Dagbog fra en festival

DAG 0 (Lørdag 29. marts)

Der er ingen tvivl om, at det her dagen før afgang buldrer og brager i maskinrummet på den gigantiske skude, der skal bringe Aprilfestival 2014 gennem brådsøer og smult vande i løbet af en uges hektisk sejlads i Holstebro Kommune.

For hvorfor ikke plastre denne indledning til med maritime klicheer, når vi nu er så tæt på Vesterhavet og samtidig har udsigt til verdens største festival med professionel scenekunst for børn og unge.

Lørdagen før festivalstart brugte festivalsekretariatet til at transportere mennesker og grej fra Teatercentrum i København og til Holstebro Aktivitetscenter, hvorfra slaget skal ledes, så alt klapper, når hundredvis af teaterfolk fra over 120 teatre kommer til kommunen med næsten 200 forskellige forestillinger, som bl.a. skal opføres på skoler, institutioner, biblioteker m.v. i ugens løb. Det hele kulminerer med en weekends amokrend i den centrale del af Holstebro, hvor en række skoler og uddannelsessteder, sportshaller og kulturhuse m.v. er blevet inddraget for at skaffe plads til samtlige forestillinger, så både lokale børn og deres voksne og de mange tilrejsende formidlere og teaterinteresserede kan svælge i scenekunst.

***

Det er et noget anderledes set-up end da festivalen over en weekend i november gæstede Holstebro i 1977 og snildt kunne rummes på gymnasiet, Sct. Jørgens Skole og Nørrelandsskolen. Også selvom de dengang 29 teatre og deres 47 forskellige forestillinger udgjorde en magtfuld demonstration af tidens børne- og ungdomsteater.

Arrangementet i 1977 skilte sig ud fra de foregående seks festivaler ved, at man dels havde inviteret gæsteteatre fra Tjekkoslovakiet og Finland og dels havde besluttet sig for, at man ville bruge en del af festivalen til interne kulturpolitiske diskussioner.

Man ville snakke om 'frigørende teater' og emancipatoriske pædagogiske strategier - helt i tråd med tidens stærkt politiserende klima, hvor flere danske børneteatre i øvrigt blev beskyldt for undergravende virksomhed af folketingspolitikere, medier og undervisere og udsat for berufsverbot i særligt kritiske kommuner.

Set i det historiske bakspejl var nogle af diskussionerne dengang næsten hysterisk fjendtlige og i skærende modsætning til dagens fordragelige tone mellem producenter, aftagere og kulturpolitikere.

***

Det er således ganske uden bekymringer af den art, at Deres udrejsende redaktør af nærværende portal søndag morgen sætter kursen mod den vestjyske kulturby for at nå frem til at kunne bivåne festivalens åbningsfest kl. 14-17 i Musikteatret, hvor bl.a. det lokale verdensnavn, Odin Teatret, sammen med lokale små talenter udi musik og teater og kinesiske børneakrobater vil underholde.

Der er fri adgang for alle til arrangementet, hvor det også er der mulighed for de lokale at hente deres bestilte og ligeledes gratis adgangskort til festivalens mange forestillinger.

Udøverne af disse kommer først til Holstebro i løbet af mandagen, hvorefter teaterfolk og teaterbiler vil yde deres for at gøre kommunens indbyggere opmærksom på, at den hidtil største festival i en ubrudt række på 44 nu er i fuld gang.

***

DAG 1 (Søndag 30. marts)

Vejen fra København til Holstebro var søndag morgen brolagt med strålende forårsvejr på Sjælland og tæt tåge fra Fyn og fremefter. Men Deres festivaludrejsende nåede dog sikkert frem til Holstebro og - via en lille sightseeing ad diverse ringveje - Den Røde Plads, hvor vejret også var strålende og hvor Musikhuset lagde nydelige rammer til Aprilfestival 2014’s Åbningsfest, der markerede frigivelse af 25.000 gratis billetter til børne- og ungdomsteaterkunst.

Det skete bl.a. med lokale børn i fantasifulde kostumer, rappere og musikanter og en dobbeltforestilling med den lokale afdeling af Det Kgl. Teaters Balletskole og Balletskolens Danselinje. 

Og en masse lokale borgere i form af børn og voksne, der benyttede lejligheden til at shoppe adgangskort til ugens og især weekendens store teaterudbud.

Ifølge udsagn fra billetudleveringen er der følgelig allerede inden første spilledag reserveret omkring 15.000 billetter.

***

Det er sket ikke mindst takket være muligheden for udover personligt fremmøde også at kunne pushe billetter via internettet. Og fra i år også selv at kunne printe dem ud. Særdeles brugervenligt og tillige vældigt arbejdskraftbesparende for arrangørerne.

Der er således digitale lysår fra de første mange, mange år, hvor der var dømt lange køer ved billetudleveringen, fordi man først udleverede billetter til de enkelte forestillinger på selve dagen og stedet en halv time før hver forestillingsstart. Argumentationen var, at det ikke var muligt at færdiggøre weekendens program og dermed producere billetter før dagen før opførelserne.

Det viste sig siden, at det kunne man alligevel godt. Og det kunne også siden lade sig gøre at lade formidlere bestille billetter flere uger i forvejen. Takket være god vilje og moderne teknologi…

Derfor er der også godt med nostalgi over at se et indlæg i Børneteateravisen i 1977 forud for (den første) festival i Holstebro, hvori Bent Jeppesen fra børneteaterudvalget i Helsingørs lokale teaterforening udtrykte mishag ved, at han og hans tilrejsende kolleger skulle ’regne med at bruge 60 pct. af tiden til at trave fra skole til skole og hen og stå i kø for at få billetter’.

Dengang var der altså blot TRE forskellige spillesteder – og i øvrigt var bemeldte Bent Jeppesen gennem flere årtier en særdeles aktiv arrangør af såvel ture til festivaler for teaterforeningsfolk som arrangør af kaskader af børneteater i Helsingør Kommune. Men han kunne også godt lide at brokke sig…

***

Men alt er altså anderledes her 37 år efter til billet- og festivalåbningsfest.

Også Odin Teatrets legendariske leder, Eugenio Barba, var mødt frem. Teatret er Holstebros unikke kulturelle verdensnavn og Barba næsten en myte, men han kunne forbavsende ugeneret vandre rundt i Musikteatrets foyer – med de obligatorisk bare tæer i sandaler, selvom det trods alt ikke var SÅ meget forår i Holstebro - blandt de lokale og selv udse sig interessante samtalepartnere.

For Deres tilrejsende var det en særlig udsøgt fornøjelse at se Barba – der i øvrigt på ingen måde ligner en person, som til efteråret fylder 78 år – på banen i Holstebro. For der er ret præcist gået 30 år, siden Deres udkørte i en gammel Volvo Herregårdsvogn drønede til Odin Teatrets tilholdssted for at lave et interview med ham om kunstens væsen.

Den direkte anledning er for længst sunket ned i prædemensens tåger – det kunne måske have været i anledning af 20-års jubilæet for det altså i år 50 års jubilerende teater?! – men artiklen blev i hvert fald bragt i politisk revy, som Deres vedholdende skribent dengang var redaktør på. MEGET gamle mennesker vil måske huske tryksagen som et engang toneangivende tidsskrift, mens lidt yngre måske har stiftet bekendtskab med gode udgivelser fra det stadig eksisterende forlag af samme navn.

Det er altså uhyggeligt store tal i et lille menneskeliv, der her er tale om – ikke mindst Barbas 50 år med Odin Teatret, der faktisk fik årets børneteaterfestival som en jubilæumsgave fra Holstebro Kommune.

Odin Teatret – der engang havde en børneteaterfilial af samme navn – er følgelig også særdeles aktiv under festivalugen og altså tillige ved åbningsfesten, hvor teatret satte sit præg på festlighederne. Og så skal det da lige atter nævnes, at da Eugenio Barba i oktober sidste år fik Danske Sceneinstruktørers Hæderspris på 20.000 kroner, sendte han dem fluks videre til Holstebro Kommunes kulturudvalg med ønsket om, at den kom årets festival til gode og dermed kunne ’bidrage til at åbne fantasiens dør for fremtidens tilskuere’.

***

Sådan taler en sand teaterkunstens verdensborger. I den kommende uge er det så op til de mange hundrede teaterfolk fra de danske børne- og ungdomsteatre at holde den dør på vid gab…

I hvert fald vil det fra mandag morgen myldre med teaterbiler og teaterfolk i Holstebro Kommune. Fra kl. 9.00 og fremefter spilles der lukkede forestillinger på kommunens skoler og institutioner, alternerende med offentlige forestillinger mandag eftermiddag og tidlig aften. Ind imellem bliver der så lige tid til det store fælles orienteringsmøde for de mange teatre, inklusive det obligatoriske gruppefoto, besigtigelse af weekendens spillelokaler m.v. - mens mandag aften er programsat med den officielle åbningsreception, hvori indgår taler fra borgmester, festivalleder og teaterorganisationsformand samt kunstneriske indslag og et mindre traktement.

***

DAG 2 (Mandag 31.marts)

I går gik Aprilfestival 2014 så for alvor i gang med lukkede forestillinger fra kl. 9 morgen rundt omkring på kommunens skoler og institutioner.

Deres omkørende rapportør valgte at starte kiggeriet – der plejer at løbe op i ca. 30 forestillinger i løbet af ugen – på Den Kristne Friskole i Holstebro, hvor Teatret Møllen spillede ’Guldgraveren’ og derefter gik turen til Rolf Krake Skolen, hvor Teatret Fair Play diverterede med ’Lyde i natten’.

Begge glimrende forestillinger, som dermed udgjorde en god start, og begge skoler var symptomatiske ved at være megastore undervisningssteder, hvor det krævede velvillige guider i form af børn og voksne for at finde frem til det aktuelle spillested. Altså når selv en af skolens ansatte lige måtte ind på en computer for at lokalisere Samlingssal Afdeling E på sin egen arbejdsplads! Da Deres snart meget gamle redacteur var barn, kunne en skole knapt nok mønstre en gymnastiksal med plads til teater, men nu er der haller og fællesrum og multisale og aulaer overalt…

***

De mange forestillinger på skoler og institutioner ER selvfølgelig forbeholdt eleverne, men der sniger sig ikke sjældent en flok udenlandske gæster eller kolleger fra andre teatre med til disse forestillinger, og det sker ofte til vældig interesse for skolens børn, der ganske uforbeholden byder ind med spørgsmål og kommentarer.

