De evindelige stjerner

Bodil Alling har en vigtig pointe i sin kritik af Børneteateravisen.dk’s anmeldelsespraksis. En pointe som er værd at bide mærke i. Udover at vi skal underkaste os det barnlige og simplificerede stjernesystem, er det også ret utåleligt at have en dårlig anmeldelse stående på nettet al fremtid.
Mange mesterværker har haft en famlende begyndelse – det gjaldt også Moliere og Shakespeare – hvor det var manglerne snarere end kvaliteterne, der stak i øjnene, men senere har de, bl.a. som resultat af den kompetente kritik, fundet deres endelige form.
Uden på nogen måde at sammenligne Batidas produktioner med de store klassikere, har vi også en lunken 3-stjerners dom stående på en forestilling - ‘Fargo og Søn’ - som ved mødet med den pågældende anmelder ganske rigtig strittede og skramlede, men som senere – bl.a. efter yderligere tre ugers prøvetid – er blevet en langt bedre forestilling. Måske endda et lille mesterværk.
Men toget er kørt. Stjernerne er talt op!
Teater er en levende og flygtig kunstart. Hver opførelse er ny i mødet med publikum. Og som Bodil anfører, karakteriserer det vores del af branchen, at vi udvikler vores forestillinger til den sidste dag ofte igennem en periode på både fem og ti år. Men anmeldelserne består.
Lad os få redaktionens svar på kritikken!!

Søren Ovesen , Teatergruppen Batida

Svar:
Jeg er faktisk aldeles enig med såvel Bodil Alling som Søren Ovesen i, at stjernesystemet er et overfladisk vurderingsparameter, som slet ikke burde være nødvendigt. Men jeg gentager gerne begrundelsen for de forkætrede stjerner: De skal skabe mere synlighed og gerne også kvalitative diskussioner om såvel anmeldelserne som de anmeldte forestillinger. Og det gør de...
Jeg kan også sagtens se pointen med, at stjernerne er stationære, mens forestillingerne (forhåbentlig) udvikler sig. Men når teatrene vælger at holde premiere og invitere anmeldere, så er det jo fordi de har et produkt, som de mener at det er værd at vise frem. At det optimale så ville være, at der var ressourcer til at genanmelde forestillingerne et halvt eller helt eller flere år senere, er så en anden snak.
Og så har jeg i øvrigt en vis tiltro til formidlernes lyst til både at ‘læse forbi’ stjernerne og afkode hele teksten – samt at kunne vurdere selv...

Carsten Jensen, redaktør af børneteateravisen.dk