DEBAT
10-09-2019
07-09-2019
21-06-2019
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018
Fotos fra en festival. Til hvert nyt dagbogsafsnit blev bragt et nyt foto (her fra øv.tv. og med festivalplakatudsnit i midten): 1. dag: Åbningsevent med søsætning af papirbåde ved fjorden. 2. Teatrene møder frem og familiefotoet bliver taget. 3. Store Mødedag med faglige organisationer, her Projektstøtteudvalget. 4. Godt børneteater er for alle, også de 80+-beboere på Omsorgscentret Tolleruphøj, der fik besøg af Grønnegade Teater. 5. Bureau Detours stod for nogle flotte vejvisningsskilte og træmøbler til byrummet i Frederikssund, 6. Et koreansk gæstespil med en seks meter høj marionetdukke gav liv foran indkøbscentret Sillebroen. 7. Mange unge var i aktion som hjælpere, observatører og tilskuere, her en gruppe Lån en ung'er fra Ringsted. 8. Australske Polyglot Theatre deltog med teaterinstallationen 'We built this City', hvor små og store kunne gå på oplevelse mellem tusinder af flyttekasser. Fotos: Kenneth Jensen, Melina Erdem og Søren K. Kløft

Dagbog fra en festival

28-04-2015
Teateravisen.dk skrev dagbog fra Aprilfestival 2015, der blev afviklet i Frederikssund og Halsnæs kommuner fra 19.-26. april. Hver dag blev der tilføjet et nyt tekstafsnit til, suppleret med et nyt foto, med glimt fra og små refleksioner over den foregående dag på festivalen. Her er hele dagbogen i kronologisk orden med en lang, men langtfra fyldestgørende beretning fra verdens største festival med scenekunst for børn og unge.
Af: Carsten Jensen

Dag 1 (Søndag 19. april):

Så er teateravisen.dk draget på det lange og farefulde togt fra hovedstaden til den fjordfjælende købstad Frederikssund, hvor dette års udgave af den store kulturelle manifestation og salgsmesse ved navn Aprilfestival 2015 finder sted.

Skræmmende er det at være på de kanter, hvor den tilsvarende, om end noget mindre, udgave af samme festival i 1981 i nabobyen Frederiksværk måtte stå for skud fra Dansk Familieværns arrige Gertrud Galster, der anklagede festivalen for at fremføre samfundsnedbrydende og familieværdikvasende budskaber, maskeret som børneteater, og ønskede at der blev ringet tre gange med skoleklokken før hver forestilling til skræk og advarsel…

Men tiden er en anden og mindre polariserende, og Deres udsendte nåede da også helskindet ind i byen, der bl.a. huser det smukke museum for J.F. Willumsens i sin tid også noget forkætrede kunst.

Og vel inde i centrum blev store bannere og små plakater for Aprilfestivalen også synlige i den altid pågående kamp for at fortælle en hel by, at nu sker der altså noget ud over det sædvanlige, nemlig verdens største festival med professionelt teater for børn og unge.

***

Men udover egne begyndervanskeligheder i en ny festivalby, hvor man lige skal finde ud af det geografiske layout, er første dag på en festival en underlig størrelse: Det handler om at sparke det store arrangement i gang på en hyggelig, publikumsvenlig og gerne spektakulær måde, men der spilles ikke børneteater og der er sjældent mange børneteaterfolk til stede, for de skal først i aktion dagen efter, hvor festivalområdets skoler og institutioner til gengæld invaderes af teaterbiler og forestillinger.

Og Frederikssund søndag eftermiddag var ingen undtagelse fra dette set-up, men her havde man dog brugt mange kræfter på at forvandle den mere traditionelle billetfeståbning i et kulturhus til en såkaldt Søsætning (vi er jo ved fjorden), der fyldte op i gader omkring byens centrum og fik op mod et par tusinde af byens borgere lokket ud i forårssolen. Og det var faktisk stort.

Det var Karen Nielsen fra Frederikssunds eget og eneste professionelle børneteater, TeaterTasken, der havde kreeret eventen, som inddrog en lang række af kommunens børn og unge, og som startede med en lille happening på byens torv, hvor borgmester John Schmidt Andersen spillede fint med i en flok unges afbrydelser af hans påbegyndte tale, fordi de hellere ville snakke om alt det dejlige og gratis teater, som festivalen bød på.

Herefter gik den vældige flok mennesker gennem byen, hvor de på udvalgte steder blev præsenteret for diverse indslag som trickløbehjul, ungdomsteaterhold på altanerne i biblioteksgården, gymnaster, kungfu-kæmpere, vikingebørn (Frederikssund er jo berømt for sine årlige vikingespil, og det var såmænd her, jeg for over 50 år siden oplevede min første levende teateroplevelse med gæve amatører i drabelige voldsscener) og artisteri på den lokale plads med det interessante navn Bløden.

Navnlig den kvindelige artist lavede her et hårrejsende og -hejsende nummer, idet hun udhængt fra en gravko snurrede rundt i luften med kun sit lange hår fastgjort i et tov. Det er ikke anbefalelsesværdigt for hverken hentehår eller extensions…

Den alternative byvandring sluttede pga. den overvældende tilstrømning lettere kaotisk inde (!) i den lokale Føtex ved havnen, hvor musikskole og kor sang en til lejligheden komponeret søsætningssang om børneteater, inden alle myldrede ud på havnen for at søsætte flere hundrede papirbåde, som man skulle folde undervejs på turen – og som også er motivet på festivalplakater, programmer m.v.

***

Alt i alt vældigt livsbekræftende og fornøjeligt – og selvfølgelig udtryk for en formidabel indsats fra Karen Nielsen og hendes store stab og de mange unge fra ungdomsskoler, spejdere, sportsklubber, musikskoler m.v., der viste deres kunnen. Og Karen Nielsen skal også roses for de radiomontager med lokale børn, som TeaterTasken har stået for. Så meget arbejde har teatret lagt i festivalen, at man ikke selv deltager med forestillinger…

Der er ingen tvivl om, at Søsætningen virkede som en stor synlighedsskaber, også selvom Deres medvandrende kunne konstatere, at ganske mange voksne nok primært var til stede pga. tilknytning til nogle af de mange deltagende børn og unge – og at de faktisk ikke havde specielt meget viden om indholdet af den festival, der samtidig blev skudt i gang.