Lige her er der intet nyt under solen – der godt nok i går atter blev mandsopdækket af en tæt tåge fra morgenstunden – siden forrige festival i Holstebro.

Og skulle der have været ældre lærere på de to ovennævnte skoler, kunne de såmænd også nikke genkendende til navnene på de to teatre – og for den sags skyld et par af spillerne. For både Møllen og Fair Play var skam også med dengang i 1977. For teaterhistorie-afficionados er her lige bonus-info: Dengang spillede Møllen forestillingen ’Smid masken’, mens Fair Play havde to forestillinger med: ’Nu er det min tur’ og ’Han, hun og arbejdet’.

Blandt dette års over 120 teatre er yderligere fire af samme gamle aftapning, for også BaggårdTeatret, Comedievognen, Gruppe 38 og Jytte Abildstrøms Teater har været med på begge festivaler og deres 37 års mellemrum.

***

Det kan måske synes lige antikvarisk nok med den slags oplysninger i en dugfrisk reportage, men der ER altså mange veteraner i dansk børneteater, og det får et stærkt fysisk udtryk netop festival-mandag, der traditionen tro bruges til et fællesmøde med oceaner af vigtige informationer og meddelelser og det store fællesfoto.

Mandag er nemlig også Store Krammedag, når der skal hilses på venner og bekendte og gode kolleger – nogle af gammel vane, andre med velberåd hu – og de fleste med overstrømmende begejstring.

For denne del af dansk børneteater lever som bekendt et ret usynligt liv med forestillinger på skoler og institutioner i dagtimer og langt fra mediernes søgelys.

Aprilfestival er derfor de turnerende børneteaterfolks store firma- og familieskovtur, hvor der tales fag og udveksles sladder og gives gode råd. Her er altså tale om et kultursegment, der trods konkurrence på et presset marked og stor faglig diversitet altid har udvist stor solidaritet.

***

Mandag er også den mere officiøse åbningsdag, hvor lokalpolitikere, kulturforvaltning, frivillige og teaterfolk mødes til reception med taler og underholdning og afsluttende buffet.

I går var selve underholdningen et beskedent udvalg fra de utroligt mange kulturinstitutioner, som Holstebro – der givet også i forhold til byens størrelse rummer landets største skulpturudvalg i det offentlige rum – kan opvise. Derfor blev de gode ord fra borgmester Østerby, teaterorganisationsformand Malling og festivalleder Køhler samt en videohilsen fra kulturminister Jelved - garneret af orkesterefterskolens symfoniorkester (landets eneste af slagsen), Black Box Dance Company (en af kommunens hele tre egnsteatre), festivalrap og Holstebro Musikskole.

De var med til at verificere, hvad byens borgmester sagde ved åbningsreceptionen i Musikhuset: Der er en dråbe kultur i alt, hvad vi foretager os her i kommunen.

Resten af ugen er dråben så forvandlet til en veritabel syndflod af teater for alt og alle…

***

DAG 3 (Tirsdag 1. april)

Måske var det den drilske dato, der udløste en uvelkommen aprilsnar til redaktøren klokken 9,00 tirsdag morgen. I hvert fald resulterede en af tidsnød lettere hasarderet køretur til Sevel Skole blot i mødet med en tom gymnastiksal og en aflyst forestilling.

Teatret havde fået maskinskade tidligt om morgenen på vej til den lille landsby nordøst for Holstebro.

Den venlige pedel kunne dog oplyse, at teatret allerede havde tilbudt at kompensere for aflysningen med en ny forestilling førstkommende fredag – helt og aldeles i festivalens ånd, hvor akutte problemer blot er udfordringer og relevante løsninger nærmest føres som lagervarer…

Så eleverne får alligevel deres forestilling og Deres forgæves udkørte får givet muligheden for at se den en anden gang.

***

Den slags kan ikke undgås, men faktisk er det overraskende få aflysninger, der normalt rammer den næsten 700 opførelser store festival under selve afviklingen, selvom programmet er lagt flere uger før og med en række spritnye forestillinger som sårbare ingredienser. Ofte er frafaldet blot en (stor) håndfuld, og dertil kommer enkelte flytninger af forestillinger pga. tekniske/praktiske forhold.

Og det hele sker med ganske få skærmydsler arrangører, teatre og spillesteder imellem. De fleste turneteatre har lært sig kunsten at være ekstremt omstillingsparate, og de fleste pedeller på skoler og institutioner m.v. tager både godt imod og udviser store anstrengelser for at få forestillingerne placeret på rette plads. Også selvom man sine steder gruer for potentielle ødelæggelser i forbindelse med opstilling, mørklægning, strømføring og brug af gulvet som brutal spilleplatform osv.

Men festivalernes historie kan dog også opvise rasende udfald, håndgemæng og anden utilbørlig adfærd, når de gode argumenter ikke længere rakte.

***

Adfærdsproblemer støder man så også altid på blandt tilskuerne. Hvor de i titusindtal tager imod de gratis glæder med kyshånd og glæde, er der stadig nogle, der synes at mene, at når billetten nu er gratis, må almindelig hensynstagen også være suspenderet. Eller måske er det fordi det handler om teater for børn og ikke voksne, for man ser sjældent nedenstående på Det Kgl. Teater...

I går oplevede Deres hårdt prøvede i hvert fald atter flere gode eksempler til skammebogen: Folk der hæmningsløst fotograferede løs - med og uden blitz - under forestillingerne. Og hvis man tror, at de høje klik og motivlys fra smartphones ikke distraherer hverken skuespillere eller andre tilskuere, er man galt afmarcheret. På dette års festival har nogle af de store syndere i øvrigt til nu været et kontingent udenlandske gæster – lad nationaliteten udi det østasiatiske forblive en hemmelighed mellem portalen og dens læsere - der trods utallige henstillinger øjensynlig tror, at påbud kun gælder, mens de udtales…

***

Mere forunderligt er dog en tilvækst i grædende babyer, der mod alle alders-forordninger og god skik bliver slæbt med til forestillingerne. Gårsdagen bragte et par ganske illustrative eksempler, hvor mødre og forældrepar med stor sindsro lod deres små øjestene overtage lydsiden på forestillingerne og ikke lod sig anfægte af bebrejdende blikke fra det øvrige publikum – hvor mindre hårdhudede nok havde fragtet støjkilderne udenfor.

Til den ene af forestillingerne hjalp det dog, at der var tale om en opera, så skrigene fra tilskuerrækken af og til blev overdøvet af professionel stemmepragt. En af de andre var til gengæld en replikfattig fysisk udgave af 'Romeo og Julie', hvor et grædende spædbarn tog en del af patinaen fra dødsscenen...

Problemstillingen er evigung: På festivalerne suspenderer teatrene ofte de ellers stålsatte krav om korrekt aldersgruppe og antal, og man vil også gerne være venlige over for personer, der ikke lige kan få afsat afkommet, mens de er i teatret - måske endog med deres andre og lidt større børn.

Men det kan give så store afbræk, at man vælger at stoppe en forestilling og beder om at få grædende børn fragtet væk, hvis hverken forældre eller tilskuere har taget affære. Det er også sket, at man har bedt mobilsnakkende unge eller voksne om at afvikle deres kommunikation andetsteds - overtegnede har sågar set forældre føre dybsindige telefonsamtaler midt i såvel forestilling som scenografi - og den nye teknologi og angsten for ikke at være på de sociale medier 24/7 gør, at mange forestillinger nu afvikles til fast akkompagnement af lysende skærme og klikkende tastaturer fra smartphones.

Efter disse gammelmandssure svadaer - der vel er et godt eksempel på den obligatoriske tredjedagsstemning - er det nok opportunt at slutte af med at konstatere, at de lokale i Holstebro og omegn i øvrigt er venligheden og hjælpsomheden selv. Det gælder både i samlingsstedet i Aktivitetshuset og festivalcafeen, på spillesteder og på gader og stræder – måske lige undtaget noget nær hovedparten af de cyklister, der bruger Holstebros gågader som krigszoner og tydeligt anser fodgængere som udslettelsespotentiale.

Så fik man da osse lige den afleveret. Men Aprilfestival 2014 skal de nu ikke få ram på...

***

DAG 4 (onsdag 2. april)

På Festivalens fjerdedag er de fleste af festivalens over 100 internationale gæster ankommet, og de bliver transporteret rundt til forestillinger i små busser og biler af kyndige folk og vækker opsigt på skoler og institutioner. Børnene her har ingen hæmninger og spørger til de fremmede og får prøvet deres sprogkundskaber af. Det nyder begge parter tilsyneladende.

Gårsdagen bød også på international sammenkomst på et så passende sted som Odin Teatret, hvor udenlandske gæster og danske teaterfolk bl.a. diskuterede instruktørens rolle i det interkulturelle samarbejde omkring børne- og ungdomsteater.

***

Der bliver nu også diskuteret livligt om danske forhold. Hvor Deres medkiggende udsendte på festivaler ofte falder i snak med teaterfolk om de netop sete forestillingers gode og dårlige sider, er en del af snakkene blevet forbeholdt den standende debat på herværende portal omkring Refusionsudvalget, både den specifikke om fortælleteater som scenekunst i lyset af udtalelser fra Refusionsudvalget og den generelle om udvalgets arbejde – og dertil kommer en nystartet diskussion om anmeldernes domme og disses eventuelle betydning og konsekvenser.

En del af snakken har også aflejret sig som debatindlæg, der med fordel kan studeres nærmere i portalens debatspalte. Set i redaktørlys er de mange kommentarer selvfølgelig en gevinst for portalen, men der er også lagt kim til nogle gode og faktisk ofte savnede kvalitetsdiskussioner.

Og der er både substans og konsekvenser i indlæggene.

’Jeg har aldrig helt forstået piveriet over, at der er for mange børneteatre, og at nogle forestillinger er alt for ringe. Hvis ikke forestillingen når sit publikum, ja så har den alligevel en begrænset levetid og forestillingen ryger af markedet’, lyder det fx fra Pernille Carlsen, der samtidig i lyset af to afviste refusionsgodkendelser fra seneste showcase fortæller, at man nu lukker teatret Carlsen & Ko (’Hvem skal bestemme, hvad der er godt teater’).

’Har I mon samme smag som anmelderne, ser I overhovedet forestillinger, hvis de er dårligt anmeldt, hvordan vælger I, hvad I ser?', lyder det bl.a. fra Jeppe Grinderslev Knudsen, der efterlyser formidlernes stemme i diskussionen (’Opråb til formidlere’).

’Refusionsudvalget skal vurdere kvalitet. Komplekst og sandsynligvis angstprovokerende svært. Ikke desto mindre er det deres opgave, og de skal have deres ret til at forkaste tidligere udvalgs betragtninger, ellers var de jo uduelige som vurderingsfolk. Vi skal som branche også turde skelne mellem letproduceret underholdning og støttekrævende kunst, og alle zonerne derimellem, både de grå, gule, violette og umulige og debattere det indbyrdes’, skriver Søren Zacho Ruby bl.a. i sit indlæg (’Vi skal tale om kvalitet – og Refusionsudvalget skal have tak’).

Refusionsudvalget selv inviterer til møde fredag aften - der synes at være basis for et vist fremmøde...

***

Både de mange diskussioner og ditto forestillinger kan berige, men også tære på kræfterne.

Deres omkringfarende tog sig følgelig en lille personlig time-out i går og kørte den korte tur til Vesterhavet, hvor der var god plads og tilpas højt til loftet til kontemplative gøremål. Ved Thorsminde lokkede Vesterhavet til den ende side og Nissum Fjord til den anden – fyldt med  titusindvis af knortegæs, suppleret med tusinder af viber, præstekraver og andet godt fra fugleverdenen.

Også specifikt aldersbetingede grunde - der bl.a. resulterede i et velment hackerangreb på portalen for at lade alverden vide, at vedstående skribent nu må anskue verden fra en anden tidszone - lå bag den borteskamoterende adfærd. Og tak for al opmærksomheden. Det gjorde nu også godt at få iltet knolden, inden Holstebro atter kaldte.

Og selvom det er nogle år siden, Deres udsendte sidst var på disse kanter, er det stadig en lille barnlig fryd at kunne køre igennem såvel Rom som Paris på under ti sekunder – det vil de givet misunde dernede i Europa i de ’rigtige’ metropoler. Skønt er det i hvert fald med sådanne navnestorladne flækker her i det mere ydmyge bondeland. Et Lomborg ligger her i øvrigt osse som et ufrivilligt vidne om uforenelighed i miljødebatten, som i intensitet afvikles nogle niveauer over børneteateriet.

***

DAG 5 (Torsdag 3. april)

Torsdag var portalanmeldernes første dag på arbejde på festivalen, og hvor Janken Varden var selvkørende i sin fine gamle kalechebetrukne BMW fra 1986, blev Anne Middelboe Christensen fragtet rundt af redaktøren til vuggestue, børnehave og skole, hvor de første tre af hendes op mod 15 anmeldelsesbesluttede forestillinger skulle observeres.

Man kan godt lige ane det ekstra gib i teatrets folk, når de opdager en anmelder blandt den lille skare af voksne påkiggere i form af teaterkolleger, der ofte indfinder sig til de lukkede forestillinger i ugen.

Disse gib gentages selvfølgelig i større skala i den afsluttende weekend, hvor alle portalens fem anmeldere er på færde. De tre sidste – Kirsten Dahl, Randi K. Pedersen og Henrik Lyding – indfinder sig fredag og lørdag – og er alle blevet udstyret med en liste over forestillinger, som efter festivalen gerne skulle resultere i et velvoksent lager af turneforestillingsanmeldelser, som løbende sættes på portalen i de kommende måneder.

Håbet er at nå samtlige godt 60 endnu-ikke-anmeldte forestillinger på festivalen i Holstebro, men realisme og erfaringer tilsiger, at fem-ti forestillinger nok ryger af listen pga. tidskoks, aflyste eller flyttede forestillinger m.v.

***

Deres ansvarshavende redaktør er af og til nødt til at forsikre nervøse teatre om, at alle fem anmeldere ALTID kommer til en forestilling i håbet om at se det sublime og kunne kliste oplevelsen til med stjerner – og ALDRIG i håbet om at få brug for negative gloser og skuffelsens vokabularium. Men at virkeligheden nu engang tilskriver, at der er stor spredning i udførelsen af teaterkunst for børn og unge – og at det følgelig også afspejles i anmeldelserne.

Det skal selvfølgelig ikke hindre teatrene i at ærgre sig over dårlige anmeldelser og opponere mod anmelderens helt forkerte opfattelse, argumentation m.v. – i de gode tilfælde kan det absolut berige diskussionen om teater og og kunst. Som man bl.a. kan se af de mange aktuelle indlæg om fortælleteater, refusion og anmelderens rolle og ansvar.

***

Anmeldelser var netop tema i gårsdagens engelsk-sprogede kritikerseminar på festivalen, hvor 20-25 teaterfolk – herunder en hel del udenlandske gæster - havde indfundet sig for bl.a. at snakke om, hvad en anmeldelse skal være og kunne, og om bloggere, børn og unge og andre amatører kunne berige genren med deres form for kritik.

Ret aktuelt al den stund, at en halv snes KulturCrew-unge under ledelse af journalist Mette Voss laver netop anmeldelser og små reportager fra festivalen på blogs, instagram og festivalens Facebook-side og således konkurrerer med de professionelle skribenter.

Sådan er det også ude i den virkelige verden, hvor man kan opleve teatre selv hyre og aflønne anmeldere og navigere med kommentarkorps af tilskuere.

