DEBAT
10-09-2019
07-09-2019
21-06-2019
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018
I kategorien Årets Børne-/Ungdomsforestilling er de nominerede Teater Nordkrafts 'Dig og mig ved daggry'; Det Lille Teaters 'Kom lad os danse' og Teater O's 'Tango'. Foto: Louise Dybbro, Natascha Thiara Rydvald og Teater O

De nominerede til Årets Reumert 2019 er fundet

01-05-2019
Den nu selvbestaltede og -kørende jury har valgt priskandidater i 16 forskellige kategorier - og der dukker repræsentanter for børne- og ungdomsteatret op flere steder.
Af: Carsten Jensen
FAKTA

Nominerede ved Årets Reumert 2019:

*Årets Kvindelige Hovedrolle:

- Tammi Øst, 'Richard III', Husets Teater 

- Mette Døssing, '4:48 Psychosis', Aarhus Teater

- Stina Ekblad, 'Dantes guddommelige komedie', Østerbro Teater 

*Årets Mandlige Hovedrolle:

- Simon Bennebjerg, 'Den kroniske uskyld', Det Kongelige Teater

- Morten Hee Andersen, 'Færdig med Eddy', Betty Nansen Teatret

- Søren Sætter-Lassen, 'Amadeus', Det Kongelige Teater 

*Årets Performer:

- Madame Nielsen, 'Black Madonna', Sort/Hvid

- Niels Anders Thorn, 'Gilgamesh', Hotel Pro Forma

- Yael Gaathon, 'Don’t Worry About Us, Blue Cliff' co-produceret med Åbne Scene(Godsbanen) og Bora Bora

*Årets Kvindelige Ensemblerolle:

- Charlotte Munksgaard, 'John Lennon er død', Teater V og 'Mussolinis 100 dage', Får 302

- Stine Schrøder Jensen, 'Præsidentinderne', Det Kongelige Teater

- Lone Rødbroe, 'Turisterne', Vendsyssel Teater

*Årets Mandlige Ensemblerolle:

- Morten Suurballe, Biedermann og brandstifterne, Aarhus Teater

- Klaus Geisler, 'Den grønlandske mand', Teater Freezeproductions og Grønlands nationalteater 

- Peter Gilsfort, 'Død over eliten', Odense Teater

*Årets Danser:

- Ole Birger Hansen, 'Ai-Ai-Ai', Aaben Dans

- Milou Nuyens, 'Chopin danser', Dansk Danseteater 

- Ida Praetorius, 'Askepot', Det Kongelige Teater

*Årets Sanger:

- Gisela Stille, 'Trubaduren', Det Kongelige Teater i co-produktion med Teatro Real i Madrid og Opéra Monte Carlo

- Sofie Elkjær Jensen, 'Flagermusen' og 'Drot og Marsk', Det Kongelige Teater

- Gert Henning-Jensen, 'Drot og Marsk', Det Kongelige Teater

*Årets Instruktør:

- Minna Johannesson, 'Dig og mig ved daggry', Teater Nordkraft og 'Kat på et varmt bliktag', Betty Nansen Teatret

- Jacob Schjødt, 'Anna Sophie Hedvig', Odense Teater

- Sargun Oshana, '4:48 Psychosis', Aarhus Teater

*Årets Scenedesign:

- Ditlev Brinth (lyddesign), Peter Schultz (scenografi), Anna Sophie Hedvig, Odense Teater

- Signe Krogh (scenografi), 'Eksplosioner', Teatret Masken og 'Det tabte land', Vendsyssel Teater

- Maja Ravn (scenografi), 'Orlando', Betty Nansen Teatret og Shakespeare in Love, Østerbro Teater

*Årets Dramatiker:

- Rhea Leman, 'Leve livet', Bornholms Teater

- Andreas Dawe, 'Vort mismods vinter', Akut360

- Christina Hagen, 'Med mig selv i mine egne arme', Østerbro Teater 

*Årets Børne-/Ungdomsforestilling

- 'Dig og mig ved daggry', Teater Nordkraft

- 'Tango', Teater O, Nørregaards Teater & Black Box Theatre

- 'Kom dans med mig', Det Lille Teater

*Årets Musical/Musikteater:

- 'Det tabte land', Vendsyssel Teater

'Tarzan', Fredericia Teater

- 'I et forhold', Betty Nansen Teatret

*Årets Opera:

- 'Passageren', Den Jyske Opera

- 'Drot og Marsk', Det Kongelige Teater

- 'Tidens og visdommens triumf', Det Kongelige Teater, co-produktion Malmö Opera

*Årets Danseforestilling:

- 'Ocean of Our Motion', DeLeónCompany

- 'An Eve And An Adam', Granhøj Dans

- 'Panic Day', Uppercut Danseteater 

*Årets Skuespil:

- '4:48 Psychosis', Aarhus Teater

- 'Kat på et varmt bliktag', Betty Nansen Teatret

- 'Den kroniske uskyld', Det Kongelige Teater

*Årets Performance:

- 'Shinpai Shinaide - Don’t Worry About Us, Blue Cliff', Åbne Scene og Bora Bora

- 'Black Madonna', Sort/Hvid

- 'Mod alle odds', Betty Nansen Teatret og Fix og Foxy

*Årets særpris:

- 'Messias i nat', Hautog Husets Teater

- 'Skattegraveren', Det Kongelige Teater

- 'Tænk hvis man havde en rejsegrammofon', Teatret Gruppe 38, Teatret Møllen, teater2tusind & Carte Blanche

* Årets talenter bliver offentliggjort i dagene op til prisuddelingen.  

Selvom Bikubenfonden i juni sidste år lige efter Årets Reumert-prisshow annoncerede, at man ikke længere ville finansiere uddelingen af disse eftertragtede scenekunst-priser - man havde evalueret sig frem til, at Reumert-priserne ikke (længere) var i tråd med fondens fokus på nyskabende og eksperimenterende scenekunst - så bliver der som bekendt alligevel delt Reumert-priser ud i år.

Reumert-juryen valgte nemlig at fortsætte sit arbejde - siden starten af året uden rejsegodtgørelse fra Bikubenfonden - med at se og vurdere scenekunst landet over. Så når Årets Reumert afvikles 2. juni 2019 fra kl. 19 på Nørrebro Teater, gennemføres prisuddelingen af frivillige kræfter fra branchen, der er gået sammen om arrangementet trods manglende sponsorer.

Fra film til klassikere

Der uddeles således priser - og statuetter - helt efter samme model som de foregående år, dog nu uden kolde kontanter til prismodtagerne.

Og nu er juryens nomineringer til de 16 kategorier offentliggjort - mens navnene på 'Årets Talenter' først bliver offentliggjort i dagene op til prisuddelingen.

I en pressemeddelelse om valgene noteres det bl.a., at hvor der i Årets Reumert 2018 var mange prisvindende forestillinger skabt på forlæg af film og tv-serier, så har de nominerede i Årets Reumert 2019 har mere fokus på klassikerne.

Teateravisen har som bekendt sit helt eget fokus, nemlig produktioner for børn og unge - og her er der flere nomineringer at glæde sig over end længe set, hvor man ofte har måtte nøjes med den stensikre kategori, Årets Børne-/Ungdomsforestilling...

Således er der også nomineringer i Årets Særpris, Årets Performance, Årets Danser - og i udkanten Årets Performer og Årets Musical/Musikforestilling.

Det Lille Teater mod sin fjerde pris?

Men lad os tage den oplagte først. Til Årets Børne-/Ungdomsforestilling er nomineret 'Kom dans med mig' af Det Lille Teater; 'Dig og mig ved daggry' af Teater Nordkraft og 'Tango' af Teater O, Nørregaards Teater & Black Box Theatre.

Det Lille Teater laver rigtig mange gode forestillinger og har følgelig juryens bevågenhed. Her taler de tre hidtidige priser for 'Citroner i vand' (2016). 'Fra månen og ned' (2011) og 'Mester flytter ind' (2002) deres eget klare sprog. Og 'Kom dans med mig' er da også blevet smukt anmeldt, også her på portalen (se anmeldelse).

Desværre blev spilleperioden begrænset af en alvorlig skade hos en af de medvirkende, hvilket fik mange til at gå forgæves, men forhåbentlig bliver forestillingen genopsat i nær fremtid.

Teater Nordkrafts Romeo og Julie-drama

Teater Nordkrafts 'Dig og mig ved daggry' er på forunderlig vis røget under Teateravisens radar med dets stålsatte fokus på børne- og ungdomsteater. Den er med sin aldersmarkering (15+) blevet opfattet som en voksenforestilling med appel til de ældste unge, men juryen har altså valgt at placere forestillingen i b&u-kategorien. Det betyder så også et anmeldermæssigt efterslæb, som vil blive indhentet, når og hvis forestillingen, der er en dramatisering af Glenn Ringtved og Sanne Munk Jensens ungdomsroman om to unges selvmord, genopsættes.

Teater Nordkraft har dog smagt Reumerts sødme før, idet teatret fik prisen for Årets Børne-/Ungdomsforestilling i 2015 for 'Tivoli', der ifølge anmeldelser og omtaler givet var et fagligt uangribeligt, men også svært valg, fordi der var tale om en site specific-forestilling, der kun nåede at spille relativt få gange i parken Karolinelund i Aalborg i august 2014, og planer om at gøre den til en turneforestilling, så andre kunne få glæde af den, er ikke blevet til noget.

Og netop i foråret 2015 var Teater Nordkraft ellers også på banen med en af årtiets bedste ungdomsforestillinger, 'Ved arken klokken otte' (se anmeldelse), der både turnerede og gæstespillede over hele landet og tog publikum og kritikere med storm.

Teater O i nyt forsøg

Den tredje nominering i B&U-kategorien tilfalder Teater O med 'Tango'. Produceret i samarbejde med Nørregaards Teater og Black Box Theatre. Forestillingen, der lanceres som 'en eventyrlig fortælling om en dansk udvandrers utrolige skæbne', fik premiere umiddelbart før Aprilfestival 2019 i Hjørring, hvor også var med og vakte en vis opsigt. Her kan Teateravisen heller ikke bidrage med en anmeldelse - endnu - for den er dog på vej, idet Anne Middelboe Christensen har den på sin to-do-liste (sidste: anmeldelse kan nu ses)...

Teater O har ikke Reumert-priser at vise frem, men teatret har dog været nomineret adskillige gange før - og endda i flere kategorier. I B&U-afdelingen er man således blevet nomineret i 2008 ('Europamestrene'), 2011 ('360 grader') og 2015 ('Halbal' - en samproduktion med Black Box Theatre og Nørregaards Teater), og sidstnævnte år var man også nomineret i kategorien Årets Forestilling for 'Som i himlen' - samproduceret med Teatret.

Den 2. juni ved vi så, om det omsider er blevet Teater O's tur til at veksle en nominering til en pris.

Noget om de andre...

Man må til gengæld kigge langt i nomineringslisten efter en fremragende forestilling som 'Pinocchio' med Teater Patrasket, ganske som man i de senere års nomineringer havde forventet at se scenekunstneriske godbidder som eksempelvis 'Tamme tigre findes ikke' (Frøken Fracasos Kompagni) og 'Otto' (Teater Nordkraft & Teater Morgana) - for blot et nævne et par stykker.

Men sådan er vilkårene for et børneteater, der med turnerende forestillinger og få gæstespil på faste scener ikke bliver overrendt af Reumert-juryens medlemmer. De når ikke at se alt og heller ikke altid det allerbedste.

Eksemplificeret tidsmæssigt længere tilbage i fx Odsherred Teaters 'Landet - should I Stay or should I go' fra 2011, hvis festligt-geniale site-specific-forestilling på en gård uden for Nykøbing Sjælland var svær at nå - eller Teatret Møllen, der trods en enkelt Reumert-pris ('Lennie og George' i 2001) aldrig blev nomineret for 9/11-dramaet 'Oskar' fra 2008, der stadig rangerer blandt denne smagsdommeriske skribent allerstørste oplevelser med dansk ungdomsteater.

To rigtige nomineringer

Og med denne lille digression tilbage til Årets Reumert 2019 og de andre b&u-relaterede nomineringer.

Klarest selvfølgelig med nomineringen i kategorien Årets Særpris med 'Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon', en samproduktion af så stærke kræfter som Teatret Gruppe 38, Teatret Møllen, Teater2tusind og Carte Blanche.

Forestillingen har dårligt kunne slæbe afsted med alle de gode anmeldelser, og på Aprilfestival 2019 var der stormløb på samtlige opførelser. DET ville være et godt signal med en Særpris til netop denne knuselskelige originale dramatisering med inspiration fra Karen Blixens 'Babettes Gæstebud' (se anmeldelse).

Også i nomineringerne til Årets Performance stikker børneteatret hovedet frem, nu i skikkelse af Fix og Foxy, der på Betty Nansen Teatret satte 22 børn på scenen i et statistisk-funderet spil om virkelighedens ulighedsdrama (se anmeldelse)

I dansens cirkler

I kategorien Årets Danser er Ole Birger Hansen nomineret for sin imponerende præstation i Aaben Dans' 'Ai-Ai-Ai' (se anmeldelse) - mens der er hele to danseforestillinger for ungdomssegmentet blandt de tre i Årets Danseforestilling, nemlig Uppercut Danseteaters 'Panic Day' (fra 12 år - se anmeldelse) og Granhøj Dans'  'An Eve And An Adam' (fra 14 år - se anmeldelse)

Sidstnævnte anmeldelse blev i øvrigt bortcensureret, da Teatercentrum lagde den på sin Facebook-side - et forestillingsfoto af to nøgne dansere kunne ikke gouteres...

Lidt i udkanten af fokusområdet finder man desuden nomineringen af Niels Anders Thorn som Årets Performer i Hotel Pro Formas 'Gilgamesh', der trods en aldersmarkering på 12+ også må siges at være for de ret gamle unge...(se anmeldelse).

Endelig skal lige nævnes Fredericia Teaters 'Tarzan', der er nomineret til prisen som Årets Musical/Musikforestilling. Det er nemlig en visuel flot familieforestilling (fra 6+) og derfor i Teateravisens fokus (se anmeldelse). 

Billetter sælges

Hele listen med alle nominerede kan ses i faktaboksen. Og mange af dem vil sikkert også kunne ses til Årets Reumert 2019 på Nørrebro Teater. 

Ditte Hansen er årets værtinde og aftenen slutter af sammen med CPH Stage-festivalens afslutningsfest. Billetter kan købes via cphstage.dk

Årets Reumert 2019 er sponsoreret af CPH Stage, ISCENE, Skuespillerforbundet, Danske Dramatikere, Nørrebro Teater, billedkunstner John Kørner, glasmager Peter Kuchinke, The Glass Factory, Teknisk Landsforbund, Danske Scenografer, Billet Billet, SceNet og Have Kommunikation

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - De nominerede til Årets Reumert 2019 er fundet
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718

20-09-2010
 

15-09-2010
 

09-09-2010
 

03-09-2010
 

25-08-2010
 

16-08-2010
 

06-08-2010
 

29-06-2010
 

24-06-2010
 

22-06-2010
 

14-06-2010
 

10-06-2010
 

03-06-2010
 

27-05-2010
 

14-05-2010
 

12-05-2010
 

10-05-2010
 

06-05-2010
 

02-05-2010
 

30-04-2010
 

26-04-2010
 

23-04-2010
 

21-04-2010
 

16-04-2010
 

16-04-2010
 

10-04-2010
 

06-04-2010
 

30-03-2010
 

25-03-2010
 

21-03-2010
 

18-03-2010
 

15-03-2010
 

11-03-2010
 

08-03-2010
 

05-03-2010
 

26-02-2010
 

24-02-2010
 

16-02-2010
 

12-02-2010
 

09-02-2010
 

Flere anmeldelser