Af: Carsten Jensen

21. november 2018

De har en plan!

Teatret Masken i Nykøbing Falster kan fejre 40 års jubilæum i sikker lokal forankring på Falster og Lolland. Egnsteatrets tidligere intensive turneliv med børne- og ungdomsteater er indstillet, og kræfterne bruges på involverende og medskabende ungdomsteater, dannelsesberedt børneteater og lokale samarbejdsprojekter.

Teatret Masken i Nykøbing Falster kan til december fejre 40 års jubilæum – heraf hele 38 år med status som egnsteater

Forhistorien er identisk med teatre som fx BaggårdTeatret i Svendborg: En gruppe lokale amatører laver forestillinger for børn og unge med så stor succes, at det giver mening at danne et professionelt teater. Det sker i 1978 – og med økonomisk støtte fra Nykøbing Falster Kommune fra start og de første to år, inden egnsteater-kontrakten kom i hus.  

De første seks år holdt man til i kælderen under Nykøbing Falster Teater, inden man flyttede i eget teaterhus i Skolegade – og siden 2006 har man holdt til i det gamle elværk, der har fået navnet Kulturforsyningen. Året efter betød kommunalreformen i øvrigt, at Guldborgsund Kommune erstattede Nykøbing Falster som vært.

Masken har gennem de 40 år udover mange egnsspil især været kendt for sine børne- og ungdomsforestillinger. Og som det fremhæves i en pressemeddelelse i anledning af jubilæet: 

'De fleste børn på Lolland-Falster har deres første møde med teaterverdenen på Teatret Masken. Den opgave tages alvorligt, og hver forestilling bliver derfor skabt som et unikt univers af skuespilpræstationer og scenografi, der skal blæse børnene omkuld. Teatret Masken har en belægningsprocent på 80, bl.a. fordi Guldborgsund  og Lolland kommuner prioriterer dannelse gennem kulturoplevelser i børnehøjde'. 

Involvering og medejerskab

Usædvanligt for gruppeteatrenes nyere historie har Teatret Masken bevaret en kollektiv ledelse, der sammen har ansvaret for såvel kunst som økonomi. Derudover har de tre personer forskellige ansvarsområder. Hvor Inger Mikkelsen og Nils Kragh har været med – on and off – næsten fra teatrets start, kom Hannah Karina Mikkelsen først til Masken i 2009, hvor hun afløste Bodil Vigsø.

Udover en lokal forankring som grafisk designer er hun uddannet skuespiller – og fakir! – og var bl.a. med til at starte det københavnske teater Grob.

Hun er også god til mange ord og meninger, så Teateravisen har kastet en håndfuld spørgsmål i grams om Teatret Masken og dets meritter og fremtidsplaner.

Indledningsvis i forundring over den i øvrigt skægge Olsen Banden-pastiche på det jubilæumsfoto med teatrets tre ledere, der også pryder denne artikel.

For er det bare et muntert valg, når man nu har en havnekaj i nærheden, eller er der en bevidst symbolik?

»Naturligvis har vi en plan! Om ikke mange år vil alle børn og unge, der kommer fra Lolland og Falster vide, hvordan man gebærder sig i et teater, de vil reflektere og samtale over det oplevede som det mest naturlige i verden, og de vil være flittige teatergængere!« lyder det fortrøstningsfulde budskab.  

»Det kan lade sig gøre, fordi vi involverer de unge i ungdomsforestillingerne; det er dem, der fortæller os om deres liv, og ud fra de historier bliver forestillingerne skabt. På den måde bliver de unge medskabende og får ejerskab i teatret. Guldborgsund Kommune køber billetter til alle skolebørn i kommunen, så de får mindst en scenekunstnerisk oplevelse hvert år. Lolland Kommune køber billetter til deres skolebørn til de forestillinger, der bliver til i samarbejde med NørregadeTeatret. Derudover bliver alle skolelærere tilbudt workshops i, hvordan de kan skabe tid og rum for refleksion over det oplevede, når de er tilbage på skolebænken,« fortæller Hannah Karina.

