DEBAT
23-11-2022
18-09-2022
15-08-2022
11-08-2022
07-06-2022
Nej, det er ikke den glade vinder af åres børneteater-arrangørpris, men derimod en koreansk tåre fra Art Stage San’s ’Feen og Brændehuggeren’, hvori også indgår en seks meter høj marionetdukke, og som vakte berettiget opsigt ved forestillingen fredag eftermiddag foran Sillebroen og også kan opleves lørdag og søndag. Foto: Søren K. Kløft

Dagbog fra en festival

25-04-2015
Teateravisen.dk skriver dagbog fra Aprilfestival 2015, der afvikles i Frederikssund og Halsnæs kommuner fra 19.-26. april. Hver dag bliver der bragt et nyt foto og tilføjet et nyt tekstafsnit med glimt fra og små refleksioner over den foregående dag på festivalen. I går løb det store weekendprogram af stabelen – og modtageren af årets børneteater-arrangørpris blev fundet.
Af: Carsten Jensen

Dag 6 (fredag 24. april):

For første gang i aprilfestivalernes historie startede det store weekendprogram allerede fredag formiddag, hvor det tidligere først har været midt på eftermiddagen, at sluserne blev åbnet for de mange hundrede opførelser.

Men festivalen er blevet så stor, at behovet var nærmest uundgåeligt, og også i den anden ende af dagen er festivalen begyndt at brede sig næsten henimod midnat.

Så der blev spillet forestillinger i går som aldrig før. Og der var pænt besat til de fleste, selvom man hist og her kunne fornemme, at de fremmødtes antal ikke altid svarede til de bestilte billetter. Det er formentlig en sideeffekt af det faktum, at alle billetter er gratis og derfor rent psykologisk er lettere at droppe, hvis andre ting lige kommer i vejen for et teaterbesøg i børnehøjde.

Arrangørerne fra Teatercentrum har erfaring med et ’svind’ på syv-otte procent ikke-brugte, men reserverede adgangskort, men det opvejes oftest rigeligt af de mange erfarne ’gratister’, der bare stiller sig op ved spillelokalet og satser på at komme ind alligevel. Hvad de oftest gør, for teatrene har suspenderet næsten alle krav om antal og alder – og for den sags skyld adfærd – under festivalen…

***

Så man kunne også i går opleve blebørn til forestillinger med nedre aldersbegrænsning på fem-seks år, små børn til unge-forestillinger osv. Oftest går det godt og børnene holder sig i ro, men andre gang er der dømt gråd-og-skrig-scener eller højlydte kommentarer om, at man keder sig eller om det ikke snart er slut. Og det kan jo være lidt af en dræber for både forestilling og tilskuere.

Men hverken børn eller voksne holder sig nu tilbage, når det gælder tændte smartphones sat på lydløst, der opereres næsten diskret under forestillingerne, mens andre hæmningsløst tager billeder – med eller uden blitz – er på Facebook, skriver mails osv.

At man bl.a. også i ugens løb kunne opleve en lærer ugenert spille spil på sin mobil under en lukket forestilling, mens andre gik til og fra spillelokalet, er jo heller ikke specielt gode eksempler for børnene.

Men mange børn kom tydeligvis til forestillinger også i det offentlige program – selvom Deres udsendte måtte konstatere, at der trods alt var et stykke vej til opfyldelse af det umulige krav om mindst 50 procent børn til alle forestillinger, som festivalen forsøgte sig med, da den sidste gang gæstede området – dengang i Frederiksværk i 1981…

 

***

Men teatrene er vant til at lade som om de mange voksne, der fylder op på festivalforestillingerne, er en slags børn – og man glæder sig i hvert fald over hver eneste formidler, der møder op.

Disse eftertragtede arrangører og indkøbere var for alvor fra i går i aktion med omfattende programmer, der ikke levnede meget plads til forsinkelser eller for lange forestillinger.

Men inden de kastede sig over fredagens overflødighedshorn, skulle børneteater-arrangørprisen lige uddeles ved et arrangement fredag formiddag i kulturhuset Elværket, der under festivalen også fungerer som festivalcafe.

Prisen er indstiftet af netværket Kulturkongen – hvor ’almindelige’ danskere tester, rater og anbefaler kultur – og uddeles hvert år i samarbejde med børneteater-producenter  og Teatercentrum.

Prisen og gives til en teaterarrangør, som har gjort en ekstraordinær indsats i forbindelse med et turneteaters besøg, eller som blot generelt er en god, behagelig og konstruktiv samarbejdspartner og vært for teatrenes besøgende kunstnere og teknikere.

I går var tredje udkald, og efter at den velanbragte pris de to første år er gået til formidlere fra henholdsvis Kalundborg og Næstved, var det passende at lade en jyde komme til. 

Således kunne Pelle Koppel, stifter af Kulturkongen og tillige leder af Teater V, overrække   Børneteater-arrangørprisen 2015 til Helle Kappel Nielsenfra Hem Skole i Skive Kommune.

Han lagde i sin motiveringstale vægt på, at hungennem mange år været en aktiv ildsjæl, som har udvalgt forestillinger med stor omhu og at man som teater altid bliver taget utroligt godt imod på skolerne i hendes område, og ikke mindst på Hem Skole, hvor prismodtageren selv holder til.

Helle Kappel Nielsen er en entusiastisk deltager på de store festivaler og gør i det daglige sit til, at teater for børn og unge er en vigtig del af Skive Kommunes børn og unges liv både før og under deres skolegang.

Hun bruger også energi på at styrke pædagogernes og lærernes engagement i forbindelse med teaterarrangementerne, blandt andet via diverse lærerdage, hvor hun videregiver redskaber til, at alle kan få mest muligt ud af teateroplevelserne sammen med børnene.

Gode ord på rette sted – og udover hæderen er prisen som årets arrangør heller ikke sådan at kimse af i disse økonomisk trængte tider, nemlig en gratis turnerende børneteaterforestilling i næste sæson.

I år havde teatrene  ZeBU, Teater O, Teatret ST.TV, Teater V, Teater Nordkraft samt Nørregaards Teater (i samarbejde med AbstraxTeater) doneret forestillinger, og da prismodtageren udtrak sin præmie, blev det netop sidstnævnte konstellation, der nu skal en tur til Hem Skole med ’Kongen og vandkanden’.   

***

Og apropos børn, teater og skoler, så blev dansk børneteater og Aprilfestival minsandten i går ophøjet til forsiden på dagbladet Politiken, efterfulgt af hele forsiden af kultursektionen: ’Pensum og pligt udstikker kurs for dansk børneteater’ lød det alarmerende, mens forskere og teaterfolk og undervisere kom til orde i to artikler. 

Den direkte anledning er en aktuel diskussion, bl.a. initieret af Niels Erling i en kommentar om ’pjeceteater’ i teateravisen.dk, om børneteatrenes stigende fokus på at lave forestillinger, der tilgodeser skolernes læringsmål snarere end kunstneriske oplevelser.

Det er en spændende diskussion, som nu vil rulle videre i miljøet og som allerede fylder godt op på Aprilfestival 2015.

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Dagbog fra en festival
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718192021

22-11-2022
 

18-11-2022
 

15-11-2022
 

10-11-2022
 

04-11-2022
 

17-10-2022
 

12-10-2022
 

25-09-2022
 

21-09-2022
 

19-09-2022
 

16-09-2022
 

13-09-2022
 

07-09-2022
 

01-09-2022
 

28-08-2022
 

08-08-2022
 

02-08-2022
 

04-07-2022
 

27-06-2022
 

17-06-2022
 

13-06-2022
 

03-06-2022
 

26-05-2022
 

21-05-2022
 

18-05-2022
 

11-05-2022
 

28-04-2022
 

25-04-2022
 

22-04-2022
 

16-04-2022
 

10-04-2022
 

08-04-2022
 

29-03-2022
 

24-03-2022
 

17-03-2022
 

14-03-2022
 

07-03-2022
 

01-03-2022
 

24-02-2022
 

17-02-2022
 

Flere anmeldelser