DEBAT
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
15-08-2022

Gazart: Stop op, hop

Tomomi Yamauchi og Villads Bugge Bang spiller med bolde og balloner i Gazarts udforskning af tyngdekraften med forestillingen ’Stop op, hop’. Foto: Søren Meisner

Forestilling om tyngdekraften falder til jorden

20-05-2021
Vi kan sagtens sidde og betragte Gazarts ’Stop op, hop’ i en halv times tid, men værket synes halvfærdigt og med potentiale til meget mere.
FAKTA
Gazart: Stop op, hop -

Koreografi: Tali Rázga i samarbejde med de medvirkende. Danser: Tomomi Yamauchi og Villads Bugge Bang. Komponist: Rumpistol (Jens Berents Christiansen). Scenograf: Gøje Rostrup. Dramaturgisk konsulent: Karina Dichov Lund. Aldersgruppe: 0-4 år. Varighed: 30 minutter. Turneforestilling. Set 17. maj 2021 i Sjælør Kirke i København SV, hvor den spiller til 23. maj. Spiller også på Aprilfestival 2021 (www.aprilfestival.dk) i Holbæk. www.gazart.dk

Kuglerund er hun, den japanskfødte danser Tomomi Yamauchi, som hun sidder der i Gøje Rostrups ballonformede kostume. Som en and, der ruger på noget, rejser hun sig og kigger ned under sig. Og dér ligger et væld af mindre bolde i forskellige farver.

Sådan begynder ’Stop op, hop’ – Gazarts nye danseforestilling om tyngdekraften; om at alt, der kommer op, også skal komme ned.

Ved sin side har hun performer og nycirkusartist Villads Bugge Bang, som i rød sprechstallmeister-uniform med høj hat jonglerer sig igennem forestillingen. Det hele foregår på et cirkelrundt, rødt gulv, der leder tankerne hen på en cirkusmanege. Den association bliver i høj grad bekræftet af musikken, der mere end antyder cirkus- og tivoliagtige melodier.

Pædagogisk formål

Det går op og ned med bolde og balloner i ’Stop op, hop’. Og på den måde lærer forestillingen de mindste om, hvordan noget kan være tungt, og noget kan være let; hvordan nogle ting falder ned, mens andre ting ’falder’ opad, når man slipper dem.

Og det er nok væsentligt at have i baghovedet som voksen, at for poder i den størrelse er konceptet tyngdekraft lige så uvirkeligt som tidsrejser er for os. Det er jo nærmest magisk, det der sker på scenen, hvis man ikke har taget stilling til tyngdekraften tidligere.

Men ser vi bort fra det rent pædagogiske i forestillingen, som vist har størst effekt på de 0-årige, så er der altså ikke meget guf tilbage i Gazarts danseforestilling. Vi savner trin. Vi savner sceniske billeder. Vi savner en fortælling.

Vi kan forvente mere

Tomomi Yamauchi giver god krop til den tunge kæmpedragt, hun har fået på, og hun orker endda at smile imens. Faktisk er hendes ansigt en hel soloforestilling i sig selv, når hendes øjne og mund med stor kontrol udtrykker nysgerrighed, undren og drilskhed. Hendes ansigtsudtryk synes mere koreograferet end resten af forestillingen.

Det kan man ikke sige om Villads Bugge Bang, der synes at have fået besked på at se overrasket ud, og så har man glemt at give ham flere instruktioner. Hans kropslighed og rytme antyder ellers, at der er potentiale til mere, end ét statisk udtryk.

Vi får altså hurtigt nok af at trille med kugler. Det ville have været nogle lange 30 minutter, hvis det ikke var for den yderst velkomponerede musik af Jens Berents Christiansen i elektroniske, 8-bit-lignende chiptune-musik (som vi kender fra gammeldags videospil), der med stor variation skaber et interessant bagtæppe af lyd.

’Stop op, hop’ er en sød og hyggelig forestilling, som man nemt kan nyde at se på i en halv times tid uden at føle sig snydt. Men har man kritikerbrillen på, synes forestillingen halvfærdig og kun løseligt koreograferet over en spinkel idé. Der må vi kunne forvente mere af et kropsligt kompagni som Gazart.

Af: Morten Hede
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Stop op, hop
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

30-04-2022

28-04-2022

26-04-2022

25-04-2022

23-04-2022

21-04-2022

19-04-2022

17-04-2022

14-04-2022

12-04-2022

10-04-2022

08-04-2022

30-03-2022

28-03-2022

25-03-2022

22-03-2022

20-03-2022

18-03-2022

15-03-2022

13-03-2022

11-03-2022

09-03-2022

27-02-2022

25-02-2022

23-02-2022

21-02-2022

18-02-2022

17-02-2022

16-02-2022

14-02-2022

07-02-2022

01-02-2022

31-01-2022

30-01-2022

24-01-2022

22-01-2022

18-12-2021

06-12-2021

02-12-2021

26-11-2021

Flere anmeldelser