Seancen – der udover Mette Voss havde Anne Middelboe Christensen (som nyligt har skrevet en bog om anmelderjobbet og dets betydning), Jacob Hedegaard Pedersen (underviser på Junior-forfatterskolen) og Sergio Lo Gatto (italiensk journalist og anmelder) i panelet - bragte flere interessante input fra panel og deltagere om anmeldergenrens betydning og fremtid.

Her er et par stikord fra Deres medhørendes skriblepapir: Kan børn overhovedet vurdere professionelt teater? Bør professionelle anmeldere have både alderskurante børn og formidlere med som observatører, når de skal anmelde børne- og ungdomsteater? Er anmeldelser et teaterpolitisk våben, hvor projektilerne er subjektivitet? Hvad skal man mene om et udsagn fra en af de udenlandske deltagere om, at i hans land var børneteatrene nødt til selv at drive et betalt website for overhovedet at få (professionelle) reaktioner og vurderinger af deres arbejde?

Der var i øvrigt også et engageret indlæg om de ødelæggende stjerner, der siden portalstarten har bemægtiget sig teateravisen.dk – og som profanerer anmeldelserne og ødelægger teatrenes salgsmuligheder, fordi der ofte kun er den ene anmeldelse af en forestilling og kan stå som evige urimeligheder over de enkelte teatrenes produktioner.

***

Svaret fra Deres medlyttende til denne tilbagevendende svingom i stjernevrimlen er stadig, at stjerner bestemt er noget overfladisk bras, men kan bruges for at skaffe opmærksomhed omkring dansk børneteater – og det virker altså…

Og lad så resten af denne dags dagbog være tilegnet opmærksomhed på det store festivalshow, der afsluttede torsdagen og viste en stjerneregn af små indslag fra nogle af festivalens mange forestillinger, garneret af lokale stjerner i skikkelse af A.I. Studio med deres teaterrap, Balletskolen og M&T’s Bølgekor.

Festivalleder Henrik Køhler forsøgte at infiltrere de unge rappere, men måtte nøjes med at holde aftenens eneste tale, der formede sig som en opfordring til salens mange tilstedeværende børn og unge om at støtte deres forældre, så de atter kunne genfinde det fantasifulde barn i sig selv. Og måske finde inspiration i en tur i festivalens teaterland med deres børn…

Showet var lige det længste for enkelte nikkende hoveder på rækkerne i Musikhusets store sal - og manglede også lidt mere dynamik i afviklingen - men gav en masse fine smagsprøver på dansk børneteater og diversiteten. Deres medsiddende hørte da også flere udsagn ala ’den skal vi da se’ fra de lokale showgæster, og erfaringer fra tidligere år viser, at der dagene efter er ekstra run på forestillinger, som har været med i showet og vakt interesse.

Det vil formentlig manifestere sig fra fredag eftermiddag, hvor weekendens amokrenderi i overflødighedshornet – Deres skrivende har lige været på rov i klichebøtten – går i gang.

***

DAG 6 (Fredag 4. april)

Festivalens fredag er i udpræget grad også formidlernes fredag. I Holstebro var mange af disse attråede kunstindkøbere bl.a. til anden del af konferencen ’Kunst skaber læring’, mens teatrene stillede op på weekendprogrammets spillesteder og de internationale gæster blev holdt i skak med den traditionelle udflugt til lokale seværdigheder, som i dette tilfælde selvfølgelig også indbefattede Vesterhavet, hvortil Deres omkringfarende også valfartede fredag formiddag for lige at få lidt blæst i den resterende hårpragt og bølgeskvulp på nethinden.

Imens ankom flere hundrede andre formidlere så til Holstebro for at fylde godt op i publikumskøerne sammen med de lokale børn og deres voksne.

Det er altid et spændende skift i festivalen, fordi man går fra de mange lukkede forestillinger på skoler og institutioner m.v. til det store åbne program, og man først nu kan se, om de mange tusinde forudbestilte billetter rent faktisk bliver taget i brug. Og om såvel lokale som tilrejsende kan navigere rundt mellem spillestederne uden de helt store problemer.

***

Det så rimeligt ud, selvom der her og der manglede lidt skiltning, men der blev fundet alternative løsninger med små plakater og lignende - mens de mange og særdeles engagerede frivillige lige skulle have fundet en rimelig modus operandi omkring spillestedsinformation og anden form for service.

Deres udsendte kunne i hvert fald konstatere pænt fremmøde til mange forestillinger – inklusive den faste og fra festival til festival tilsyneladende voksende gruppe af personer, der vælger at satse på at komme ind uden billet. Hvilket stort set også altid lykkes, fordi teatrene lige netop på denne festival gerne suspenderer alle regler om tilskuerantal og aldersgrupper m.v. – ikke mindst i håbet om, at der blandt disse gratis-gratister fjæler sig formidlere med skærpet køber-instinkt.

For mens formidlerne bl.a. kunne gøre brug af konceptet ’Lån en ung’ og snakke teateroplevelser med 10. klasses-elever fra Holstebro og Ringsted, kunne mange teatre givet godt tænke sig en form for ’Lej en formidler’-ordning, for weekenden skulle jo gerne resultere i salg af turneforestillinger i den kommende sæson.

Også det lokale erhvervsliv kunne se og mærke til formidlerne, der dels myldrede rundt mellem spillestederne med deres plastskilte om halsen og udprintede gratisbilletter i bundter i hånden, men tillige fylder op på hoteller og restauranter som et supplement til de 5-600 teaterfolk, der har sat deres præg på byen og kommunen en lille uges tid allerede.

***

Mange teaterfolk mener i øvrigt, at formidlerne udmærket selv kan finde ud af at skelne skæg fra snot, når de vælger forestillinger på vegne af børnene på deres skoler og institutioner og biblioteker og teaterforeninger.

Og at man derfor slet ikke burde have det forkætrede refusionsudvalg, der via showcases og papirafgørelser beslutter, at ikke alle forestillinger kan få den i salgsøjemed absolut nødvendige refusionsgodkendelse.

Dette synspunkt blev følgelig atter luftet sent fredag, hvor Refusionsudvalget mødte teaterfolket i en form for dialogmøde på festivalen. Takket være formodninger om udvalgets tilsyneladende skærpede praksis – og en række artikler og debatindlæg om udvalgets arbejde og synspunkter her på portalen – var det traditionelt særdeles beskedne møde mellem teaterfolk og udvalg i år forvandlet til en tilstrømning, som gjorde det nødvendigt at flytte mødet til større lokaler.

Udvalget lagde ud med at pointere, at man ikke var nogle ’stivnakker’, der bare ville teatrene til livs og at man både ville og kunne lave om på strukturer og rammer og praksis for at servicere teatrene, hvis det kunne ske inden for de fastlagte rammer for udvalgets arbejde.

Men selvom udvalget ligeledes erklærede, at man afgav konsensus-afgørelser, således at tvivl og uenighed i udvalget altid kom kunstnerne til gode, var flere teaterfolk harme over udvalgets tilsyneladende hårdere kurs overfor fortælleteater og definitoriske udmeldinger omkring scenekunst. 

Og selvom de fremmødte udvalgsmedlemmer med formand Jens Frimann Hansen i spidsen ud fra en nøgtern betragtning argumenterede både venligt og bravt for deres synspunkter og praksis – herunder at professionelt teater ikke er en endeligt defineret størrelse, men også må udgøres af skøn fra de til enhver tid siddende refusionsudvalg, insisterede flere mødedeltagere alligevel på at få præciseret udvalgets regler for, hvad der er teater og satte spørgsmålstegn ved, om der alligevel ikke var tale om smagsdommeri. Den latente usikkerhed omkring refusion til ustøttede teatres forestillinger handler jo om selve eksistensen.

Der gik lidt båndsløjfe i diskussionen, men Deres udsendte måtte forlade dysten inden de sidste runder. Der var lige et par nystilkomne anmeldere, der skulle serviceres med transport og logistik, så de er klar til at komme med professionelle vurderinger af festivalens refusionsgodkendte teaterforestillinger lørdag fra kl. 9,30 til sidste forestilling slutter 21,35.

***

DAG 7 (Lørdag 5. april)

Regnvejr indledte lørdagens stormøde mellem formidlere, lokale børn og voksne og 178 forestillinger, men det hindrede ikke godt fremmøde fra morgenstunden.

Skiltningen og bustransporten haltede dog stadig her og der, men de mange frivillige fik organiseret tingene, så der stod infobevæbnede folk på de mest udsatte steder.

Deres udsendte nåede dog en ganske utilsigtet tur i kælderen under et af byens hoteller på vej fra en af dagens første forestillinger, fordi der ikke var helt styr på vejviserne.  

Sammen med de mange frivillige omkring festivalcafe, madlavning, info-tjeneste m.v. har disse omkring 300 personer været en vigtig del af festivalens succes. Og det blev bl.a. markeret med taler, champagne og fyrværkeri lørdag aften.

***

De frivillige havde dog ikke styr på formen og indholdet på lørdagens mange forestillinger, hvoraf ganske mange annoncerede for interaktive, inkluderende eller publikumsinddragende elementer. Da Deres hårdtarbejdende tilskuer helt personligt helst er fri for selv at deltage eller se andre tilskuere deltage i afviklingen af en professionel teaterforestilling, var det følgelig nødvendig med ekstra opmærksomhed i programplanlægningen, for der er godt nok stadigt flere forestillinger, der opererer med dette inklusiverende aspekt.

Den obligatoriske strømpefodsparade ved flere af småbørnsforestillingerne slap man heller ikke for, selvom det normalt kun er de kære små, der er det egentlige target her, for de voksne sidder jo stille og roligt i periferien og iagttager de smås ageren på tæpper, måtter, skind og gulv, men alligevel behandles de i oplevelsens og solidaritetens navn ofte som den mere tilsigtede målgruppe af småkravl...

***

Men ellers var det en god dag med ditto snakke i køerne foran forestillingslokalerne og mulighed for interessante iagttagelser af publikumsadfærd. Det er også ret nemt at spotte de erfarne formidlere, der klamrer sig til deres alenlange dagsprogram og kun lejlighedsvis har tid til at kaste sig over en kop kaffe og lidt kage eller måske et af de åbenbart allestedsnærværende pølsehorn. En bizar opfindelse, som Deres noget udmattede festivaldeltager aldrig har fattet den store sympati for.

Men der var også andre ting at koncentrere sig om, nemlig forsøget på at holde kontakt med og styr på portalens fire anmeldere – den sidste er først klar fra søndag morgen. Det mislykkedes stort set fra første forestilling, men de blev da spottet undervejs og arbejdede hårdt med logistik, transport og noteskrivning for at nå gennem dagens program.

Men diverse ændringer og aflysninger og tidskoks betød alligevel, at der røg to-tre forestillinger, og det ærgrer selvfølgelig, når målet nu var at få has på alle nye – og gamle – forestillinger, der endnu ikke er blevet anmeldt her på portalen.

Alligevel kan formidlere og teatre og andre interesserede regne med op mod 50 nye anmeldelser af festivaldeltagende forestillinger fra om lidt og hen på efteråret.

Hvis ellers sidste festivaldags udfordringer overvindes. 

***

DAG 8 (Søndag 6. april)

Deres udsendte og -kørte måtte søndag morgen konstatere, at den helt personlige batteristand var ved at være faretruende lav efter en uges festivalhektik.

Så udover at sikre, at alle portalens fem anmeldere var trukket i arbejdstøjet, blev dagen brugt til at se beskedne tre forestillinger - og dermed en total på 25 for ugen - og ellers fyldt ud med bl.a. snak over en hoben kaffekopper i festivalcafeen i Aktivitetshuset.

Som jo i den grad har levet op til sit navn i den forløbne uge, hvor 5-600 teaterfolk, over 100 internationale gæster, nogle af de flere hundrede fremmødte formidlere og en ganske stor del af de over 300 frivillige, der her har sørget for bl.a. frokost, oprydning, cafetjanser og alskens andre opgaver til behageliggørelse af teaterfolkenes og Teatercentrumstabens tilværelse.

***

Der er jo ikke noget så klogt og indsigtsfuldt som at høre sig selv og andre gamle rotter i dansk børneteater sidde sådan en søndag eftermiddag og evaluere festivalen og forestillingerne og knivskarpt sætte ord på fordele og svagheder ved årets udgave i Holstebro.

De mange positive ting omkring organisering m.v. blev hurtigt klaret (!), så de velvalgte ord kunne bruges på megastørrelsens indvirkning på såvel teaterkunsten som de mange teatres deraf forringede muligheder for at komme i kontakt med tilstrækkeligt mange formidlere og sikre salg og eksistens.

Med over 120 teatre og næsten 200 forestillinger turde det maksimale omfang efterhånden være nået, men det har man på den anden side sagt tidligere gennem mange år - hvor tallene var (langt) mindre.

***

Denne eftermiddag var der ved veteranbordet rørende enighed om, at festivalens fortsatte vækst desværre ikke smitter af på formidlertallet. Tværtimod trækker mange gode gamle formidlere sig tilbage i disse år og bliver enten afløst af centrale og børneteatermæssigt set ofte mere ukyndige beslutningstagere i kulturforvaltningerne eller af nye formidlere, der først skal til at lære at navigere mellem det gode og det uantagelige, når der skal ses og siden udvælges forestillinger. 

Det er en yndet festivalsport at sætte navne på nogle af de teatre og forestillinger, der er med til at trække den samlede stands anseelse i sølet, men den slags egner sig ikke rigtig til offentliggørelse.

Det gør derimod en bekymring over, at mange af de nye teatre, der hvert år kommer til festival (hvoraf nogle hurtigt forsvinder igen), tilsyneladende har ringe lyst til at indhente erfaringer fra de gamle teatre. Der socialiseres og festes på livet løs, men de seriøse diskussioner om, hvad børneteater er og skal bruges til, er mindre iøjnefaldende.

Som der blev udtrykt i de kloges kreds i går, betyder det bl.a., at man knapt nok længere har et fælles sprog til at snakke fag og udvikling, og at den tidligere så berømmede interne kvalitetsdiskussion i dansk børneteater næsten helt er forsvundet.

Hvor teatrene tilbage i 80'erne og 90'erne havde pligt til at gå sammen og evaluere hinandens forestillinger ud fra en kritikmodel ('De syv kriterier') og man i nyere tid har kunnet gøre brug af 'Ønskekvist-modellen' ved faglige diskussioner, er der nu mest tavshed.

Heller ikke en for nogle år tilbage afprøvet mentor-model, hvor erfarne folk fra gamle og velansete børneteatre stillede sig til rådighed for de nye teatre på festivalen, var nogen succes. Der var tilsyneladende ikke noget behov hos de nye teatre.

Men skal solidariteten og sammenhængskraften i dansk børneteater bevares, skal der måske atter indføres en form for krav udi faglig snak ved fremtidige festivaler. Selve størrelsen, der alene er betinget af refusionsgodkendelse, bliver der næppe rørt ved.

***

Store tanker i små hoveder - eller måske omvendt - denne søndag i festivalafslutningsvemod. Og måske ikke det allerbedste brændstof til Deres trætte udsendtes biltur tilbage mod København, for de hagede fast i en anden fornemmelse af, at der var lidt for langt mellem de rigtigt gode og vedkommende forestillinger i år. Men det kan jo også bare være gammelmands-surhed.

Til gengæld var selve festivalen formentlig en af de bedst organiserede nogensinde. Og børneteatret skal nok bestå. Næste år afvikles Aprilfestival i Frederikssund - det skal også nok blive stort...