Af: Carsten Jensen

29. november 2017

Da kunsten fik et knæk

Det har været et hårdt år for DRT-forestillingen 'To med det hele', der har mistet en stor del af de to seneste halvsæsoner, efter at scenografien blev smadret i en trafikulykke under Aprilfestival 2017 i Sønderborg - hvorefter forestillingen blev indkaldt til showcase i efteråret, efter at have haft refusion og spillet siden 1997. Men nu er dramaet omkring en klassisk pølsevogn klar til nye opgaver.

Ejnar og Vagn havde været på farten med deres pølsevogn i 20 år, da en stor tysk kassevogn i slutningen af april i år vædrede dem og satte et foreløbigt punktum for videre aktiviteter.

Den grovhumoristiske vinkel kunne være at kalde det noget af en Knækpølse-oplevelse – det er som bekendt en populær tysk pølse, hvor navnet hentyder til det knæk, det gerne skulle give, når pølsen spises.

Men her gav det primært et knæk for DRT (Det Ripensiske Teaterselskab), der var til Aprilfestival 2017 i Sønderborg og nu fik ødelagt den ægte danske pølsevogn, der er den altafgørende scenografiske rekvisit i forestillingen 'To med det hele', som teatret har turneret med siden foråret 1997 – og som har spillet omkring 800 gange med stor succes for glade børn og deres voksne.

Nu var det ikke længere muligt at spille de vigtige weekendforestillinger, hvor formidlere kunne se og siden købe forestillingen.

Og man gik også glip af en potentiel positiv anmeldelse i Teateravisen – der havde en anmelder klar til en ny vurdering af 'To med det hele', som sidste var blevet anmeldt af Kirsten Dahl i BørneTeaterAvisen nr. 103 i november 1997.

Et sammenstød

René Foshammer, der spiller den ene af forestillingens to mandlige roller (Ejnar) fortæller om den dramatiske trafikulykke, der heldigvis endte uden person- eller hundeskade – altså  hverken på ham, medspiller og teaterejer Morten Danckert (Vagn) eller hunden Laika, der også har en afgørende rolle i forestillingen:

»Efter to vellykkede forestillinger i starten af festivalen kørte vi fredag fra Gråsten til Sønderborg for at stille op i det lokale, som vi skulle spille i lørdag.

I forventning om en god weekend og en ditto anmeldelse i Teateravisen forude kørte vi med tilladt hastighed af sted med pølsevognen på en trailer efter os.

Pludselig bankede noget ind i vores trailer og sendte os ind i autoværnet.  Hængeren snurrede os rundt, så vi kurrede ca. 400 meter baglæns i en skrå vinkel ud mod overhalingsbanen. Det gik så langsomt, at jeg nåede at tænke, at det her overlever vi ikke, og forsøgte at krumme mig sammen, klar til at tage imod den næste påkørsel, mens Morten som chauffør forsøgte at styre bilen.

Heldigvis stoppede vi inde næste vejbane, og alt blev stille. Vi sad bare hver for sig og var vist overasket over, vi intet var kommet til. Og den unge tysker, der påkørte os, kom løbende, og ved fælles hjælp fik vi presset den ene dør op, så vi kunne komme ud.«

Totalskadet teater

Og det var et sørgeligt syn, der mødte dem:

»Vores bil var totalskadet, traileren var tippet om og flået fra hinanden og pølsevognen var svær at genkende – og hunden rystede og var bange, mens både Morten og jeg havde ondt i nakken og ryggen,

Vognen der havde påkørt os, var en stor transporter, og mit gæt er, at han har haft gang i mobilen eller var faldet i søvn – og i alle tilfælde kørte for stærkt.

Jeg ringede til politiet og begyndte at dirigere trafikken uden om os – indtil der kom politi og ambulance og brandvæsen og Falck.

