Af: Carsten Jensen

13. februar 2018

De opfandt børneoperaen

Fortællingen om Musikteatret Undergrunden er også historien om ægteparret Kaja og Niels Pihls livsværk og ihærdige kamp for at producere operaforestillinger - hvor ikke mindst indsatsen for børneoperaer var et pionerarbejde. 'Bogen om Undergrunden' er et kunstnerisk kampskrift, der registrerer deres arbejde fra starten i 1977 til Undergrundens første år som egnsteater frem til 2014 - og en ærgerlig slutning.

Det begyndte med en aflysning: Aarhus Teater aflyste en opsætning af monologen ’Frk. Marguerite’ med Ingeborg Brams, og det gav en flok nyligt uddannede operasangere chancen for at omplante et studieprojekt til en offentlig forestilling på teatret – og således blev den uventede danmarkspremiere i 1977 på Malcolm Williamsons kammeropera, 'Det voksende slot', til starten på det, der først hed Den Jyske Undergrund og siden blev til Musikteatret Undergrunden.

Fortællingen om Undergrunden, der nåede at holde til i Aarhus, København, Odense og Værløse – og ikke mindst på de danske landeveje som turnerende opera – inden man i 2013 blev egnsteater i Furesø Kommune, er også historien om ægteparret og ildsjælene Kaja og Niels Pihls livsværk.

Som nu har fået et varigt minde i  'Bogen om Undergrunden', der nyligt er udkommet, og hvor Niels Pihl fortæller om udfordringer og forhindringer gennem fire årtier, hvor man ofte producerede opera på trods.

Undergrunden blev således på mange måder et sted, hvor det utænkelige kunne lade sig gøre’, som den nu så bekendte tidligere operachef m.v. Kasper Holten skriver i et beundrende forord. Han startede selv sin karriere som assistent, elev, tekniker, pressemedarbejder og hvad der ellers var brug for i det økonomisk betrængte, men kunstnerisk berigende foretagende.

Børneoperaens bannerførere

Niels Pihl fører læseren gennem Undergrundens historie og repertoire år for år, så man får et fornemt overblik med alle fakta på plads i form af titler, medvirkende, produktionshold, antal opførelser m.v. – samt de praktiske og økonomiske omstændigheder og skiftende muligheder.

Man kan således også følge, hvordan Undergrunden udviklede sig fra et 'uformelt fritidsforetagende til en fuldt professionel virksomhed', der i 'meget høj grad blev defineret af det ægtepar, der ledede den i stort set hele perioden', som han selv formulerer det i bogen.

Det er således også Kaja og Niels Pihl, der tager æren for at lancere den turnerende børneopera, som startede i 1979 med den første ('endnu noget famlende og udefineret') forestilling med børn som målgruppe. En 'brugskunst-version', kalder Pihl de første sæsoner med 'Hans og Grete', der siden i mere gennemprøvede versioner holdt sig på repertoiret i årtier – med skiftende sangere – helt frem til sæson 2012-13, hvor det blev til 15 afsluttende opførelser.

Det var samme 'Hans og Grete', der blev første forestilling i det siden meget brugte dukke-opera-koncept, som man 'opfandt' i 1989. Og det var en succes, som kastede 101 opførelser af sig alene det år.

Niels Pihl fortæller selv i bogen, at en medvirkende årsag givet var, at man var fast gæst på de store årlige børneteaterfestivaler i april, hvor man kunne præsentere nye produktioner.

De kom i en lind strøm, og Undergrunden blev i perioder en næsten monopoliserende leverandør af opsøgende opera for børn, hvor man både arbejdede på at forny børneopera-repertoiret og målrette dem meget præcist mod det aldersopdelte publikum.

Børneoperaer som 'Askepot' (1990), 'Trolden Tralle' (92), 'Rasmus Klump Operaen' (94), 'Boris Barnemorder' (97), 'Orla-fus i Underverdenen' (2001), 'Mozarts Jul' (2006) kan nævnes som nogle af de succesrige og langtidsholdbare produktioner.

At indsatsen blev bemærket, gav sig bl.a. udslag i, at Kaja Pihl i 1990 fik en pris fra Midici Fonden for at 'have opfundet dukkeoperaen'.

Flytninger og økonomi

Selvom Undergrunden således blev en vigtig medspiller på det turnerende børneteatermarked – og man kan med bogen i hånden forlyste sig med at opgøre det samlede antal opførelser for børn, der kunne nå op over 200 hvert år og udgjorde en vigtig egenindtægtskilde, når offentlig støtte lejlighedsvis udeblev – blev der til stadighed produceret kammeroperaer også til voksenpublikummet.

Og så var der lige flytningerne: Til København (1985-92 – som Den Jyske Undergrund), til Odense (1992-95 – nu som Musikteatret Undergrunden), hvor man dog fandt støtten fra kommune og amt så ringe, at man valgte at flytte til det storkøbenhavnske område.

Herefter blev Værløse den faste basis for den fortsatte og omfattende turnevirksomhed, hvor børneteatret stadig fyldte meget. Og også betød, at Undergrunden fra 2002 blev optaget i den amtslige turnestøtteordning RBOT'en (med en mio. kr. årligt), som dog ophører ved amternes nedlæggelse – og med RBOT-midlerne overført til det siddende teaterråd, som ikke var Undergrunden venligt stemt, var man to sæsoner (2006-08) igen uden offentlig støtte, inden et nyt teaterråd (Scenekunstudvalget, hed det nu) atter åbnede for projektstøtte.

Egnsteater med udfordringer

Med en usikker økonomi som fast følgesvend gennem alle årene var der ikke noget at sige til, at Kaja og Niels Pihl arbejdede på at blive egnsteater i den nydannede hjemkommune, Furesø, der antydede interessen ved i 2008 at tildele Undergrunden den kommunale kulturpris.

Og efter et langt træk med diverse politiske magtkampe i byrådet udarbejdede kommunen så i april 2012 en egnsteateraftale, der medførte, at Undergrunden fra 1. januar 2013 var egnsteater i Furesø Kommune.

Det burde have været en glædens dag for ægteparret Pihl, der da var 70 og 66 år, og selv havde søgt at iværksætte en fornyelse og generationsskift ved et par år tidligere at overgive ledelsen til Christine Schøtt.

Men det er ikke en proces, der bliver venligt beskrevet af Niels Pihl i bogen:

'I teatrets optik står det hurtigt ret klart, at det kommunale projekt mere handler om dels at effektivisere nogen af de eksisterende lokale kulturinstitutioner, og dels bruge teatrets 'brand' til at skaffe nye statslige kulturpenge til kommunen end om at styrke Undergrundens arbejdsmuligheder', skriver han.

Og starten som egnsteater var heller ikke ideelt. Schøtt var langtidssygemeldt, så Kaja Pihl måtte i en overgangsperiode fungere som leder af egnsteatret, der også fik ny bestyrelse, som slog stillingen som ny teaterleder op.

Og Niels Pihl er forbitret over denne overdragelse arvesølvet til en 'ny ledelse med en ny kunstnerisk profil' og at det formelt foregår ved at det 'nye teater køber Undergrundens navn, brand og inventar' og 'annullerer alle de planer og projekter, som den gamle ledelse har udarbejdet for at sikre en glidende overgang'.

'Bogen om Undergrunden' slutter herefter lakonisk med: 'Den 31/1 2014er 'Musikteatret Undergrunden's historie definitivt afsluttet'.

Mellemregninger

Det er en ærgerlig slutning på såvel bogen som historien om ægteparret Pihls livsværk.

Men 'Undergrunden' er altså stadig navnet på Furesøs operaproducerende egnsteater – hvor  turnevirksomhed med egenproducerede børneoperaer dog er skåret væk, man arrangerer i stedet en række gæstespil med de nye aktører på området – så der er tydeligvis nogle mellemregninger, som stifterne og den nuværende bestyrelse næppe er enige om.

Og den nye leder, Anders Ahlfelt-Rønne, der kom til i januar 2014, nævnes slet ikke i bogen. Og følgelig heller ikke dennes vellykkede indsats for at fastholde et kunstnerisk og økonomisk velfungerende egnsteater, således at byrådet i 2016 sagde god for fortsat støtte 2017-20. 

Det står så heller ikke noget om det mere fornøjelige efterspil, nemlig at ægteparret ikke er holdt helt op med at virke inden for opera.

Kaja Pihl fortæller således i en mail til Teateravisen, at der hver måned samles omkring 100 personer i hjemmet på Åkandevej – dog af fem omgange – til 'månedens opera, hvor der først fællesspises, inden Niels Pihl fortæller om den aktuelle operas tilblivelse, inden man går ind i den ombyggede indendørs svømmehal på adressen og ser operaen. Med danske undertekster på skærmen, der er imponerende 2,5 x 7 meter.

De synger stadig også selv meget, omend kun som vikarer i kirker, fordi parret rejser en del – bl.a. for at høre tidligere ansatte synge rundt omkring i verdenen, hvor deres karriere har ført dem.

For Undergrunden var jo også en rugekasse for en lang række talenter – og altså tillige en vigtig fødselshjælper for opsøgende opera for børn.

***

'Bogen om Undergrunden', fortalt af Niels Pihl, er på 131 sider og rigt illustreret. Udgivet med støtte fra Sonningfonden, Dansk Skuespillerforbund og Kong Chr. 10.s Fond.

Bogen kan købes for 200 kr. .(+ evt. forsendelsesomkostninger på 70 kr.) ved henvendelse til Kaja Pihl (kaja.pihl@gmail.com)

Den kan dog også købes hos Egnsteatret Undergrunden i Galaksen, Bymidten 48 i Værløse…

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere