DEBAT
11-01-2018
17-11-2017
29-10-2017
19-10-2017
14-10-2017

BaggårdTeatret: Evolution

Camilla Lohmann udlægger teksten i form af videnskabshistorie i ’Evolution’. Foto: Palle Berg

Da Darwin og Vorherre blev enige i Svendborg

22-08-2011
BaggårdTeatret leger med fysikforsøg i formidlingen af de allerstørste spørgsmål i Carsten Bangs interessante teenageforestilling ’Evolution’.
FAKTA
BaggårdTeatret: Evolution -

Tekst: Carsten Bang. Iscenesættelse: Thomas Corneliussen. Scenografi: Palle Steen Christensen. Lys: Peter Nielsen. Musik: Mathias Nielsen. Videnskabelig konsulent: Donald E. Canfield, Syddansk Universitet. Medvirkende: Camilla Lohmann. Varighed: 50 min. Aldersgruppe: Fra 12 år. Oplevet ved Børneteaterfestivalen i Randers, april 2011. Turné september-oktober 2011, bl.a. ved Horsens Børneteaterfestival på Horsens Ny Teater søndag 18. september kl. 12 og 14. www.baggaardteatret.dk

’Hvilken fortælling vil I være med i?’ spørger professoren i auditoriet. Teenagerne er straks tændte. De føler sig som talentkids, der har fået særplads på universitetet før tid. Så de skal nok lytte efter.

For BaggårdTeatrets forestilling ’Evolution’ rammer sin målgruppe helt præcist. Formen er den faktaformidling, som også kendes fra tv. Men her er fakta og fiktion blandet sammen, så underviseren er en kvinde med sin egen, utraditionelle performerhistorie – og de præsenterede fakta formidles undervejs gennem små bidder fiktion.

Det er dramatikeren Carsten Bang, der har skabt denne fysikforsøgsmonolog, som i tempo og sprog virkelig rammer de unge. Hans kvindelige professor speedsnakker. Men hun styrter også rundt, som om videnskabshistorien var en konkurrence i parkour: Stik denne kvinde et stjernesystem eller en mumie - hun kan forklare det hele. Dynamisk, forenklet og interessant – uden at det bliver forsimplet.

For Thomas Corneliussen har overført sin utrættelige performerfysik til sin instruktion af skuespilleren Camilla Lohmann, som har en atletisk lethed og en energi, der vækker selv de sløveste teenagere. Ikke mindst når hun hopper mellem podier og plancher i auditoriets naturvidenskabelige miniverden, som Palle Steen Christensen har givet en cool enkelhed med lækre rekvisitfinesser.

Det er ulækkert at kysse

’Jeg har tænkt mig at lave Jorden i dag – en dejlig lille stenplanet med en god tyngde,’ siger denne professor kækt. Og så jammer et keyboard gennem højttalerne, mens Darwin bliver mainstream, og Vorherre får lov til at se med fra en sky. Alverdens emner bliver berørt, mens universet koges sammen. Og som professoren siger det med krydderikræsenhed: ’Der er nogen, der slet ikke bruger ilt, men jeg kan nu godt lide det.’

I denne snak stortrives DNA og alt det avancerede. Men også det allermest relevante: hormonerne. For som professor Lohmann forklarer hormoner og tiltrækning: ’Hvad så, hvis jeg ikke er forelsket i dig? Jamen, det bliver du. Det er bare vores gener, der får os til at gøre alt muligt, som vi ikke forstår.’ Og det virker tydeligvis beroligende på de unge. Også dem, der stadig synes, at det er ulækkert at kysse...

Det er okay at fiske stjernestøv

Der er ikke det fænomen, som forestillingen ikke tør ser på med lup. Eller i hvert fald med kamera og zoom. Sjove undervandsfotos med fiskestimer giver afsæt for teorier om arternes diversitet. Ikke mindst naturens tre principper: Arvelighed – Forskellighed – Udvælgelse. Høfligt sat op over for udsagnet ’Det er Gud, der har skabt alt.’ Velafbalanceret, men også med lovlig lang line. Som da en konklusion pludselig lyder: ’Vi består jo allesammen af stjernestøv, altså!’

Okay, hun har snydt lidt

Forestillingens stærkeste overraskelse ligger imidlertid ikke så meget i scenerne om livets opståen. Nej, pludselig sætter denne professorskikkelse ord på døden. I en sjov skelet-sketch opstår helt uventet en kærlighedshistorie, der slutter med, at den ene dør, så den anden elskende er alene tilbage. Da bliver der helt stille i auditoriet. Fakta er blevet til følelse. Og professor Lohmann bliver nødt til at ophæve sorgstemningen med en joke, førend forestillingen kan slutte og lande.

Hvad der skal til, før universet river sig selv i stykker, så alt dør? Det kan denne professor såmænd nok også forklare i sine komprimerede og forførende fysikforsøg.

For som Camilla Lohmann siger med veloplagt tv-kok-stemme: ’Jeg har snydt lidt.’ 

Af: Anne Middelboe Christensen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Evolution
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

20-02-2018

15-02-2018

12-02-2018

09-02-2018

07-02-2018

05-02-2018

03-02-2018

29-01-2018

26-01-2018

05-01-2018

11-12-2017

05-12-2017

01-12-2017

28-11-2017

27-11-2017

21-11-2017

18-11-2017

13-11-2017

08-11-2017

06-11-2017

03-11-2017

30-10-2017

25-10-2017

22-10-2017

18-10-2017

17-10-2017

16-10-2017

05-10-2017

03-10-2017

28-09-2017

26-09-2017

24-09-2017

22-09-2017

21-09-2017

19-09-2017

17-09-2017

14-09-2017

12-09-2017

10-09-2017

06-09-2017

Flere anmeldelser