DEBAT
11-06-2023
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
Mange af teatrene deltog med små smagsprøver på deres nye forestillinger ved festivalshowet torsdag aften i Randers som led i Festival 2011. Mange af forestillingerne er allerede blevet eller bliver nu i deres helhed anmeldt her på portalen... Foto: Søren K. Kløft

De bliver anmeldt!

24-04-2011
Børneteateravisen.dk bringer i de kommende måneder op mod et halvt hundrede dugfriske anmeldelser af turneteaterforestillinger, der blev præsenteret på Festival 2011 i Randers.
Af: Carsten Jensen
FAKTA

Følgende forestillinger forventes anmeldt fra Festival 2011 i Randers:

Andersens Kuffertteater: Fyrtøjet
Asguer Zapshow: Aben Osvald og Jakelmesteren
Asterions Hus: Den grusomme historie om Medusas hoved
Asterions Hus: Mosekonens Bryg
BaggårdTeatret: Evolution
Bornholms Teater: Prinsesse Leonora
Carlsen & Ko: Den lille djævel
Carte Blanche: I papirtræets skygge
Dansk Rakkerpak: Gnavne Gamle Mænd
Den blå dør: Rødhætte & Ulven
Dukketeatret Svantevit: Noahs Ark
Fair Play: Inde i mit hoved
Fortællekunsten: Nu kan alting ske (*)
Grønnegade Teatret: Blues
Gråt er godt; Bedstefar fortæller
Kompagni Kalas: Farveflimmer
Krash Kompagni: Brudstykker af min marionetdukkes bekendelser
Limfjordsteatret: Don Q
Mimeteatret: Som man ser det
NEO: Jeg hedder altså Ib
NEO: Boomerang
Nojazz: Hvad så Fro?
Nørregaards Teater og Teater Abstrax: Mit skatkammer
Nørregaards Teater: Historien om den faldne helt (*)
Olsens Teater: Hold vejret!
Randers Egnsteater: Ondskaben
Replikken: Nyfigen eller sund interesse
Saga Dance Art Collective: Drømmen om Solen
Saga Dance Art Collective: Under Uret
Studium Actoris: Da Capo!
Team Teatret: Min Mormors Gebis
Teater 83: Lyt
Teater Bloom: Christian Særling
Teater Gyda: Babusjka
Teater Kapok: Requiem
Teater Lampe: Muldvarpen og huset der kom og gik
Teater O: 360 grader
Teater OM: Forvandling
Teater Patrasket: Skæve historier
Teater Refleksion: Min farfar (*)
Teater Refleksion: HC’s ventesal
Teaterministeriet: Hans, der drog ud for at finde sin angst
Teatret Fyren og Flammen: Grantræet
Teatret st.tv. V.I.P.
Terra Nova: Problem
Thomas Sandberg: Loop
Thy Teater: Vi står på hovedet
Tin Can Company: Fish
---

(*) Allerede bragt

---
En liste over de allerede før festivalen anmeldte forestillinger, der deltog i Randers, blev bragt i en artikel forud for festivalenartiklen ’www.festival2011’ – der som bekendt også er web-adressen til Festival 2011.

Mere om selve festivalen i Randers 3.-10. april 2011 på www.festival2011.dk

(20.4.2011) Anmeldelser af scenekunst for børn og unge er hjørnestenen i denne nyhedsportal, og følgelig var børneteateravisen.dk’s fem anmeldere i sving på den nys overståede festival i Randers 3.-10. april for at få set så mange nye forestillinger som muligt i den afsluttende weekend, hvor alle 111 deltagende teatre spillede offentlige forestillinger for formidlere, lokale børn og deres voksne og alle os andre.

I forvejen var omkring 100 af festivalens i alt 182 forskellige forestillinger blevet anmeldt her på portalen, men der er nu yderligere aftalt omkring 50 anmeldelser af nye og lidt ældre forestillinger, vist på festivalen, og de vil blive bragt løbende på portalen henover resten af året – i et antal af to-tre om ugen – dog ’afbrudt’ af anmeldelser af forestillinger med spilletid på de små og store stationære scener

Fem anmeldere - 48 anmeldelser

Festivalens mange forestillinger er jo primært turneforestillinger, hvoraf mange har haft premiere op til eller sågar på selve festivalen, og mange skal først turnere til efteråret eller senere i den kommende sæson.

Som en lille forbrugerorientering til formidlere og teatre er her her i faktaboksen en liste over de forestillinger, som børneteateravisen.dk’s anmeldere – Anne Middelboe Christensen, Janken Varden, Henrik Lyding, Kirsten Dahl og Randi K. Pedersen - vil anmelde på portalen.

Tre af disse festival-sete forestillinger er allerede blevet bragt, men der skrives flittigt løs for at sikre, at alle aftalte anmeldelser ligger klar på børneteateravisen.dk’s lager inden sommeren.

Alle tildelt det antal stjerner, som anmelderne har skønnet passende – og som stadig deler vandene blandt teaterfolk.

Om stjerner og anmeldere har man kunnet læse i kommentaren ’Stjernedrys’ , der forsøger at forklare bevæggrundene for systemet...

Kommentarer er velkomne

Som ligeledes tidligere nævnt er kritiske, positive og/eller opklarende kommentarer til anmeldelser altid muligt – de bringes fluks i ’debat’-spalten.

Seneste indlæg er fra skuespiller Jens Albinus, der går i rette med intentionerne i anmeldelsen af det nyeste udspil fra teatret Graense-Loes og efterlyser endnu mere grænseoverskridende teaterkunst fra Katrine Karlsen og Co.

Mens kunstnerisk leder af Secret Hotel, Christine Fentz, umiddelbart før festivalen i Randers kommenterede , hvordan kritikken i en to-stjernet, anmeldelse af hendes forestilling, ’Fall Fall She Fell’, er blevet brugt til refleksioner og ændringer af forestillingen til det absolut bedre.

Disse to debatindlæg beskriver samlet meget godt, hvad anmeldelserne kan bruges til: Forbrugerorientering, faglig kritik til teatrene – og refleksioner hos læserne. Og det uanset stjernernes antal.

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - De bliver anmeldt!
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718192021

18-09-2023
 

14-09-2023
 

08-09-2023
 

05-09-2023
 

01-09-2023
 

18-08-2023
 

15-08-2023
 

10-08-2023
 

06-08-2023
 

30-07-2023
 

03-07-2023
 

20-06-2023
 

12-06-2023
 

07-06-2023
 

26-05-2023
 

12-05-2023
 

09-05-2023
 

26-04-2023
 

14-04-2023
 

29-03-2023
 

22-03-2023
 

09-03-2023
 

08-02-2023
 

30-01-2023
 

10-01-2023
 

01-01-2023
 

21-12-2022
 

13-12-2022
 

22-11-2022
 

18-11-2022
 

15-11-2022
 

10-11-2022
 

04-11-2022
 

17-10-2022
 

12-10-2022
 

25-09-2022
 

21-09-2022
 

19-09-2022
 

16-09-2022
 

13-09-2022
 

Flere anmeldelser