det andet. Her er gakkede gangarter, trestemt sang på finsk, hyl og skrig, hop og spræt, afbrudte monologer, synkrone ind-og-udåndninger, dans og funny faces, og jeg ved ikke hvad.

 Og så - midt i det hele - formår disse tre skrupskøre, van-artede damer at skabe øjeblikke af poesi, af stilhed, af genkendelig menneskelig stræben, eller afmagt, eller vemod, eller stilfærdig jubel. Der er en rytme og ’timing’ i forestillingen, der giver resonans i salen hos et publikum, der knapt tror deres egne øjne og ører, men som villigt lader sig føre med.

Vi får gamle sange – alt fra ’Jeg kan se på dine øjne’ til ’Hvor er min kone?’. Vi får usikker dans til klassiske pianoperler (imponerende spillet på det elektriske piano), vi får døvesprog og tango og jodling, håbløs højtlæsning og pludselig harmoni.

Fællesnævneren er Det Uventede. Du kan aldrig være tryg ved denne forestilling, ved disse tre damer, intet er forudsigeligt. Og det er jo vidunderligt: at konstant lade sig overraske, - helt frem til finalen hvor de tre lægger hovederne på hver sin taburet. Som var de klare for guillotinen.

Uforpligtende

Men jeg har en indvending, og den er af principiel art. Det er noget mærkværdigt uforpligtende ved denne form for teater. Det ene nummer afløser det andet, men det siger egentlig intet mere end sig selv. Det underholder her og nu, det kan være coolt, eller skægt, eller afsindigt, eller poetisk - men det lever kun i øjeblikket og er væk, når næste nummer begynder. Helheden huskes – javist  - som en samling overraskende numre, men der skal noget mere til for at virkelig samle det hele og give mening.

Jeg har oplevet iscenesættelser af Christoph Marthaler på Volksbühne i Berlin, der har noget af det samme, men de har haft ét fokus hele vejen, - numrene indgår i en helhed.

Her hjemme har vi haft nogle fine eksempler på noget lignende. Navnlig Teatret v/Hans Rønne, og han og Folmer Kristensen har da også været konsulenter og sat deres klare aftryk på ’Vanart’. Men det er vigtigt at forestillinger som denne lader de enkelte numre stå længere, man skal være mere modig, og ikke give sig før hvert enkelt nummer siger noget specifikt - komisk eller tragisk eller slapstick eller vemodigt. For at undgå revy-præget.

Jeg synes Netterstrøm, Kofoed og Hessner har potentiale til at gå videre og længere ned. De har alle tre en virtuositet, et speciale, en dead pan komik, og en sans for humor og timing som kunne blive et bedre (?) og dybere formål værdigt.

Af: Janken Varden
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Vanart
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

17-08-2018

13-08-2018

02-08-2018

16-07-2018

08-07-2018

06-07-2018

02-07-2018

30-06-2018

28-06-2018

26-06-2018

23-06-2018

21-06-2018

19-06-2018

16-06-2018

14-06-2018

12-06-2018

09-06-2018

07-06-2018

05-06-2018

03-06-2018

01-06-2018

30-05-2018

28-05-2018

25-05-2018

23-05-2018

21-05-2018

18-05-2018

16-05-2018

14-05-2018

12-05-2018

10-05-2018

08-05-2018

06-05-2018

04-05-2018

02-05-2018

30-04-2018

27-04-2018

25-04-2018

22-04-2018

08-04-2018

Flere anmeldelser