23. august 2020

Dansk Artist Forbund har fået ny formand

Dansk Artist Forbund får ny formand, når Sara Indrio 24. august indtager formandsstolen i organisationen, der har flere børneteaterfolk som medlemmer.

Hun blev valgt – som eneste kandidat – på forbundets online-generalforsamling i juni og afløser Lena Brostrøm Dideriksen, der træder tilbage efter 12 år på posten. 

Sara Indrio (f. 1975) er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium som percussionist i 1998 og har arbejdet som sanger og sangskriver. I eget navn har hun udgivet fem albums og skrevet musik til film, TV-serier og teaterforestillinger. Sideløbende har hun taget en overbygningsuddannelse i journalistik. Og så er hun givet også kendt for sin rolle i filmen 'Italiensk for begyndere'…

Sara Indrio har erfaring sombestyrelsesmedlem i Dansk Artist Forbund og har også virket som free-lance journalist i fagbladet Artisten.  

Se mere om forbundet på hjemmesiden: https://www.artisten.dk

(Billedet: Sara Indrio er ny formand for Dansk Artist Forbund. Foto: Isak Hoffmeyer) 

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne