Dansk Teater: At kalde scenekunstreform for aktiv investering er en sandhed med modifikationer

Dansk Teater har denne kommentar til kulturministerens scenekunstudspil, omtalt i artiklen 'Fra kulturstøtte til udviklingsbistand?':

'Når kulturministeren kalder det nye udspil til en scenekunstreform for en aktiv investering, er det vist en sandhed med modifikationer. Reelt vil reformen samlet set i perioden 2019 – 2023 ikke indebære nye midler. Og lægger man de årlige 2 % besparelser, som Det Kongelige Teater, landsdelsscenerne og de fire københavnske teatre fortsat skal gennemføre frem til 2022, er det jo reelt en besparelse på scenekunstområdet og ikke en investering. 

Det er derfor skuffende, at regeringen ikke har større ambitioner for scenekunsten. Scenekunst over hele landet spiller en afgørende rolle for den demokratiske dannelse og de grundlæggende værdier vores samfund bygger på. Det er derfor også en farlig vej at gå bare at skære kagen op i mindre bidder frem for at gøre den større – særligt i en tid, hvor netop de værdier, vores demokrati bygger på, og de værdier der binder os sammen, i stigende grad sættes under pres både fra national og international side', siger direktør Louise Stenstrup, Dansk Teater.  

'Det er positivt, at kulturministeren har lyttet til, at der er mange forhold i den nuværende støttestruktur på scenekunstområdet, som rent faktisk fungerer, og som sikrer teatrene den nødvendige stabilitet for at kunne planlægge og udvikle. Derfor er det også godt, at der ikke ændres på den nuværende struktur, hvor teatrene indgår 3-4 årige rammeaftaler med hhv. stat og kommune. Samme stabilitet har Dansk Teater dog også haft højt på ønskelisten, når det gælder projektteatrene (teatre uden scene), som spiller en afgørende rolle for udbredelsen og udviklingen af scenekunsten i hele landet og særligt for børne- og ungeområdet. Det er derfor problematisk, at projektteatrene slet ikke indgår i ministerens udspil', påpeger Louise Stenstrup. 

'Teateroplevelser for børn og unge spiller en afgørende rolle for den tidlige dannelse og evne til at reflektere og tænke kreativt og kritisk. Det er derfor problematisk, dels at ministeren ikke imødekommer behovet for at sikre projektteatrene mere stabile rammevilkår, så de kan styrke indsatsen for netop de grupper, der hvor de opholder sig på f.eks. skoler, i boligområderne og i konfirmationsforberedelserne, og dels at ministeren ikke har lyttet til Dansk Teaters forslag om at omlægge og digitalisere refusionsordningen, så købet og salget af børneteaterforestillinger bliver nemmere for både institutionerne og kommunerne, og som kunne føre til, at flere skoler, foreninger, dagtilbud mv. vil kunne få glæde af børneteateret'. 

'Ministeren foreslår en nedlæggelse af Refusionsudvalget og en overflytning af opgaven med refusionsgodkendelser til Projektstøtteudvalget for Scenekunst. Det betyder, at refusionsgodkendelser i fremtiden ikke skal varetages af børneteaterfaglige personer. I det nuværende projektstøtteudvalg sidder der kun én person med specifik børneteaterprofil, og det er svært at forestille sig, at et udvalg med en i forvejen stor opgaveportefølje skal få ordentlig tid til at foretage faglige vurderinger og tilmed uden at få mulighed for at se forestillingerne. Det kan på sigt give et alvorligt fødekædeproblem', siger Jakob Tekla Jørgensen, bestyrelsesformand i Dansk Teater.

'Det er glædeligt, at udspillet styrker fire teatre, som har en kapacitet til at kunne løfte opgaver af mere regional eller landsdækkende karakter. Men finansieringen er nedslående, og for de fire teatre under Det Københavnske Teatersamarbejde, er den katastrofal. De fire københavnske teatre har siden 2016 været underlagt omprioriteringsbidraget, og nu betyder nedlægningen af Det Københavnske Teatersamarbejde, at teatrene mister 2,6 mio. kr. yderligere årligt, selvom opgaverne forbliver de samme. Teatrene har ikke mulighed for at ansætte medarbejdere til de funktioner, som sekretariatet (Det Københavnske Teatersamarbejde) tager sig af i dag. Men de kan heller ikke lade være med at løse de opgaver, så desværre må der forventes besparelser på produktionsbudgetterne – teatrene må bruge penge, som de skulle have lavet teater for til at løse administrative opgaver, for det er de eneste midler, der ikke er bundet.  Samtidig må det forventes at billetpriserne vil stige, fordi regeringen samtidig foreslår en besparelse på formidlingsordningen', siger Louise Stenstrup, Dansk Teater. 

'Besparelsen på formidlingsordningen vil ramme alle producerende teatre (pulje 1 og 2), hvilket kun kan føre til højere billetpriser og en svækkelse af udbredelsen af scenekunsten. Formidlingsordningen spiller en central rolle for at sikre, at adgangen til teateroplevelser ikke alene skal bero på pengepungens størrelse. Det kan derfor få en social slagside, når man beskærer teatrenes muligheder for at nedbringe billetpriserne. Her kan det også undre, at det kun er de producerende teatre, der rammes, mens pulje 3 (som bl.a. omfatter teaterforeninger mv.) ikke omfattes af besparelserne. Allerede i dag har pulje 3 et gennemsnitligt tilskud på ca. 60 kr. per billet af det samlede antal billetter, som er væsentligt højere end tilskuddet til pulje 1 og 2, som tilsammen kun er på ca. 25 kr. pr. billet. Den skævvridning bliver kun større med forslaget'.

Louise Stenstrup er direktør og Jakob Tekla Jørgensen er bestyrelsesformand i Dansk Teater