DEBAT
07-06-2022
24-05-2022
21-03-2022
17-03-2022
10-03-2022

TEATERAVISEN ER BLEVET HACKET!!!!

06-08-2022
Teateravisen er blevet ramt af et ondsindet hackerangreb. Lige nu er det lykkedes at fjerne den ubehagelige ”illustration' med Facebook-hånd og en voldsomt udseende fodboldkamp/krigs-collage, der var hældt ind over forsiden (se skærmdump th) - men de nyeste (og seneste halvandet års artikler) på forsiden er væk, ligeså annoncerne, mens noter og anmeldelser er den fastfrosne forside-udgave fra 5. august. Lige nu vides det beklageligvis ikke, hvornår eller hvordan Teateravisen kommer på fode igen.

Fra fritidsblogger til fuldtidsanmelder

25-01-2021

Når der i store perioder slet ikke spilles teater, har teateranmeldere intet at anmelde. Men skrives OM anmelderiet kan der heldigvis stadig, og Teateravisen har bedt en af portalens flittige anmeldere, Morten Hede, der er en af landets ganske få fuldtidsprofessionelle teaterkritikere, om at fortælle om sin metier.

05-08-2022

Hvem skal have Horsens Børneteaterpris 2022?

Alle kan indstille kandidater til den fine pris – deadline er 31. august 2022

03-08-2022

Teater Vestvolden inviterer på rundvisning

Egnsteatret i Hvidovre rykker ind i et nyt teaterhus, som vises frem fra 13. september

01-08-2022

Fejring af streetdans-miljøet

Detour Dance Festival afvikles på Dansekapellet i København fra 18.-21. august

30-07-2022

Dansedrømme på Nationalscenen

23 unge kan opleves i musik- og danseforestillingen 'FREMTIDS DRØMME' 5.-7. august i Skuespilhuset

28-07-2022

Copenhagen Opera Festival 19.-27. august

Der venter over 80 opera-events på 12 venues - klassikere, familie-events, opera-bingo og kanalfarts-arier m.v.

25-07-2022

Kom med manuskripter til Manuskriptprisen 2022

Der er deadline 1. august for indsendelse af manuskripter til Danske Dramatikeres Manuskriptpris, som uddeles på Horsens Teaterfestival 17. september 2022

24-07-2022

Danmarks Internationale Gadeteaterfestivaler 12.-28. august

Der venter over 110 opførelser af ti internationale kompagnier, når festivalen indtager ni danske byer/bydele

21-07-2022

Street Cut i Næstved 12.-14. august

Den internationale gadeteaterfestival byder atter på gratis forestillinger, suppleret med bl.a. eksperimentel legeplads, gadekøkken og morgendiskotek

19-07-2022

Cirkusvognen 2.-25. august 2022

Børnekulturhuset Sokkelundlilles rullende kulturfestival for børn byder atter på gratis teater, musik og kreative værksteder

14-07-2022

PASSAGE Festival 25.-30. juli

Mere end 30 europæiske kompagnier og teatre præsenterer deres værker i Helsingør den sidste uge i juli

Til berigelse af børns liv

12-01-2021

Med udgivelsen 'Børnekultur i Danmark 1945-2020' præsenteres for første gang et samlet historisk overblik over rammerne for og udviklingen af dansk børnekultur gennem 75 år. Det er blevet et meget læseværdigt, overskueligt og informativt værk.

Det er altså ikke billigere at lave godt børneteater

04-01-2021

Årsskiftet markerer budgetstart for de 14 teatre, som Københavns Kommune har udvalgt til sin lille storbyteater-ordning for 2021-24. Mens Sort/Hvid og Husets Teater fik tilkæmpet sig en vigtig ekstrabevilling, må børneteatre som ZeBU og Det Lille Teater klare sig på stærkt formindsket budget - og erkende, at et lavere støtteniveau end voksenteatrenes stadig tages som en selvfølge. Men hvorfor?

Årsopgørelse

01-01-2021

Teateravisen afleverer her 2020 med en række punktnedslag omkring små og store begivenheder med tilknytning til børne- og ungdomsteaterområdet i det forgangne år. Covid-19-pandemien har selvfølgelig sat sit markante aftryk på et turbulent teaterår og afsat spor til kommende måder at tackle kunsten på.

Flere penge til børne- og ungdomsteatret

10-12-2020

Den nye finanslov for 2021 lover godt nyt for dansk børneteater: Med en udvidelse af rammen for refusionsordningen på 20 mio. kr. årligt er der lagt op til, at alle under 20 år kan komme til at se en forestilling om året; ligesom der åbnes for, at private skoler og ungdomsuddannelser nu også kan benytte ordningen, som i princippet betyder teater for halv pris. Og måske en ny og mere handy struktur for refusionssystemet.

Følelserne sidder i vokalerne

07-12-2020

Skuespilleren Merete Nørgaard har skrevet en klog bog om stemmen. Med Shakespeare som bedste teaterkrydderi. Teateravisens anmelder, Anne Middelboe Christensen, har læst den - og reflekterer bl.a. over børneteatrenes meget varierede fokus på stemmens brug i deres forestillinger.

Vredens druer

02-12-2020

Det Olske Orkester har med bogudgivelsen 'Rundt om ilden' sat blivende ord på arbejdet med forestillingstrilogien 'En nations selvhad' i form af en række tekster om baggrund, research, form, indhold og det kunstneriske arbejde m.v. Samtidig får man ristet en lille rune over teatrets eksperimenterende formsprog gennem de første 12,5 års virke.

En ærgerlig beslutning

18-11-2020

Der er brug for ASSITEJ Danmark til at facilitere og fastholde den danske børneteaterverdens position i det internationale samarbejdsmiljø, men en beslutning fra Projektstøtteudvalget om at stoppe for driftsstøtte er en alvorlig udfordring. Både for det danske center og generalsekretariatet for ASSITEJ International, der for tiden ligger i Danmark.

Juleteater i coronaens skær

09-11-2020

Julen ser ud til at blive gennemført trods covid-19's hærgen, og der spilles følgelig også juleteater på mange af landets små og store teatre. Med skyldig hensyntagen til aktuelle restriktioner og forsamlingsforbud. Flere har dog valgt at aflyse eller udsætte forestillinger til næste år. Teateravisen forsøger at skaffe et overblik over det scenekunstneriske juleri i det herrens corona-år 2020.

Teatret Fair Play: Inde i mit hoved

Jesper Pedersen som Lucky Dog sammen med Ole Boisens morsomme fugleskræmsel. Sammen rejser de ud efter lykken, men når først han har mødt Christiane Bjørg Nielsens næseløse skønhed, forvandles han til virkelig actionhelt i Fair Plays ’Inde i mit hoved’. Foto: David Trood

De lyver, de børn!

24-10-2011
Ja, det gør de. For deres fantasi er endnu ikke stækket af virkeligheden. Og takket være deres løgnehistorier har Fair Play skabt en forunderlig forestilling, hvor yndlingseventyr og skrækforestillinger muntert blandes. Langt, men voldsomt sjovt.
FAKTA
Teatret Fair Play: Inde i mit hoved -

Tekst: Baseret på 332 Holbæk-børns egne historier. Iscenesættelse: Robert Parr. Scenografi: Tanja Bovin. Lys: Stine Fumz. Musikalsk arrangement: Christiane Bjørg Nielsen. Medvirkende: Jesper Pedersen, Christiane Bjørg Nielsen, Robert Reinhold (hvis rolle blev spillet af Ole Boisen i den anmeldte forestilling). Aldersgruppe: Fra 8 år. Varighed: 1 time. Set på Festival 2011 i april i Randers. Turneforestilling. Turné okt-dec. 2011. Spiller på Fair Play i Holbæk hele uge 48. www.fairplay.dk

’Hvad sker der inde i hovedet på dig?’ lyder en replik i Fair Plays fabulerende forestilling. For der er tydeligvis sket ret så mange ting inde i hovederne på de 332 børn på 7-11 år, som Fair Play har lavet workshops med forud for denne forestilling. Eksperimentet er gået ud på at finde frem til figurer og spændingsmønstre og skrækfigurer i ungernes egne fantasihistorier – lige så vilde og drømmeagtigt grænseløse, de end måtte være.

Det har ført til forestillingen ’Inde i mit hoved’, som er lige så skør og gakket, som den er lige i øjet. Hovedpersonen er en dreng, som i virkeligheden er en hund – jo, en hund! Lucky Dog hedder han.

Eller også er hovedpersonerne de tre detektiver, som forsøger at fange ham. Den krimiagtige følelse breder sig i hvert fald rundt i tilskuerrummet, hvor ungerne snart hujer med, når Lucky Dog vitterlig løber væk for at prøve lykken. For det er ikke let at være hund i hans verden.

’Om natten kom der en lastbil, der hentede alle hunde i hele byen,’ som det hedder. Udstødelsen og følelsen af uønskethed skaber en tydelig parallel til udlændingedebatten i Danmark, også bare til de stumper, som skoleungerne opsnapper. De kan i hvert fald godt mærke kulden i replikken: ’Du er fremmed – ved du ikke det?’

Flot, Harry Potter

Forestillingens force er dens mundrethed. Fortællingen ligger simpelthen godt i munden på de tre performere, der fyrer pointer af i supertempo. Væk med alt det rationelle mellemlogistik og direkte på handlingens højdepunkter. Her er det glæden over livets besynderligheder, der er drivkraften – ubekymret og samtidig nådesløst grusomt.

Desuden vrimler det med metakommentarer spillerne imellem. Så da den ene begejstret råber: ’Jeg tror, du fandt døren!’, så svarer den anden bare køligt: ’Det er flot, Harry Potter. Men det er ligesom ikke den historie...’ Og så videre. Forestillingen er lang, historiens tangenter bliver flittigt brugt, og slutningen lader vente på sig. Men alt er voldsomt sjovt.

Jesper Pedersens uimodståelige Lucky Dog skal i hvert fald igennem frygtelig meget grumt igennem – i nærmest alle aspekter af trafficking– før han kan leve luckytil sine dages ende. Jesper Pedersen rammer præcist barnets nysgerrighed, men også barnets uhyggelige accept af selv de mest grufulde overgreb: Hvis det er sådan, så er det vel sådan...

Af med næsen!

Over for ham er Ole Boisen (hvis rolle blev overtaget af Henrik Steen Larsen og nu er givet videre til Robert Reinhold..., red.) en munter dovenlars – et fugleskræmsel, der hellere bare vil hænge ud og nyde livet under sin stråhat, der stritter til alle sider. Ole Boisens timing er i top med en slapstick-komik, der ruller som en snebold og flår alles latter til sig. Og så har han en beroligende hygge over sig, midt i det drabelige eventyr, som gør forestillingen til at holde ud, selv for ængsteligste 8-årige.

Kvinden i to mænds liv er Christiane Bjørg Nielsen. Hun er lige så stram en politikommissær, som hun er en vidunderlig, blødhjertet heltinde. Og så synger hun bare for sejt, mens hun styrer musikken i det charmerende hunderøvsorkester af keyboard, bas og sav, omtrent udsat for to akkorder...

Faktisk spiller hun en pige, hvis forældre blev så fattige, dengang kartoffelhøsten slog fejl, at hun er blevet sendt ud at tjene som 9-årig. Men hendes herskab burede hende inde, og en dag skar de hendes næse af! Så derfor må hun for altid leve i skjul.

Jomfru i nød

Her går Lucky Dog selvfølgelig i action. Nu ved han, hvad eventyret går ud på: ’Du er jo en jomfru i nød – eller sådan noget,’ som han siger. Og så gælder det bare om at befri den næseløse. Eller som det kommenterende lyder fra sidelinjen: ’Hvad er det for en eventyr, hvor prinsessen bliver reddet af en hund?’ Man kan vel sin H.C. Andersen.

Og selv om der ikke er øjne så store som tekopper, så er der hundeører så lange, at man skulle tro, det var løgn – og netop derfor virker de helt rigtige. For Tanja Bovin har leget med kostumerne, så de på hendes finurlige facon får forstørret og frovrænget historierne gennem de særeste detaljer. Hun leger fantasyubesværet med magtkåber og næseslør, så figurerne virker helt naturlige, når de flytter sig fra sted til sted i scenografiens projektioner.

Tanja Bovins rekvisitter oser af humor. Detektivernes mikrofoner er således udskiftet med lommelygter, når de styrter op mellem tilskuerne og interviewer dem som potentielle vidner, der kunne have set noget mistænkeligt. Ungerne vil selvfølgelig beskytte deres illegale hundehelt og deres retsløse slavinde, så de benægter alt. Så derfor må detektiverne skeptisk vende om uden fangst. ’De lyver, de børn!’ siger de ærgerligt.

Ja, heldigvis.

Af: Anne Middelboe Christensen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Inde i mit hoved
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
345678910111213141516171819202122

14-09-2017

12-09-2017

10-09-2017

06-09-2017

04-09-2017

01-09-2017

30-08-2017

28-08-2017

25-08-2017

23-08-2017

21-08-2017

18-08-2017

16-08-2017

14-08-2017

11-08-2017

09-08-2017

07-08-2017

04-08-2017

30-07-2017

21-07-2017

09-07-2017

30-06-2017

28-06-2017

26-06-2017

23-06-2017

21-06-2017

19-06-2017

16-06-2017

14-06-2017

12-06-2017

09-06-2017

07-06-2017

05-06-2017

03-06-2017

01-06-2017

30-05-2017

28-05-2017

26-05-2017

24-05-2017

22-05-2017

Flere anmeldelser