Politiet fortalte, at traileren var vores held, for det var den, der havde taget af for sammenstødet. De kørte os tilbage til Gråsten, hvor vi pakkede vores opholdssted ned, tog ind på festivalen i Sønderborg og sagde farvel – forestillingerne var selvfølgelig nu aflyst.

Derefter kørte jeg Morten til Ribe (DRT's base, red.) og så hjem til Herning. De første par dage var vi lidt stille, men så kommer tingene jo på afstand,« fortalte René Foshammer nogen tid efter oplevelsen i Sønderjylland.

Renoveret pølsevogn

Så vidt René Foshammer og selve ulykken.

Siden er fulgt et langt og sejt forløb omkring skyldsspørgsmål, forsikring m.v. – og muligheden for et comeback for forestillingen, hvis økonomien kunne bære det.

DRT's Morten Danckert fortæller, at det har været en lang kamp med forsikringsselskaberne – men det endte med et forlig på 80.000 kr. for bil, trailer og pølsevogn.

»Til sidst skulle en taksator med speciale i landbrugsmaskiner og lastbiler give et bud. Bilen og traileren var ikke noget problem, det var bare at slå op i en tabel, men de havde ikke en tabel for pølsevogne i samlesæt,« fortæller Morten Danckert.

Siden har pølsevognsfabrikken haft travlt med renoveringen for at gøre den vigtige rekvisit klar til genbrug.

Det har foreløbig kostet teatret over 40.000 kroner, men med meddelelsen om, at forestillingen nu skulle til showcase og kunne risikere at miste refusionsgodkendelsen, var det også et spørgsmål om, HVOR meget mere man skulle ofre.

En god oplevelse – og en godkendelse

Følgelig måtte 'To med det hele' altså på showcase søndag den 8. oktober i Horsens – og det endte heldigvis ikke med endnu et knæk – omend udvalget fedtede med en blot to-årig godkendelse, hvor femårs-perioder var blevet normalen under det foregående udvalg.

»Personligt syntes jeg, at det var mærkeligt, at en så gammel forestilling skulle indkaldes, men så igen tænkte jeg, at der jo var foretaget væsentlige ændringer, som ingen af de andre udvalg havde forholdt sig til, og det gjort så det her.

Og jeg må sige at det var en god oplevelse: Udvalget var som publikum på og tilstede, så vi fik godkendelsen, hvad jeg også havde forventet, uden at det skal lyde forkert – for hvad begrundelsen skulle være, havde jeg svært ved at se,« lyder det fra René Foshammer.

Salget halter

Men nu er 'To med det hele' altså klar til at indtage skoler, institutioner og byrum igen.

Men det bliver noget op ad bakke, fordi teatret ikke har kunnet sælge forestillinger, så længe man ikke vidste, om der var en pølsevogn og siden en refusionsgodkendelse at tilbyde potentielle kunder.

»Vi havde forud for festivalen solgt syv forestillinger, som vi jo måtte aflyse, og vi plejer at sælge rigtig meget på Aprilfestivalen – således blev 20 af sidste års salg på 26 forestillinger solgt på festivalen,« fortæller Morten Danckert, der må notere, at der ikke rigtig er kommet gang i salget igen.

Men forhåbentlig kommer den ellers så slidstærke forestilling på banen igen. Så Ejnar og Vagn kan divertere med dramaet om to mænds forunderlige sameksistens omkring en pølsevogn, hvor der bydes på lystløgne, latter, gys og spænding – og en lille levende hund, der puttes i fryseren for at ende som amerikansk hotdog.

Men det ender godt – og med røde pølser til publikum. Og lidt mere pølsesnak: Morten Danckert fortæller, at der gennem årene er langet omkring fire tons pølser over disken til tilskuerne efter endt forestilling…

Teateravisen agter i øvrigt også at (gen)anmelde forestillingen så såre muligheden gives – helt i pagt med portalens praksis om, at forestillinger kan anmeldes igen efter 20 års virke.

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.