Det kan de jo nå at få, og det skortede i hvert fald ikke på opfordringer fra de mere festivalvante eller de mange unge uddelere af festivalprogrammer m.v. om at kigge nærmere på kunsten og blive en del af det velsignede amokrend af teater, som ikke mindst den afsluttende weekend byder på. Og interesse skorter det egentlig ikke på. Arrangørerne kunne i går fortælle, at omkring 16.000 af de 25.000 gratis billetter allerede er reserveret, ligesom der meldes udsolgt til Festivalshowet torsdag aften.

***

Men man kunne måske alligevel indkaste den kætterske tanke, at midtugens festivalshow, der jo normalt består af sammensatte godbidder fra nogle af de mange festivalforestillinger, måske ville være en endnu mere præcis appetizer at starte festivalen op med, fordi den viser, hvad festivalens indhold er? Og så kunne de lokale børn og unge fylde festivalugen ud med deres kunstneriske indslag efter pop-up-metoden rundt omkring i det offentlige rum og ved spillestederne og skabe lidt mere liv her i stedet.

En strøtanke til fri afbenyttelse, selvom arrangørerne fra værtskommunen og Teatercentrum nok foretrækker den mere publikumsinddragende startversion.  

***

Dag 2 (mandag 20. april): 

Hvor første festivaldag er helliget forventningsopvarmning af og for de lokale, er anden festivaldag startskuddet til den intensive kavalkade af teaterbiler på vej til forestillinger på skoler og institutioner. Det blev indledt i går kl. 9,00 med seks teatre og seks forestillinger seks forskellige steder i Slangerup, Frederikssund og Skibby, og denne den af festivalen slutter først omkring 400 forestillinger senere torsdag eftermiddag.

Der er tale om lukkede forestillinger, hvilket dog ikke indbefatter teaterkolleger, som her får en kærkommen lejlighed til at kigge hinandens arbejde ud på en måde, som hverdagens turnevirksomhed, dansk børneteaters særkende, ikke levner megen mulighed for.

Men nutidens børn er et produkt af globalisering og interaktion og tager det forbavsende afslappet, når deres hverdag interveneres af såvel teater som små flokke af fremmede voksne. Herunder i går halv snes koreanere, kinesere og brasilianere, der udgør fortroppen for de over 100 internationale gæster, som på denne måde får et indblik i det berømmede danske børneteater på hjemmebane - og i tilgift et kig på det danske skoleliv.

De bliver transportet rundt til spillestederne af en flok dedikerede oppassere, der sørger for at finde egnede forestillinger og også stiller sig til rådighed for opklarende snakke om oplevelserne.

***

Snakket blev der i det hele taget meget sådan en mandag. For det var også den dag, hvor Teatercentrum samlede alle teatrene og stopfodrede dem med allehånde vigtige og nødvendige oplysninger om det videre festivalforløb. Her blev også de nye i klassen budt velkommen – og selvom nye teatre ofte består af gamle kendinge, så kunne man godt ane en vis overvældelse hos de ’rigtigt’ nye teaterfolk på deres første festival ved at møde 5-600 børneteaterfolk samlet til den store familie- og firmaskovtur, som en Aprilfestival også er.  

Og så blev der ellers på vanlig vis udvekslet sladder og snakket fag i en kollegial og kunstnerisk samdrægtighed, der næppe findes mange andre steder, hvor kultursegmenter kæmper om og på det samme pressede marked.

Det var følgelig også Store Krammedag, hvor der mestendels hilses med overstrømmende begejstring, men også lidt af gammel vane – men ifølge teateravisen.dk’s statistiske slag på tasken oversteg gårsdagens krammehøst 10.000 berøringer på under en time, fremkaldt af ca. 400 teaterfolks ca. 25-30 omfavnelser pr. person. Måske en empatisk rekord...

***

Mandag aften blev der snakket og socialiseret videre ved en åbningsceremoni, som havde karakter af en officiel forbrødringsceremoni mellem festivalens arrangører, værter og teatre, hvor taler blev omkranset af buffet og drikkevarer.

For de garvede festivalgængere var det mestendels gentagelsernes lapidarium, men ligesom Frederikssund søndag lykkedes med en anderledes folkelig åbning i form af Søsætningen, kunne man også præstere en alternativ reception, som blev afviklet i et arkitektonisk nydeligt og lyst bilforhandlerudstillingslokale i byens industrikvarter. Det skete måske også af praktiske grunde, for byen har ikke så mange egnede lokaler til massesammenstimling af denne karakter, men var også en invitation fra og cadeau til den bilforhandler, der allerede er blevet berømmet for at stille en spritny bil, folieret med festivalplakatens motiver, til opmærksomhedsskabende rådighed.

Også deltagere fra byens berømte vikingespil var en selvfølgelig bestanddel ved receptionen og diskede op med både modtagelseskomite, fingerede slagsmål ved buffeten og lidt opvisning i sværdkunst m.v. Men det erklærede fokus var de traditionelle festtaler, der blev afleveret under livlig summen fra bageste halvdel af lokalet, hvor folk valgte at snakke sammen og spise/drikke uden smålig skelen ordstrømmen fra talerstolen, der nok var til alle, men også rettet mod hver sin modtagerkreds.

Borgmesteren John Schmidt Andersen talte nemlig indirekte til de lokale politikere og medsammensvorne omkring kommunens sikring af værtskabet ved at opremse konkrete fakta omkring bl.a. antallet af teatre, forestillinger m.v., som alle andre end de lokale honoratiores formentlig kender til hudløshed, men diverterede også med tre konkrete målsætninger for kommunens dans med festivalen, nemlig det indbyggede dannelsesprojekt, fremvisning af Frederikssund som en levende by og bevis for godt værtskab.

Det takkede formanden for teatrenes faglige organisation (TIO), Gitta Malling da også indledningsvis for i sin tale, for derefter at konstatere, at festivalen er inspiration for voksenteatret og at børneteater skaber vidende, demokratiske borgere. Og så fordybede hun sig i en længere udredning af børneteatrenes placering i kunst og skolereform og dannelseskultur, som mestendels var rettet mod organisationens medlemmer.

Herefter kunne festivalleder Henrik Køhler afslutningsvis tale sig varm omkring det kedelige scenarium, som verden ville være uden teater og kultur – inden han afleverede alle de traditionelle takker til værtskommunens politikere, kulturforvaltning, frivillige og hjælpere, Teatercentrums stab m.fl. – og selvfølgelig til teatrene, der i en hel uge gratis stiller deres kunst til rådighed.

***

Dag 3 (tirsdag 21. april):

Vejrguderne har været ualmindeligt mildt stemt overfor festivalen, så de første tre dage er blevet afviklet i noget nær høj sol, men det har dog ikke forhindret det omfattende forestillingsprogram i at tilte her og der med aflysninger, spillestedsflytninger og andre logistiske modhager, der har kastet forgæves køreture af sig for opsøgende teaterfolk og internationale gæster, som ikke nåede at få seneste udmeldinger fra den opdaterede hjemmeside eller det såkaldte ’deltagerforum’ på Facebook. Trods en fornemmelse af, at en stor del af menneskeheden har groet kommunikative digitale gadgets fast til hænder og ører.

Men pludselig sygdom eller akutte tekniske problemer undgås aldrig helt, selvom festivalen har et superprofessionelt udrykningshold, når fx mørklægning eller strøm svigter. De aflyste forestillinger er dog en dråbe i havet af de rige muligheder for interessante oplevelser i hele spektret af dansk børneteater, når man tager rundt til skoler og institutioner og ser kunsten og dens intenderede modtagere an.

***

Hvor Aprilfestivals store weekend-amokrend af forestillinger befolket af børn og deres voksne, formidlere, teaterfolk m.fl. er et interessant og imponerende scenarium i sig selv, er de lukkede forestillinger selvfølgelig meget tættere på den virkelighed, som møder landets mange turnerende børneteatre året rundt.

Og selvom de gode oplevelser er i absolut flertal, afføder det altid stor beundring at se teaterfolkene med stamina og rygrad tackle de lejlighedsvise møder med modvillige småbørn, øretæveindbydende unge og stressede lærere, mens de afvikler deres slet modtagne forestilling.  

I går var det dog en ren fornøjelse at starte dagen i Slangerup med at se blebørn på et par år følge opmærksom med i mild, sansespækket performance med endnu færre ord end de små mestrede. Og ved næste udkald i næste by at se, hvordan et plaget dampbarn, der startede med at banke løs på døre og stole og råbe ukvemsord, alligevel lod sig fænge af et stykke realistisk teater om død og sorg – i hvert fald den første halvdel, inden de indre dæmoner tog over igen og hans oppasser måtte tage ham ud af spillelokalet.

Og sådan gik det slag i slag, inden teaterdagen for Deres rundkørendes vedkommende blev afsluttet med en mere end udsolgt offentlig forestilling i Frederikssund Hallen, hvor Peter Holst fra   Grønnegade Teater i ’Om at blive ædt’ udsatte Rødhætte for et ordentligt twist af modgang og møde med andre eventyrpersoner, inden hun blev sendt hende karakterfast videre i livet med børneteatrets magi i ryggen…

***

Aprilfestival er både kulturel manifestation og vigtig salgsmesse, men det er i sagens natur også et branchetræf, når så mange teatre med fokus på samme kunst- og tilskuersegment er samlet på et sted.

Det bliver så også udnyttet til en lang række faglige møder. På kunstens vegne kunne man måske godt savne nogle af de kvalitetsdiskussioner, der bl.a. pågik tilbage i 1980’erne og starten af 1990’erne, hvor to-tre teatre i festivalugens løb satte sig sammen og så og diskuterede hinanden forestillinger for at forbedre og inspirere i kollegial ånd, men på nutidens festivaler foregår disse snakke mest på det mere uformelle niveau, mens møder og seminarer er målrettet aktuelle problemstillinger og organisatoriske spørgsmål.

Her er så et par punktnedslag fra tirsdagens udgave af Store Mødedag, som bl.a. var helliget Scenekunstens Projektstøtteudvalg (ca. 45-50 mødedeltagere), hvor et af debattens highlights var centreret omkring ideen om at nedlægge de nuværende forskellige støttepuljer og samle dem til en stor pulje, hvorfra alle kan søge – og hvor man i sin ansøgning kan angive, om det er voksenteater, børneteater, internationale projekter osv.

Ideen er blevet luftet en del de senere år, hvor puljepengene rækker så slet, og formålet er en nemmere sagsbehandling og støttegivning uden snævre fag- og aldersgrænser – men børneteatret har i forvejen svært ved at gennemskue, om den gamle fordelingsnøgle på min. 25 pct. af støttemidlerne overhovedet overholdes – og så er en øremærket pulje måske nemmere at forholde sig til…

Herefter tog Refusionsudvalget (ca. 20-25 mødedeltagere) over for endnu en gang at forsikre teatrene om, at man var dem særdeles velvilligt stemt trods kritik over en angiveligt hård kurs overfor refusionssøgende teatre. Udvalget selv mener blot, at man administrerer den gældende bekendtgørelse og i øvrigt er man helt åbne overfor nye ideer omkring showcases m.v., der kan lette processen for ansøgende teatre.

Det er der allerede god dialog i gang om med samarbejdspartnere som Teatrenes InteresseOrganisation og showcase-arrangørerne fra Teatercentrum. Man har bl.a. planer om på en eller anden måde at inkorporere de for teatrene omkostningstunge showcase i den årlige aprilfestival, hvor de fleste teatre alligevel forventes at deltage. Det kunne spare dem for udgifter til ekstra opsætninger og samtidig give dem mulighed for at møde publikum og formidlere, selvom en forestilling ikke var endelig godkendt eller afvist.

Et spydigt indlæg fra Deres dagbogsskriver om, hvorvidt man evt. havde tænkt sig at samle alle de ikke-refusionsgodkendte, men –søgende forestillinger på en skole i passende afstand fra festivalens øvrige forestillinger, så interesserede kunne tage derud og kigge nærmere på de måske-egnede, faldt dog ikke i god jord…

I den mere seriøse afdeling blev bl.a. fremsat forslag om evt. at lægge showcases på hverdage på skoler, hvor elever så kunne udgøre det ofte savnede publikum ved de sårbare forestillinger, blev mødt mere positivt. Det har faktisk været afprøvet før, men kræver selvfølgelig mere logistik og planlægning.

Så var det blevet Teatrenes InteresseOrganisations tur (ca. 20 deltagere), hvor man indledningsvis præsenterede organisationens struktur og arbejde og aktuelle indsatsområder, bl.a. i kølvandet på Scenekunstdialogmødet i januar, der har kastet en række bredt sammensatte arbejdsgrupper af sig med håb om at finde nye løsninger på gamle problemer for de trængte teatre.

Gårsdagen bød afslutningsvis på en såkaldt integrationsevent for nye teatre på festivalen og tidligere på dagen også en workshop om digital teknologi i forestillinger.

Den generelle fremmødefrekvens forekom måske ikke overvældende, men teaterfolket bruger jo altså også tid på at spille og se andres forestillinger og lavpraktiske gøremål som at spise og hvile og transportere sig. Men flere møder og seminarer m.v. venter i de kommende dage – i dag onsdag har en af Bikubenfondens Reumert-saloner såmænd invaderet festivalen for at sætte ’Pulsen på skolereformen’ og diskutere scenekunstens muligheder som aktiv medspiller og samarbejdspartner.

Det er en kæphest, som de fleste af festivalens teatre rider i håb om ikke at blive kastet af et trængt marked.

***

Dag 4 (onsdag 22. april):

Dagens strategi var klar for Deres omkringkørende: Forsøge at se så mange nye småbørnsforestillinger for de allermindste som muligt for på den måde at undgå trængslen ved netop disse forestillinger i den afsluttende festivalweekend, hvor formidlere og lokale flokkes om det tilskuertalsudfordrede teatersegment.

Ved at se småbørnsforestillinger i det lukkede ugeprogram er man så også sikker på at være i (godt) selskab med den rette målgruppe, som det også var tilfældet på gårsdagens første stop, der var Børnehuset i Ølsted. Både teater og tilskuere sørgede for et fint forløb, men forestillingen startede lidt senere end berammet, fordi de små publikummer kom direkte ind fra legepladsen og lige skulle have de snavsede sko af først.

Dermed var der dømt hastig afgang og ditto kørsel for at nå næste småbørnsforestilling i Frederiksværk - som viste sig at være startet en halv time før det programsatte, fordi det skulle passe ind i de små poders sovetid!

***

Således må det konstateres, at afvikling af småbørnsforestillinger udsættes for særegne udfordringer. Så det var med nogen skepsis, at bilen blev vendt og kursen sat mod Frederikssund for om muligt at nå en virkelig babyforestilling, nemlig Aaben Dans' 'Baby Space' med en så specifikt afgrænsning som 0,5-1-år!

Den viste sig at foregå i en smuk scenografi i form af en slags to-rums stof-iglo med blød trædebund og bløde tøjdimser på gulvet, hvor et par hvidklædte dansere opvartede med bløde bevægelser og direkte øjenkontakt.

De fem-seks små målgruppe-babyer blandt de voksne var på en slags institutionsoptræningsstart, så det pludsellige møde med danserne og en halv snes ukendte voksenansigter inde i det hvide telt var noget af en forskrækkelse, der affødte højlydt gråd og vist osse fik fyldt et par bleer...

Så hurtig exit af de fleste småkravl på nær et par stykker, der til gengæld var stærkt interesserede i det mærkelige omkring dem, men dog holdt sig tæt til pædagogerne.

Derfor blev meget af dansernes opmærksomhed i stedet  rettet mod de voksne, som blev udsat for diverse kontaktberøringer m.v.

Så var det lige før, at en anden en også brast i skrækblandet gråd! Denne forestilling lykkes nemlig trods al sin skøn- og blidhed at frembringe hele fire af Deres udsendtes idiosynkrasier omkring dansk børneteater: Man skal tage skoene af; man skal sidde på gulvet med korslagte ben (farvel til stol og vederkvægende ryglæn); man skal kravle på hænder og fødder ind(e) i et lukket teltrum - og man bliver aktivt inddraget i forestillingen...!

***

Efter denne fysiske og mentale stroppetur var der mere rolig observans over næste stop, som dog også var særdeles kropsfikseret, men nu i kategorien pubertet, sex og druk.

De to omkringfarende og særdeles kontaktsøgende spillere i 'Krop Amok' lod her deres umættelige energi gå ud over fire 8. klasser - vel  over 100 i alt. Et segment som kan være et skræmmende bekendtskab, hvis de vælger at modarbejde en forestilling med ulyst og negativitet, men Jesper Pedersen og Sofie Pallesen fra Teater Baglandet havde dem i deres hule ånd, og der blev hujet og jublet af de unge, der i den grad var og spillede med. Det var en fornøjelse at overvære - især fordi det for Deres veloplacerede skete på sikker afstand af spillearealet...

Forestillingen kan med sit emnevalg og sin form meget vel rubriceres under begrebet 'pjeceteater', som Niels Erling fra Teater Bloom nyligt har lanceret i et indlæg i Teateravisen.dk, hvor han har søsat en interessant diskussion.

Pjeceteater' dækker i hans optik over forestillinger, der 'har til formål at oplyse om et givent emne, der er relevant for målgruppen og gerne et, der normalt indgår som en del af deres undervisning', hvor han ivrer for, at børneteatrene bør give eleverne kulturelle oplevelser, der rækker ud over det, som de fx kan få i en biologi- eller samfundstime.

'Nu, hvor vi måske presses lidt på salgskurven, så strømmer vi straks til elevplaner og skimmer dem for emner, der ikke er blevet lavet forestillinger om endnu. Og så kalder vi det edutainment, teaterforedrag eller bare slet og ret forestillinger. Vi maskerer undervisning som teater og håber på en lang og indbringende turné i næste sæson', lød det bl.a. fra Niels Erling, der dog anerkender, at en 'pjeceforestilling' sagtens kan være godt teatermæssigt håndværk - hvilket ovenstående 'Krop amok' efter Deres dagbogsskrivers mening er et rigtigt et godt eksempel på.

***

Niels Erlings opgør med 'pjeceteater' kunne synes oplagt som indslag på gårsdagens stort anlagte Reumert-salon, hvor temaet var 'Pulsen på skolereformen' og man bl.a. netop skulle diskutere, hvordan scenekunsten kunne være en aktiv medspiller i den nye reform og hvad teatrene kunne byde ind med. Om det så skal være brugsrettet lærdom forklædt som kunst eller vildt flagrende kulturelle oplevelser.

Deres udsendte kan ikke komme med svar eller nedslag fra salonen, der var ualmindelig velbesøgt med op mod hundrede deltagere, men valgte i stedet at se mere teater og siden tage en lille tiltrængt time-out. En festival kan trods de mange oplevelser godt tære på kræfterne.

***

Dag 5 (torsdag 23. april):

Torsdag var sidste dag med fuldt program af lukkede forestillinger på de to festivalkommuners skoler og institutioner og således en glimrende anledning til at gøre denne del af festivalboet op:

Man undgik ikke aflysninger, flytning af spillesteder og –tider, tekniske problemer, koks med mørklægning osv. – men i betragtning af at der skulle afvikles omkring 400 forestillinger på et hav af forskellige spillesteder i et væld af kommunernes små og store bosættelser, må resultatet absolut siges at være godkendt.

Og selvom møderne mellem teatre og skoler altid er brolagt med gode intentioner og oftest munder ud i ditto oplevelser, så spænder fænomenet altså helt fra den guddommeligt hjertelige modtagelse med kaffe og nybagte boller og superhjælpsomme lærere, pædagoger og pedeller - til gnavne ledere og lærere og ditto elever, der egentlig ikke gider medvirke til det aftalte teater på deres territorium.

Men sidstnævnte ER en undtagelse, og derfor har festivaldagbogsskriveren faktisk kun indberetning om en enkel helt håbløs situation, hvor et teater blev forhindret i at gøre klar til forestilling, fordi der skulle afholdes morgensang i spillelokalet. Skolelederen var vist generelt ret træt af alt det teater, der havde fyldt hans skole hele ugen og så sig ikke i stand til at improvisere, og der blev hurtigt afleveret så mange vrede ord mellem skoleleder og teaterfolk, at situationen ikke stod til at redde med lidt fleksibilitet og så endte det med to aflyste forestillinger.

***

På det mere interne plan har der været lidt for mange teatres manglende evne til at skilte for de kolleger, der gerne ville se deres forestilling. For nok ved de implicerede elever og lærere/pædagoger nok, hvor det skal ske, men det kan være sin sag at komme udefra og ind i en stor institution og finde vej til spillelokalet, hvis man ikke kan spotte teaterbilen og der ikke hænger bare en enkelt forestillingsplakat og viser vej. Også selvom de lokale lærere og elever er nok så hjælpsomme.

Deres omkringfarende har således været ledt en del på vildspor i ugens løb. Og når fx en forestilling så uden videre bliver flyttet fra den programsatte gymnastiksal og 500 meter væk til en bagvedliggende basketballbane (en særlig tak til Brændende Kærlighed!) uden mindste notits, kan selv  hjælpsomme lærere og elever have svært ved at hjælpe.

Men den slags kommer der givet styr på i weekenden, hvor bannere og en række store træskilte viser vej – sidstnævnte faktisk i meget fin og æstetisk facon - lavet til lejligheden af Bureau Detours fra Aarhus – mens en masse lokale frivillige i alle aldre vil guide publikum rundt på de ca. 15 forskellige spillelokaliteter i Frederikssund,

***

Mange af de tilrejsende festivalgæster udgøres af formidlere i form af lærere, pædagoger, bibliotekarer m.fl., og nogle af dem startede deres festival torsdag med en konference, kaldet KRUM (indeholdende elementerne Krop, sted, identitet og RUM), hvor de gennem en hel dag fik mulighed for at bruge kroppen på forskellig og af og til spektakulær vis, mens det efterfølgende teaterkiggeri mest kræver bentøj og mental tilstedeværelse.

Der var udtalt begejstring at spore over KRUM-oplevelsen, da deltagerne efterfølgende sammen med hundredvis af lokale borgere myldrede til det festivalshow, som var det officielle startskud på Aprilfestival 2015’s offentlige weekenddel med omkring 400 teateropførelser.

Det stort anlagte show var i år lagt i hænderne på Dansk Rakkerpaks Niels Grønne og Niels Peter Kløft, der krydrede halvanden times program med muntre indslag og udsøgte uforskammetheder.

Man kunne også kalde det lurmærket underholdning (!) – for selvfølgelig sørgede en flok musikanter fra byens vikingespil for at blæse folk et stykke som indledning.

De varslede taler af Dronning Margrethe og ’kulturmedister’ Jelved røg dog helt forudsigeligt og planlagt i vasken, og så måtte forsamlingen tage til takke med borgmester John Schmidt Andersen, der skulle sige ord for tredje gang og ligesom første gang (Søsætningen søndag) blev udsat for bevidst og aftalt chikane. I går i form af grov manipulation af konferencier Gustav Fleiner (alias Niels Grønne), som også sikrede, at festivalleder Henrik Køhlers tale via store håndholdte ventilatorer næsten blev borte med blæsten…

Herefter gik det slag i slag. De tidligere års massive mængde af pluk fra festivalforestillinger var dog i år afløst af fem udvalgte indslag, og uddragene fra forestillinger i genrerne nycirkus, opera, musik, breakdance og gadeteater viste måske nok mere kunstnerisk spændvidde end bevægende teater, men var selvfølgelig valgt for deres visuelle underholdningsværdi.

