Af: Carsten Jensen

30. marts 2016

Dansk Rakkerpak bliver nyt egnsteater i Næstved

Blandt syv ansøgere har Kulturudvalget i Næstved Kommune valgt Dansk Rakkerpak som nyt egnsteater for 2017-20. Det sker i forventning om at have fået et teater, der kan skabe større synlighed i bybilledet og mere samarbejde med andre kulturaktører. Kommunens første og nuværende egnsteater, Grønnegade Teater, blev således fravalgt efter otte års virke.

En glad mail fra Niels Grønne ramte teateravisen.dk's mailboks tidligt tirsdag aften:

'Så er det sikkert og vist. Dansk Rakkerpak blev af et enstemmigt kulturudvalg valgt som nyt egnsteater i Næstved pr. 1. januar 2017. Kulturudvalget lagde specielt vægt på den synlighed, vi repræsenterer i bybilledet/kommunen, samt de samarbejder vi agter at indgå med andre kulturaktører'.

Niels Grønne er kunstnerisk leder af Dansk Rakkerpak sammen med Niels Peter Kløft – der har boet i byen gennem flere år i sin pure ungdom og altså nu vender hjem som medleder af Næstveds nye egnsteater. Hans gamle mor bor i øvrigt fortsat i byen – ganske passende i Teatergade…

Dansk Rakkerpak er et af Danmarks mest kendte gadeteatre med forestillinger for børn og unge og deres voksne i en energisk og humoristisk stil, og teatret har ofte optrådt ved diverse arrangementer i Næstved.

Dermed er spændingen udløst, efter at Næstved Kommune i november sidste år noget overraskende valgte at sende sit egnsteater i udbud for perioden 2017-20 og således   fraveg den sædvanlige procedure rundt om i landet, hvor kommunen ganske udramatisk genforhandler kontrakt med det eksisterende egnsteater, Grønnegade Teater, der har virket i otte år som kommunens første egnsteater.

25 pct. mindre egnsteater?

Det var angiveligt ikke utilfredshed med Grønnegade Teaters kunstneriske præstationer  eller aktivitetsniveau, der lå bag beslutningen om at søge nye kræfter, men stærke kræfter i kommunen har ønsket et egnsteater med større synlighed i bybilledet, hvilket så ifølge Grønnegade Teater har kollideret noget med krav til egnsteatret om at have fokus på børne- og ungdomsteater, dramaarbejde i skoler og institutioner m.v. 

At Næstved Kommune samtidig med afsøgning af nye muligheder for et mere synligt egnsteater har valgt at beskære budgettet med 25 pct., så en ny aftale for de kommende fire år taler om tre mio. kr. årligt mod de nuværende ca. fire mio. kr. årligt, antyder måske også lidt om et skævvredent ambitionsniveau.

Men for Dansk Rakkerpak, der blev valgt blandt syv ansøgere til at blive nyt egnsteater i Næstved, er der ingen skår i forventningens glæde over den nye rolle som stationært egnsteater med fast bevilling og mulighed for flerårig planlægning i modsætning til nu, hvor man har opereret med en- eller to-årige tilskud fra Projektstøtteudvalget.

Og Dansk Rakkerpak kommer endda til Næstved i forstærket opstilling, idet man har allieret sig med teatret Faster Cool – der er lig med Camille í Dali og i øvrigt Niels Grønnes bedre halvdel – som bliver det nye egnsteaters dukke- og animationsteaterafdeling og med til at sikre, at der bliver produceret teater for alle aldersgrupper, samtidig med at Camille í Dali vil være en 'integreret del af ledelsen i det nye egnsteater', som det fremgår af en pressemeddelelse fra teatret.

Egnsteater fortsætter som projektteater

Niels Grønne fortæller til teateravisen.dk, at Dansk Rakkerpak i den vanskelige proces har haft løbende kontakt med kollegerne i Grønnegade Teater, der nu har ønsket dem tillykke med valget – og men at man selvfølgelig er 'kede af det på deres vegne og ønsker dem alt det bedste fremover'.

Den fremtid vil sandsynligvis være som projektteater og med et nyt navn – ifølge tidligere udtalelser til teateravisen.dk fra den ene af Grønnegade Teaters to ledere, Sascha Hegner.

For det nuværende egnsteater har taget navn efter spillestedet på Grønnegade Kasernes Kulturcenter, som man nu må fraflytte ved årsskiftet – mens administrationsadressen er  en privat ejendom på Gambakkevej i Holmegaard, hvor man i øvrigt også finder Det Lille Turneteater (se faktaboks).

Så Dansk Rakkerpak skal udover alle de andre gøremål altså også finde et sted til egnsteatrets nye administration, ligesom man skal finde sig til rette på både Kulturcenter Grønnegade og i samarbejdet med kommune og de mange forskellige kulturaktører i Næstved.

Det vil det nye egnsteater

Niels Grønne er trods alle udfordringerne overbevist om, at Dansk Rakkerpak vil gøre en god figur som egnsteater i Næstved.

»Jeg synes, at vi passer godt ind i kommunens kulturpolitik,og vi glæder os til at blive en del af et større kulturelt fællesskab,« har han tidligere udtalt til teateravisen.dk – og egnsteateransøgningen mejsler det ud:

'Som egnsteater i Næstved Kommune vil det være Dansk Rakkerpaks mål at blive et kulturelt fyrtårn i regionen, at være toneangivende på det scenekunstneriske område og at etablere samarbejder og netværk med alle relevante aktører indenfor området'.

I ansøgningen kan man så læse om nogle af de mere konkrete tiltag, der bl.a. går ud på:

– at skabe gadeteaterforestillinger, der appellerer til både børn og voksne på tværs af sprog- og kulturbarrierer og giver synlighed i bybilledet.  

– at skabe unikke seværdige forestillinger af internationalt format og sætte Næstved på ikke bare Danmarkskortet, men også på verdenskortet ved, udover at spille i Næstved og turnere kommunen tynd, også at turnere rundt i landet og ved at deltage på danske og internationale teaterfestivaler.

– at arrangere Næstveds Gadeteaterfestival som en tilbagevendende begivenhed med både danske og udenlandske aktører. Festivalen skal ud i byrummet, have afstikkere til kommunens andre byer og slutte af med at alle forestillinger i et samlet program spiller på Kulturcenterets område.

– at have særligt fokus på børn og unge som målgruppe ved bl.a. at producere indendørsforestillinger specifikt målrettet småbørn, skolebørn eller unge.

– tænke teatret ind i en kulturel kontekst omkring årlige lokale begivenheder som  børnekulturfestivalen i maj, kulturnatten i oktober og i december en  'julekalender' der 'popper op' forskellige steder i byen.

Udfordringer ad libitum

Dertil kommer kontakten med de mange andre kulturaktører i byen, Talentskolen, musikskolen, ungdomsskolen, teaterforeningen m.fl. Samt selvfølgelig de kommunale samarbejdspartnere.

I første omgang handler det nok så meget om afstemning af de praktiske muligheder, idet fx mange af samarbejderne med andre aktører ikke nødvendigvis kan løses inden for den statsrefusionsberettigede egnsteateraftale, hvor der fra 2017 gælder nye, skærpede grænser omkring kunstnerisk virksomhed og andre gøremål. Dertil kommer udfordringerne omkring en fast teatersal, administrationskontor m.v.

Så Dansk Rakkerpak får nok at se til frem mod den endelige etablering som Næstveds nye egnsteater pr. 1. januar 2017.

***

Se også reaktionen fra Grønnegade Teater i Prosceniums artikel, 'Vi under Dansk Rakkerpak egnsteateropgaven'.

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.