DEBAT
08-04-2018
07-04-2018
06-04-2018
05-04-2018
21-03-2018

Grønnegade Teater: Jamen, man skyder da heste?

Det gælder både liv og død, når Grønnegade Teater og Talentskolen danser løs i 'Jamen, man skyder da heste?'. Foto: Sascha Hegner

Dans til døden

03-03-2014
Velment, men lidt uambitiøs og ikke helt vellykket teaterudgave af amerikansk romanklassiker om maratondans og mord.
FAKTA
Grønnegade Teater: Jamen, man skyder da heste? -

Tekst: Peter Holst efter Horace McCoys roman. Scenografi: Kristian Knudsen. Koreografi: Kristian Studsgaard. Iscenesættelse: Peter Holst. Medvirkende: Henriette Rosenbeck, Robert Reinhold og amatører fra Talentskolen i Næstved. Aldersgruppe: Fra 14 år. Varighed: En time og 25 minutter. Set i februar 2014 på Gønnegade Teater i Næstved, hvor den spiller stationært til 8. marts 2014. www.gronnegadeteater.dk

Den har fristet flere gange, Horace McCoys fortættede roman fra 1935. Både film og teater har omfavnet den, fordi den rummer såvel det store samfundsperspektiv som den lille kærlighedstragedie.

Vi er i en mindre by, hvor der afholdes mesterskaber i maratondans. Reglerne er enkle – du skal bare blive ved og ved med at danse eller i det mindste bevæge dig på dansegulvet nærmest døgnet rundt. Det par, der holder længst ud – og vi taler mange uger – har vundet. Unge mennesker melder sig – fænomenet var virkeligt nok i 1930’ernes USA – for så har de da i det mindste noget at leve af så længe i kølvandet på det store krak i 1929, depressionen og den enorme arbejdsløshed.

Ind på dansescenen træder parret Robert og Gloria. Par nummer 22. Strandede eksistenser, der havde håbet på en fremtid indenfor filmen, i det mindste som statister. Mens han bevarer kampgejsten, som ugerne går, synker hun udslidt længere og længere ned i depression og livslede.

Til sidst, da dansekonkurrencen er endt i utide efter en halsbrækkende konkurrence-i-konkurrencen, hvor deltagerne spæner scenen rundt som små heste, beder hun ham om at skyde sig. Og det gør han, for han elsker hende og 'man skyder da heste'.

I romanen fortælles denne historie, mens kapiteloverskrifterne ubønhørligt og gysende dramatisk signalerer, at Robert er ved at blive dømt til døden for mordet på Gloria. Det sætter hele tiden den løbende handling i et barsk perspektiv.

Men på Grønnegadeteatret er der desværre ikke meget skæbnesvangert gys eller stort format over forestillingen, der spilles af to professionelle skuespillere og ni amatører. Domsafsigelsen introduceres ellers fint nok – dommeren beder Robert fortælle om begivenhederne og om hvorfor han slog Gloria ihjel – men derefter forbliver vi i dansehallen frem til det fatale skud.

Og dødsdommen får vi slet ikke. I stedet underholdes vi med dans, lidt sangnumre og scener fra hvilerummet, hvor de udslidte dansere småskændes, ømmer fødder eller tumler omkring på sengene.

Savnes: Skarpere dramaturgi, klarere perspektiv

Kender man forlægget, kan man se, at teaterudgaven nydeligt følger de dramatiske indslag i romanen – anholdelsen af en forbryder, den gravide danserinde, besøget fra Moralsk Oprustning og så videre – men det kommer desværre til at virke lidt småt og ubehjælpsomt, fordi der er for få medvirkende og fordi Henriette Rosenbeck er sat til at spille så udvendigt, næsten karikeret som henholdsvis nonne, forarget moralist og ikke mindst dansekonkurrencens mest dedikerede fan, den aldrende og mrs. Layden.

Derimod er Robert Reinhold glimrende som den platuglede arrangør med hensynsløsheden gemt lige neden under brugtvognsforhandler-charmen. Dæmpet og ægte hele vejen igennem.

Det samme gælder den unge Frederik Mansø som Robert. Gennemført troværdig i en svær rolle som forpint ung mand. Han kommer, som de øvrige medvirkende, der også klarer det ganske nydeligt, fra en lokal talentskole i Næstved.

En ægte maratondansekonkurrence kan vel næppe undgå at føles en lille smule kedelig i perioder – jeg mener, de danser og danser og det er det – men forestillingen falder desværre også delvis i den fælde.

Jeg savner en langt skarpere dramaturgi, et klarere perspektiv på den brutale verden, maratondansen skal være et billede på, og ikke mindst mange flere amatører på dansegulvet. Denne maratondans virker forkølet på den forkerte måde.

Af: Henrik Lyding
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Jamen, man skyder da heste?
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

25-05-2018

23-05-2018

21-05-2018

18-05-2018

16-05-2018

14-05-2018

12-05-2018

10-05-2018

08-05-2018

06-05-2018

04-05-2018

02-05-2018

30-04-2018

27-04-2018

25-04-2018

22-04-2018

08-04-2018

05-04-2018

12-03-2018

10-03-2018

08-03-2018

07-03-2018

05-03-2018

01-03-2018

26-02-2018

20-02-2018

15-02-2018

12-02-2018

09-02-2018

07-02-2018

05-02-2018

03-02-2018

29-01-2018

26-01-2018

05-01-2018

11-12-2017

05-12-2017

01-12-2017

28-11-2017

27-11-2017

Flere anmeldelser