***

Showet gav givet de mange fremmødte lokale og deres børn (hallen var fyldt til bristepunktet med næsten 1100 tilskuere) mod på at se (flere) forestillinger i løbet af weekenden. Også selvom billetsalget allerede har afhændet 20.000 af de 25.000 gratis billetter.

Blandt weekendens tilskuere vil som nævnt også være flere hundrede formidlere, der ser repertoiret an med henblik på næste sæsons teaterkøb og som derfor hilses velkommen med særlig glæde hos teatrene i disse dage.

En lidt mere blandet og måske frygtsom begejstring vil nok møde de seks anmeldere fra teateravisen.dk - Janken Varden, Henrik Lyding, Anne Middelboe Christensen, Kirsten Dahl, Randi K. Pedersen og Gudrun Hagen - der er blevet udstyret med liste og program og opgaven at nå de ca. 60 forestillinger (af de næsten 200), der endnu ikke er blevet anmeldt på portalen.

Koks og kiks vil givet betyde, at det ikke helt lykkes, men læsere og bruger af portalen kan forvente at se anmeldelser fra festivalens turneforestillinger i en lind strøm fra festivalens afslutning, henover forår og (for)sommer og siden efteråret.  

***

Dag 6 (fredag 24. april):

For første gang i aprilfestivalernes historie startede det store weekendprogram allerede fredag formiddag, hvor det tidligere først har været midt på eftermiddagen, at sluserne blev åbnet for de mange hundrede opførelser.

Men festivalen er blevet så stor, at behovet var nærmest uundgåeligt, og også i den anden ende af dagen er festivalen begyndt at brede sig næsten henimod midnat.

Så der blev spillet forestillinger i går som aldrig før. Og der var pænt besat til de fleste, selvom man hist og her kunne fornemme, at de fremmødtes antal ikke altid svarede til de bestilte billetter. Det er formentlig en sideeffekt af det faktum, at alle billetter er gratis og derfor rent psykologisk er lettere at droppe, hvis andre ting lige kommer i vejen for et teaterbesøg i børnehøjde.

Arrangørerne fra Teatercentrum har erfaring med et ’svind’ på syv-otte procent ikke-brugte, men reserverede adgangskort, men det opvejes oftest rigeligt af de mange erfarne ’gratister’, der bare stiller sig op ved spillelokalet og satser på at komme ind alligevel. Hvad de oftest gør, for teatrene har suspenderet næsten alle krav om antal og alder – og for den sags skyld adfærd – under festivalen…

***

Så man kunne også i går opleve blebørn til forestillinger med nedre aldersbegrænsning på fem-seks år, små børn til unge-forestillinger osv. Oftest går det godt og børnene holder sig i ro, men andre gang er der dømt gråd-og-skrig-scener eller højlydte kommentarer om, at man keder sig eller om det ikke snart er slut. Og det kan jo være lidt af en dræber for både forestilling og tilskuere.

Men hverken børn eller voksne holder sig nu tilbage, når det gælder tændte smartphones sat på lydløst, der opereres næsten diskret under forestillingerne, mens andre hæmningsløst tager billeder – med eller uden blitz – er på Facebook, skriver mails osv.

At man bl.a. også i ugens løb kunne opleve en lærer ugenert spille spil på sin mobil under en lukket forestilling, mens andre gik til og fra spillelokalet, er jo heller ikke specielt gode eksempler for børnene.

Men mange børn kom tydeligvis til forestillinger også i det offentlige program – selvom Deres udsendte måtte konstatere, at der trods alt var et stykke vej til opfyldelse af det umulige krav om mindst 50 procent børn til alle forestillinger, som festivalen forsøgte sig med, da den sidste gang gæstede området – dengang i Frederiksværk i 1981…

***

Men teatrene er vant til at lade som om de mange voksne, der fylder op på festivalforestillingerne, er en slags børn – og man glæder sig i hvert fald over hver eneste formidler, der møder op.

Disse eftertragtede arrangører og indkøbere var for alvor fra i går i aktion med omfattende programmer, der ikke levnede meget plads til forsinkelser eller for lange forestillinger.

Men inden de kastede sig over fredagens overflødighedshorn, skulle børneteater-arrangørprisen lige uddeles ved et arrangement fredag formiddag i kulturhuset Elværket, der under festivalen også fungerer som festivalcafe.

Prisen er indstiftet af netværket Kulturkongen – hvor ’almindelige’ danskere tester, rater og anbefaler kultur – og uddeles hvert år i samarbejde med børneteater-producenter  og Teatercentrum.

Prisen og gives til en teaterarrangør, som har gjort en ekstraordinær indsats i forbindelse med et turneteaters besøg, eller som blot generelt er en god, behagelig og konstruktiv samarbejdspartner og vært for teatrenes besøgende kunstnere og teknikere.

I går var tredje udkald, og efter at den velanbragte pris de to første år er gået til formidlere fra henholdsvis Kalundborg og Næstved, var det passende at lade en jyde komme til. 

Således kunne Pelle Koppel, stifter af Kulturkongen og tillige leder af Teater V, overrække   Børneteater-arrangørprisen 2015 til Helle Kappel Nielsenfra Hem Skole i Skive Kommune.

Han lagde i sin motiveringstale vægt på, at hungennem mange år været en aktiv ildsjæl, som har udvalgt forestillinger med stor omhu og at man som teater altid bliver taget utroligt godt imod på skolerne i hendes område, og ikke mindst på Hem Skole, hvor prismodtageren selv holder til.

Helle Kappel Nielsen er en entusiastisk deltager på de store festivaler og gør i det daglige sit til, at teater for børn og unge er en vigtig del af Skive Kommunes børn og unges liv både før og under deres skolegang.

Hun bruger også energi på at styrke pædagogernes og lærernes engagement i forbindelse med teaterarrangementerne, blandt andet via diverse lærerdage, hvor hun videregiver redskaber til, at alle kan få mest muligt ud af teateroplevelserne sammen med børnene.

Gode ord på rette sted – og udover hæderen er prisen som årets arrangør heller ikke sådan at kimse af i disse økonomisk trængte tider, nemlig en gratis turnerende børneteaterforestilling i næste sæson.

I år havde teatrene  ZeBU, Teater O, Teatret ST.TV, Teater V, Teater Nordkraft samt Nørregaards Teater (i samarbejde med AbstraxTeater) doneret forestillinger, og da prismodtageren udtrak sin præmie, blev det netop sidstnævnte konstellation, der nu skal en tur til Hem Skole med ’Kongen og vandkanden’.   

***

Og apropos børn, teater og skoler, så blev dansk børneteater og Aprilfestival minsandten i går ophøjet til forsiden på dagbladet Politiken, efterfulgt af hele forsiden af kultursektionen: ’Pensum og pligt udstikker kurs for dansk børneteater’ lød det alarmerende, mens forskere og teaterfolk og undervisere kom til orde i to artikler. 

Den direkte anledning er en aktuel diskussion, bl.a. initieret af Niels Erling i en kommentar om ’pjeceteater’ i teateravisen.dk, om børneteatrenes stigende fokus på at lave forestillinger, der tilgodeser skolernes læringsmål snarere end kunstneriske oplevelser.

Det er en spændende diskussion, som nu vil rulle videre i miljøet og som allerede fylder godt op på Aprilfestival 2015.

***

Dag 7 (lørdag 25. april):

Lørdagen startede ualmindelig godt for Deres ellers lidt festivalslidte iagttager med to små forestillingsperler, som godt kan tåle at blive identificeret her som AbstraXteater og Nørregaards Teaters ’Kongen og vandkanden’, fulgt op af Gruppe 38 og Teater2Tusinds ’Mørket ligger under sengen’. Og altså to af de rigtig mange samproduktioner, der af både kunstneriske og økonomiske grunde befolker dansk børneteater – som har benyttet sig af denne model længe før Projektstøtteudvalget sidste år kaldte til kamp for samme for bl.a. at strække de alt for få støttepuljepenge noget mere.

Begge i øvrigt med en tilskuermyldrende belægningsprocent, der minder om tidligere østeuropæiske præsidentvalg. Og ved et senere besøg hos festivalleder Henrik Køhler kunne denne med simpel computerkraft påvise, at rigtig mange af festivalens forestillinger var helt udsolgt, hvilket tillige med de mange velkalkulerede billetløse bringer tallene langt over 100.

Det betyder selvfølgelig ikke, at der også var en del forestillinger med god plads på de umage bænke og lejlighedsvise stolerækker, men noget af det interessante ved den foreløbige billetstatistik var også, at ungdomsforestillingerne generelt har været velbesøgte – og ikke kun af voksne, men også det eftertragtede målgruppesegment selv.

***

Nogle af disse eftertragtede væsener deltager på festivalen i egenskab af elever og samledes til Unge-møde lørdag morgen. Af de ca. 90 fremmødte var 30 elever fra Den Danske Scenekunstskole – disse er traditionen tro deltager på Aprilfestival for at få et indblik i dansk børneteater, som for en dels vedkommende også bliver lejlighedsvise jobzoner - mens andre kom fra uddannelsesinstitutioner som TGK (TeaterGrundKursus) fra Esbjerg Kulturskole m.fl. Og så blev der trods enkelte hovedbrud efter fredagsfesten til kl. 5 morgen ellers snakket skuespillerfag m.v.

Men også andre unge studerende har deres gang på festivalen, herunder syv elever fra Holbæk Drama College, som sideløbende med en gymnasieuddannelse er i gang med et treårigt kursusforløb med praktik på Holbæk Teater og Teatret Fair Play.

Sidstnævnte teaters kunstneriske leder, Robert Parr, har lavet et omfattende program med 17 forestillinger, som de unge skal nå at se og siden diskutere i løbet af weekenden. Og to af dem, Ellen og Marie, gav lige en lille prøve på det ved at sætte relevante ord på oplevelserne af bl.a. den fælles sete dekonstruktivistiske ungdomsforestilling, der vist gik lidt bedre i spænd med deres mere bøjelige hjernevindinger end Deres udsendtes…

***

Men som bekendt er der også mulighed for den festivalorganiserede teatersnak med andre unge i form af Lån en ung-konceptet. På årets festival er det 17 unge fra Ringsted (elever fra 10 kl. og gymnasium) under ledelse af lærer fra Ringsted Ungdomslærer Annette Mikkelsen, der er en garvet oppasser af låne-unge med erfaring fra fire festivaler.

Hun kunne berette, at de unge, der er mellem 15-17 år, som udlånte nåede at se 8-10 forestillinger hver i løbet af festivalen, og at det i år primært var teatrene selv, der lejede en ung for at høre deres syn på forestillingen, mens formidlerne har holdt sig mere tilbage.

Annette Mikkelsen glæder sig dog over, at formidlere og teatre på den måde lære at lytte til de unge og også tage dem med på råd, når de køber eller laver ungdomsforestillinger.

Lån en ung-konceptet er – ligesom arrangørkonceptet KulturCrew – genstand for en vældig interesse fra udlandet, og mens Deres udspørgende snakkede med Annette Mikkelsen, var en international gæst godt i gang med at udspørge en flok unge om deres erfaringer som udlånte teatersnakkere…

***

De unge ser helst forestillinger beregnet for deres egen alder, og dem er der nok at vælge imellem på årets festival, selvom de ofte er sværere at sælge end fx småbørnsforestillinger.

Det forhindrer dog ikke nye teatre i at gøre forsøget, og et af disse er på årets festival med en spritny refusionsgodkendelse for ’Stakkels teenager’, der jo allerede i titlen appellerer voldsomt til målgruppen, selvom teatrets navn, Sporenstregs, næppe siger målgruppen på 12 år og op noget som helst. Vi gamle ved selvfølgelig, at det udtrykker noget øjeblikkeligt og direkte, og sidstnævnte er afgjort formen på en vellykket forestilling, hvor de to unge spillere, Aske Ebbesen og Caspar Samsøe Clausen, fortæller om og gestalter noget af alt det pinlige, man som teenager udsættes og udsætter sig selv for.

Forestillingen afsluttede både dagens og Deres udsendtes lørdagsprogram, og de relativt mange unge tilskuere – også en del under den kurante aldersgruppe - så ud til i al stilfærdighed at være godt underholdt, mens deres forældre morede sig decideret højlydt og længe over de mange oprullede situationer.

***

Særprægede situationer er så ikke forbeholdt spillelokalerne i Frederikssund: På vej til forestilling kom der pludselig et gammelt vikingeskib gennem gaden (!) – godt nok på ladet af en blokvogn, men alligevel. Så ved man i hvert fald, at man er i fjord- og vikingeland…

Og således udgjorde gamle tider og unge mennesker nogle af dagens rammer for Deres udsendte, der heller ikke længere er nogen vårhare og ser frem til en vis stilstand efter en uges koncentreret teaterkiggeri, arrangementer og socialisering.

***

Dag 8 (søndag 26. april):

Aprilfestival 2015 blev fulgt til dørs af regn i mindre eller større mængder det meste af sidstedagen, men selvom det vejrlig erfaringsmæssigt koster på tilskuertallet, var der fortsat fyldt ganske godt til de fleste forestillinger, som Deres nu noget nedslidte festivalgænger hørte om eller selv overværede.

Der var rigtig mange børnefamilier fra lokalområdet, der havde valgt søndagen til fællesture i teatret, og selvom godt børneteater kan ses af alle og i den grad bliver det på en festival, der også er salgsmesse befolket af formidlere, så skader det ikke at opleve teater med et pænt udvalg fra den korrekte målgruppe. 

Arrangørerne kunne allerede søndag aften opgøre det foreløbige resultat af uddelte adgangskort til imponerende 23.257 billetter, og dertil kan der traditionelt lægges mindst ti procent ekstra, eftersom mange havde luret tricket med blot at møde op på spillestederne og blive lukket ind til forestillingerne uden billet.

***

Deres udsendte brugte de sidste ressourcer til at se en række forestillinger i selskab med nogle af teateravisen.dk's seks personer store anmelderskare, der hastede omkring for at få de sidste aftalte forestillinger på blokken.

Akut sygdom og logistiske koks i form af tekniske vanskeligheder og uforudsete ting som forsinkede eller for lange (altså efter programmets angivelser...) forestillinger m.v. betyder dog, at en håndfuld af festivalens forestillinger vil undslippe kritikernes vagtsomme blikke i denne omgang. Men mens flertallet af festivalens omkring 190 forestillinger allerede er anmeldt på portalen, venter omkring 55 nye anmeldelser nu at blive skrevet og som tidligere nævnt vil blive bragt hen over de næste mange måneder. Tænkt som kombineret forbrugervejledning for formidlere og faglig kritik for teatrene selv.

***

Forhåbentlig vil disse anmeldelser afdække en masse gode og spændende forestillinger, men virkeligheden tilskriver, at hele spektret fra det sublime til det uantagelige vil blive udstillet.

Deres udsendte, der nu kan lægge 24 nye oplevelser til de allerede over 100 sete forestillinger fra årets festival, var i hvert fald selv ind imellem bekymret over det generelle niveau, men blev heldigvis også udsat for sublime forestillinger og bevægende kunst, der genskabte troen på dansk børneteaters unikke position.

En stille undren skal dog deles med eventuelle læsere her: Det virkede faktisk som om flere ungdomsforestillinger på festivalen egentlig var 'maskerede' voksenforestillinger med til lejligheden og i salgsøjemed nedsatte aldersgrænser på 14-16 år. Det ligger selvfølgelig helt i tråd med, at de store teatre efterhånden også markedsfører alle forestillinger som tilgængelige for unge ned til 14 år.

Så er det til gengæld også paradoksalt samtidig at kunne læse en omtale af den  snarlige udgave af Copenhagen Puppet Festival som værende ‘dukketeater forbudt for børn’ og ‘henvender sig udelukkende til voksne’, for så se en række af Aprilfestivalens forestillinger optræde i programmet - som Tidsrums ‘Beatrice’, Sofie Krogs ‘Diva’ og Graense-Loes’ ‘Say Cheese’, der alle bliver tilbudt børn ned til 13 år...

***

Men nu handler denne dagbog jo om Aprilfestival 2015, der allerede er fortid, når disse linjer eventuelt læses. Arrangørerne har pakket ned og ryddet op, så Frederikssund er klar til en helt almindelig mandag uden en masse teaterbiler og teaterfolk i gaderne.

Og helt i olympisk roseformat, hvor den sidste altid overgår de foregående, så var festivalen ikke alene var den hidtil største, men også en af de bedst organiserede og servicerede. Hvilke man sikkert også vil kunne få både arrangører, tilfredse værter og glade lokale samt de 113 udenlandske gæster fra 23 forskellige lande til at skrive under på.

Og ellers kan alle jo tage til Frederiksberg næste år og se, hvad man får ud af Aprilfestival 2016. Det skal nok også blive stort.

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Dagbog fra en festival
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718

16-11-2014
 

10-11-2014
 

03-11-2014
 

27-10-2014
 

20-10-2014
 

14-10-2014
 

07-10-2014
 

25-09-2014
 

22-09-2014
 

18-09-2014
 

11-09-2014
 

05-09-2014
 

22-08-2014
 

17-08-2014
 

13-08-2014
 

05-08-2014
 

23-06-2014
 

18-06-2014
 

11-06-2014
 

09-06-2014
 

03-06-2014
 

23-05-2014
 

19-05-2014
 

12-05-2014
 

07-05-2014
 

02-05-2014
 

29-04-2014
 

24-04-2014
 

18-04-2014
 

15-04-2014
 

08-04-2014
 

02-04-2014
 

27-03-2014
 

20-03-2014
 

14-03-2014
 

10-03-2014
 

07-03-2014
 

26-02-2014
 

17-02-2014
 

07-02-2014
 

Flere anmeldelser