Kollektiv ledelse og individuelle erfaringer

Selvom Hannah Karina Mikkelsen ofte tegner Masken udadtil, er der ingen slinger i valsen omkring den kollektive ledelsesform:

»Inger Mikkelsen, Nils Kragh og jeg er alle ledere af Teatret Masken, og alle skriver under på fx årsregnskab. Vi har fælles ansvar for det kunstneriske og det økonomiske, og så har vi ellers hver vores ansvarsområder. Det kan nogle gange være besværligt, at tre skal blive enige, men når vi så er blevet enige, er vi tre, der løfter sammen, og så kan vi næsten gøre det umulige,« siger hun.

»Jeg arbejdede bag scenen på Dr. Dantes Aveny i starten af 90’erne – det var dengang der var ungdomsbilletter til 36 kr. og fyldt med cykler ude foran teaterbygningen. Dr. Dante skabte forestillinger som unge fandt interessante. Jeg var med til at starte Teater Grob og stod på scenen i adskillige forestillinger, som blev skabt af os selv. Det er klart, at alt det, har været med til at forme mig i forhold til ungdomsteater. Så da jeg startede på Masken for ni år siden, tog jeg det med ind på teatret. 

Her havde Inger og Nils på daværende tidspunkt arbejdet med børneteater i 20 år og har stor ekspertise i, hvordan det gøres bedst, ligesom de har turneret land og rige rundt med den ene gode børneforestilling efter den anden.«  

Lokale samarbejdsprojekter

Teatret Masken har et samlet driftstilskud på ca. 3,7 mio. i sin egnsteateraftale. Dertil kommer knap 1,8 mio. kr. i form af ca. 1,34 mio. kr. til husleje og forbrugsafgifter og 434.000 kr. fra staten i form af formidlingstilskud og puljer fra Slots- og Kulturstyrelsen. 

Det giver et rimeligt spillerum – som også involverer kunstnerisk og praktisk samarbejde med bl.a. nabokommune-egnsteatret NørregadeTeatret i Maribo.

»Teatret Masken samarbejder med mange lokale kulturinstitutioner, bl.a. Museum Lolland-Falster, Ensemble Storstrøm og NørregadeTeatret, der er Lollands egnsteater. Alle samarbejder udfordrer os kunstnerisk, der skal tænkes nyt og arbejdes på anderledes måder, end vi er vant til, og det er sundt. Ved nogle samarbejder kan der spares penge, ved andre skal der mange flere til, som fx den aktuelle jubilæumsforestilling, 'Nøddeknækkeren og Musedronningen', men her er der også ni musikere, tre skuespillere og animationer med i forestillingen. 

Når vi producerer sammen med NørregadeTeatret, gør vi det fordi begge teatre er interesseret i at løfte området rent kunstnerisk. På NørregadeTeatret skaber de ikke skoleforestillinger, og da de også synes det er vigtigt, at børn får scenekunstneriske oplevelser i deres opvækst, så samarbejder vi om det. På den måde kan Lolland Kommune også købe billetter til deres skolebørn. Det kan godt være, at begge kommuner ikke har så mange penge som andre kommuner i landet, men kalde dem fattige, det kan vi ikke. De tror på dannelse gennem kunst og kultur og det kunne mange andre kommuner lærer noget af,« kommer det manende fra Hannah Karina.

Fra egnsspil til byvandringer

– Men Teatret Masken har også gennem årene stået for en række egnsspil – hvordan er fremtidsudsigterne for disse samlende, men ofte ressourcemæssigt tunge produktioner?

»Teatret Masken har en stærk tradition for at skabe store egnsspil med mange lokale medvirkende – de er ressourcekrævende både økonomisk og menneskeligt, men de er også samlende og udviklende. Sidste gang vi producerede et sådan stort egnsspil var i foråret 2016, 'Reservatet'. 

Vi tror, at tiden er en anden nu. Det er både sværere at skaffe økonomi og frivillige nok. Derfor er vi begyndt at producere mindre spil, nogle byvandringer, hvor vi fortæller om et områdes historie. 'En Nat i 1945' handlede om, hvordan der var i slutningen af den tyske besættelse i Nykøbing F og frem til krigens befrielse. 'Østerbrofortællinger' handlede om et arbejderkvarter i Nykøbing F i 50’erne. Begge forestillinger blev til i samarbejde med Museum Lolland-Falster, og Inger Mikkelsen sprang ud som dramatiker. Så også her vokser og udvikler vi os. Vores plan er, at vi hvert andet år producerer en ny vandreforestilling, hver gang i et nyt område i Nykøbing F og med et nyt årti.«

Aktuelt fokus på de unge

– Hvis du selv skulle fremhæve et par kendetegn ved Masken som historisk og nutidigt betydende (egns)teater, hvad vil det så være?  

»Som sagt skal de mange store egnsspil fremhæves som et kendetegn for Maskens historie, og selvfølgelig de mange børneforestillinger som altid har noget på hjerte. Man må bestemt godt grine og have det sjovt, når man ser en forestilling på Masken, men det vil altid handle om noget alvorligt, og vi er ikke bange for at have holdninger. Lige nu er det nok især det involverende element i vores ungdomsforestillinger, der kendetegner os, hvor vi skaber forestillinger der handler om det, der optager de unge. Vi bestemmer rammerne for handlingen, men det, der fyldes i dem, kommer fra de unge selv. 

Ungdomsforestillingen, vi sætter op til januar, hedder 'Eksplosioner' og handler om, hvad der kan få de unge til at eksplodere. Under produktionen inviterer vi de unge ind på teatret til Åben Prøve som en form for virksomhedsbesøg. Her ser de, hvordan der bliver arbejdet på scenen. Derudover giver scenografen dem en modelaflevering, og det kunstneriske personale fortæller om, hvordan de er blevet uddannet. På den måde får de unge kendskab til denne måde at arbejde på. Aldrig har vi fået så mange ansøgninger om at komme i skolepraktik som scenograf, som efter vi begyndte at invitere de unge til Åben Prøve. Det er fantastisk, at de bliver opmærksom på, at de kan uddanne sig til andet end frisør og tømmer.«

Scenekunst på skoleskemaet

– Masken har tidligere også turneret meget i hele landet med børne- og ungdomsforestillinger. Det gør I ikke mere?

»Nej, det er mange år siden, at Masken stoppede med at turnere med børneforestillinger. Ungdomsforestillingerne tog over, og det var dem, Masken turnerede med til sidst. Vi stoppede med at turnere, fordi vi ville være noget mere lokalt. 

Vi begyndte derfor at tilbyde workshops til skolerne i Guldborgsund Kommune i forbindelse med vores forestillinger. Vi tilbød scenekunst på skoleskemaet, så vi underviste i Historiefortælling, der træner aktiv lytning og sproget; Improvisation der udvikler omstillingsparatheden; Scenografi der bl.a. udvider bevidstheden om betydningen af ens påklædning og Dramaturgi der træner i, hvordan man f.eks. bygger en skriftlig fremstilling eller en mundtlig eksamen op. 

Alt det var med til, at vi blev set mere, rent lokalt, vi fik større betydning for skolerne og de begyndte at opdage vores værd. Når vi spillede ungdomsforestillinger, havde vi kun publikum til en uge, nu har vi publikum til tre-fire uger. Så ja, det var et bevidst valg at stoppe turnevirksomheden for at udvide vores lokale publikumspotentiale. 'Publikumsudvikling' som det så fint hedder – vi synes dog, at det handler mere om at udvikle sig som teater…«

Det skal tages alvorligt

Det gør Teatret Masken så med base på det gamle elværk i Nykøbing Falster, hvor alle forestillinger for børn og unge spiller stationært.

»Det giver os mulighed for at bruge alle teatrets magiske virkemidler og tænke stort, når vi tænker scenografi. Det er også en oplevelse for børn og unge at besøge det lokale teater. Som allerede starter, når de tager toget eller bussen væk fra skolen, hen til teatret,« siger Hannah, der også kan bruge juleforestillingen som en lille reklame for tilstrømningen:

»Når vi fejrer vores 40 års jubilæum, er det helt naturligt, at det skal komme børnene til gode med forestillingen 'Nøddeknækkeren og Musedronningen'. Alle børn i 0.-6. klasse på Lolland og Falster har bestilt billetter, og samtlige forestillinger er udsolgte,« siger hun og slår lige et generelt slag for den aldersbestemte scenekunst:

»Børne- og ungdomsteater i Danmark er noget af det vigtigste vi kan skabe. Der skal og der bliver produceret rigtig meget god scenekunst for dem, og hvis der skal være et publikum om 30 år, så skal vi saftsuseme tage dem alvorligt!«  

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere
Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere