DEBAT
09-12-2018
04-12-2018
02-12-2018
19-11-2018
18-11-2018
16-11-2018
14-11-2018
08-11-2018

Teatret Kimbri: Pooka

Pushkin snuser til den besvimede Gitte Kielberg i Kimbris hesteteaterforestilling. Foto: Mette Thorsen

Danser med heste

20-12-2009
To af de medvirkende er levende heste. Med 'Pooka' sprænger Teatret Kimbri nogle grænser i forhold til de mere meditative og ofte solospillende univers som Kielberg de sidste år har skabt. 'Pooka' er mere vild. Undervejs lidt vanskelig at forløse. Men den vover også noget og har en skøn storhed over sig.
FAKTA
Teatret Kimbri: Pooka - Dramatiker: Lene Kaaberbøl. Instruktør: Caroline Bering. Skuespiller: Gitte Kielberg og Marie Louise Maegaard. Heste: Pushkin (sort frieser vallak) & Liva (pony). Komponist/Musiker: Morten Musicus. Scenegrafi/Lysdesign: Steen Molls Rasmusen. Hestedressør: Tabita Cramers & Gitte Kielberg. Aldersgruppe: fra 8 år. Set til urpremiere i Århus 28. august 2009. Turneforestilling. www.teatretkimbri.dk

En stor muskuløs, flot og sort frieser vallak entrerer uden seletøj og sadel en manege i et stort hvidt cirkustelt med malede vægpartier i varme farver. Højt til vejrs på hestens ryg sidder Gitte Kielberg i en knaldrød kjole med udslået hår som kvinden, der snart efter befrier hesten fra det naturundertrykkende magtgreb som cirkusdirektøren, den store MAGO, udøver. Ikke bare over alle dyrene i hans cirkus, men også over alle mennesker.

Kvinden løsner hestens lænker. Samtidig og sammen er de frie og danser rundt i manegen. Side om side og flirtende løfter de ben. Jovist, en hest kan også danse….

Finalen i Teatret Kimbris nye forestilling 'Pooka' er overraskende og ret fantastisk. Storslået, smukt og uden at nogen af de allermindste børn på forreste række bliver bange for det store dyr, der er ultratæt på dem, får den de komplekse og undervejs lidt vanskelige dramaturgiske historiebrikker til at hænge sammen i et kulminerende slutbillede, der helt fysisk og visuelt giver os suset af den frie naturkraft som stykket hylder.

Finurlig og kompleks tekst

Lene Kaaberbøl har skrevet en meget idealistisk tekst om at vælge samarbejde, samhørighed og frihed, frem for undertvingelse, splittelse og fængsel. En tekst med mange fiktions- og virkelighedsplaner.

Vi bevæger os fx på den ene side mellem virkelighedens cirkus MAGO, hvor den vilde naturkraft, Pookaen, er blevet reduceret til en tam pony af den store MAGO, og på den anden side den immaterielle virkelighed, hvor den fortravlede kvinde, som i starten af forestillingen forvilder sig ind i cirkusset, bliver trukket ind for at møde Pookaen, som gør hende opmærksom på det fangenskab den store MAGO udøver.

Kaaberbøls tekst rummer sjove finurligheder (ponyen sluger fx kvindens mobiltelefon, som siden vrinsker). Og den byder på velkendte situationer - som fx den at en fortravlet mor helt unfair beskylder sin datter for de mest mærkelige ting.

Samtidig vil teksten måske midtvejs koble nogle af de allermindste 8-årige publikummer af. Ikke fordi børn ikke kan springe mellem mange virkelighedsplaner. Det er de såmænd ofte bedre til end os voksne. Men fordi det afgørende øjeblik, hvor kvinden og Pookaen forstår hinandens fælles situation af naturundertvingelse er ganske vanskelig at forløse tekstmæssigt. Ligesom det er svært at gøre tilgængeligt i iscenesættelsen.

Skyggespil og hestesamtaler

Hvordan iscenesætter man spring mellem flere virkeligheder? Og hvordan gør man det når to af de fem medvirkende tillige er levende heste! Caroline Bering har som instruktør fået sin sag for – og klarer det fint.

Starten af stykket, hvor vi til en lidt utydelig sprechstallmeister-voice præsenteres for de dresserede artister og heste i cirkus MAGO lever ikke så godt og virker noget langtrukken. Men efter at den fortravlede kvinde med mobiltelefonen har indfundet sig kommer der skred og perspektiv på historien, som fortælles med både skyggespil, dialoger og samspil mellem spillerne og især den sorte vallak.

Marie Louise Maegaard gestalter undervejs Pookaen med svingende hestehale og vrinskede krop. Og Gitte Kielberg spiller med stærk udstråling og stor resoluthed i kroppen den travle kvinde, som undervejs vinder en følsomhed og ydmyghed over for tilværelsen (læs: naturen).

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Pooka
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

14-12-2018

12-12-2018

10-12-2018

08-12-2018

29-11-2018

26-11-2018

24-11-2018

22-11-2018

20-11-2018

19-11-2018

12-11-2018

07-11-2018

05-11-2018

03-11-2018

29-10-2018

18-10-2018

12-10-2018

11-10-2018

09-10-2018

07-10-2018

05-10-2018

01-10-2018

28-09-2018

26-09-2018

24-09-2018

21-09-2018

19-09-2018

18-09-2018

16-09-2018

14-09-2018

12-09-2018

10-09-2018

04-09-2018

24-08-2018

17-08-2018

13-08-2018

02-08-2018

16-07-2018

08-07-2018

06-07-2018

Flere anmeldelser