5. juni 2016

CPH Stage i Nordvest 8.-11. juni

De er ikke kede af det hos Batida i København NV – og kalder det selv et rekordforsøg, når de i løbet af to uger afvikler hele to festivaler i deres teaterhus på Rentemestervej, hvor der normalt mest spilles børne- og ungdomsteaterforestillinger.

CPH Stage i Nordvest er således Batidas bud på en international teaterfestival i Københavns multikulturelle Nordvestkvarter. Den er samtidig koblet til CHP Stage-festivalen og består af syv forskellige bud på scenekunst primært for voksne – og herunder tre danmarkspremierer.

– Fra Egypten kommer instruktøren, dramatikeren og solodanseren Nora Amin med sin performance 'Resurrection', hvori hun skildrer en omfattende brand på et teater i Cairo, der kostede mange egyptiske kunstnere livet – heriblandt hendes egen mand.

– Teatro BeReZe fra Tyrkiet præsenterer forestillingerne 'The Elephant' og 'Macbeth' – Nightmare for two – der begge opføres for første gang i Danmark.

– Arrièregarden fra Danmark består af to kvindelige musikere/skuespillere, som for nylig turnerede i Colombia med deres nyeste forestilling 'El Concierto', som får danmarkspremiere på CPH Stage i Nordvest. Arrièregarden præsenterer også det absurde drama 'Alt er sagt' (se anmeldelsen).

– Og endelig deltager Batida selv i CPH Stage i Nordvest med 'Manden de kaldte Rolex' (se anmeldelsen)

Se program og spilletider på Facebook: https://www.facebook.com/events/655186041296915/

Billetprisen er beskedne 25 kr. ('Manden de kaldte Rolex' er dog gratis) og kan bestilles ved at skrive til info@batida.dk eller ringe på 38 10 36 09.

***

Når CPH Stage i Nordvest er vel overstået sammen med CPH Stage-festivalen i øvrigt, fortsætter Batida med deres helt egen festival, Teater fra Månen, hvor de viser ti forestillinger fra deres gevaldige repertoire-katalog, herunder danmarkspremiere på 'Solo for to'.

Denne festival indgår samtidig i forårsprogrammet for Teater Nordvest, der også lanceres som Bispebjergs bydelsteater, men ret beset er en gratis forestillingsrække og ikke et egentligt teater.. 

Teater fra Månen-festivalen forestillinger er:  

– Solo for to (5-10 år) torsdag 16. juni kl. 19

– Den vidunderlige trio (5-10 år)  fredag 17. juni kl. 17

– Manden de kaldte Rolex (fra 12 år) fredag 17. juni kl. 19

– Aben Osvald (3-8 år) Lørdag 18. juni kl. 11

– Lille T og de forbudte bamser (4-9 år) Lørdag kl.13

– Kronen på hovedet (5-10 år) Lørdag kl. 15

– Pigespejdernes dramapatrulje opfører Junglebogen (8-12 år) Lørdag kl. 17

– Spaghetti (3-8 år) Søndag 19. juni kl. 11

– En solskinsdag i Paradis (5-10 år) Søndag kl. 13

– Grande Finale (fra 10 år) Søndag 19. juni kl. 15

De fleste er anmeldt er på portalen (brug Søg-funktionen), hvis man vil have en faglig vurdering oveni forestillingsomtalerne, som kan ses på Teater Nordvests hjemmeside: https://teater-nordvest.dk – hvor man også kan se mere om pladsbestilling m.v.

Der er gratis adgang for store & små til samtlige forestillinger – men husk at bestille pladser på 38 10 36 09 eller info@batida.dk.

(Billedet: Teatro BeReZe fra Tyrkiet spiller 'Macbeth – Nightmare for two' på Batidas egen CPH Stage i Nordvest-festival. PR-foto)

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne