DEBAT
21-06-2019
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018
04-12-2018
02-12-2018

AGJ Theatre: Clara

Anders Glud Jensen sørger for gys og spænding i sin danske version af en engelsk spøgelseshistorie. Foto: AGJ Theatre

Claras hævn

05-01-2018
Helt enkelt fortalt, men voldsomt effektfuldt gyserteater om en død lille pige og hendes fortvivlede far på et forladt slot, hvor det spøger.

FAKTA
AGJ Theatre: Clara -

Dramatiker og medvirkende: Anders Glud Jensen. Konsulent på manuskript: Jakob Weis. Lys og lyd: Morten Hembo. Speakerstemme: Anders Zoffmann. Forestillingen er skabt i samarbejde med Fortune Theatre i London. Aldersgruppe: Fra 13 år. Varighed: 40 minutter. Set 4. januar 2018 på Zangenbergs Teater, hvor den spiller til 14. januar 2018. www.zangenbergsteater.dk

Gyserteater er ikke hverdagskost for teenagere. Her har filmmediet for længst vundet stort.
 

Alene af den grund er 'Clara' en skøn forestilling. Fordi den insisterer på gyset og lykkes med det. Forlægget er angiveligt engelsk – forestillingen findes, fik vi at vide efterfølgende, i adskillige versioner på en række britiske skuespilleres repertoire – og historien lægger sig smukt i forlængelse af den klassiske, gotiske gyser. Det er den med øde slotte, mystiske lyde, spøgelser og masser af overraskelser.

For det voksne publikum er topersoners-dramaet 'Kvinden i sort', herhjemme blandt andet spillet på Himmerlands Teater for nogle sæsoner side, det typiske eksempel.

'Kvinden' har i øvrigt også været voldsomt inspirerende for denne forestilling, kan man læse i pressematerialet. For selv om 'Clara' er en monolog, bruger man den samme helt specielle chokeffekt som i 'Kvinden i sort' – og ud over et ekstra lille spor i denne anmeldelses titel skal jeg ikke røbe mere. For det er netop der, det allerstørste gys findes. Her spjættede hele salen simpelthen af skræk!
 

Spøgerier på slottet

Historien i korthed: En mand indfinder sig på et forladt lille slot i en fjern afkrog af England. Han skal komme sig oven på tabet af sin syvårige datter, der døde i en bilulykke. Men slottet er bestemt ikke noget heldigt sted at rekreere sig. Ud over alle de uhyggelige lyde, der hører sådan et gammelt sted til – knirkende døre, dryppende vandrør, lyn og torden etc. – spøger det også.

Stedet var nemlig omkring år 1900 et børnehjem og ikke et rart et af slagsen. Børn druknede i kælderen, og det sadistiske forstanderpar omkom under mystiske omstændigheder. Et enkelt barn, Clara, spøger stadig – samme alder, syv år, og samme navn som mandens døde datter. Hmm! 
 

Og så begynder tingene ellers at udvikle sig. Børnestemmer i den slukkede radio, et foto af den døde børnehjemspige, der viser sig at være hans egen Clara, kommodeskuffer, der gemmer på hemmeligheder, pigens dagbog, der daterer rædslerne til 1907, lyset, der går ud.

Det er manden, der fortæller. Mange år efter tabet af Clara fejrer han sin nye datter, Saras syv års fødselsdag. Han er gået fra selskabet et øjeblik og sendes i tankerne tilbage til dengang på slottet. 
 

Glimrende fortæller

Det sceniske udstyr er enkelt. Sort inddækning, seng, bord, stol, kommode, stumtjener. Men en fornemt meddigtende lydkulisse og masser af dæmpet lys og totalt mørke hjælper fint med til gyseriet.

Og så er skuespilleren Anders Glud Jensen en glimrende fortæller. Iført skjorte, grå bukser, vest og slips – tiden synes at være omkring 1920’erne – fortæller og spiller han sit livs tragedie for os.

Flot diktion, glimrende mimik – vi ser virkelig rædslen og sorgen i hans øjne og ansigt – og ikke mindst mod til at lade pauserne tale, mens historien bevidst udvikler sig sindigt, og vi sidder anspændte på tilskuerpladserne og venter på gysene.

Undervejs skal man nok ikke spekulere for meget på logikken. For der er nogle sære brist i historien og dens sceniske realisation. Hvordan kan der være en radio i det hus, der tilsyneladende blev forladt omkring 1910, når radioen først blev udbredt i England i 1930’erne? Hvordan kan der være telefonsvarer hos mandens ven, tres år inden den blev opfundet, og hvorfor er mandens lommelygte helt moderne?  
 

Men den slags skal man glemme og i stedet glæde sig over de gode gys. Forestillingen er for 13 år og opefter, og dens gammeldags spillemåde og beskedne udstyr kræver et ungt publikum, der går med på spøgen.

Gør de det, får de til gengæld en tredobbelt oplevelse – en underholdende historie, nogle gedigne chok undervejs, og den erfaring, at godt teater ikke behøver filmens overflod af effekter for at virke.

Af: Henrik Lyding
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Clara
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
1415161718192021222324252627282930313233

17-03-2010

13-03-2010

11-03-2010

07-03-2010

03-03-2010

01-03-2010

24-02-2010

21-02-2010

17-02-2010

14-02-2010

11-02-2010

07-02-2010

03-02-2010

31-01-2010

24-01-2010

20-01-2010

17-01-2010

14-01-2010

10-01-2010

06-01-2010

03-01-2010

31-12-2009

20-12-2009

13-12-2009

10-12-2009

10-12-2009

10-12-2009

30-11-2009

29-11-2009

25-11-2009

18-11-2009

15-11-2009

12-11-2009

11-11-2009

05-11-2009

02-11-2009

30-10-2009

28-10-2009

23-10-2009

22-10-2009

Flere anmeldelser