DEBAT
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
15-08-2022

Censur og aflysninger ramte Hils Din Mor på Færøerne

26-05-2023

Teatret HiLS DiN MOR har skrevet denne reportage fra deres turne til Færøerne, der er blevet delt på de sociale medier og som Teateravisen efter aftale bringer her som et indlæg:

 

HiLS DiN MOR er netop hjemvendt fra Færøerne med børneforestillingen »En kænguru som dig«, hvor planen var at spille på fire forskellige kulturhuse rundt i landet. Aftalerne med spillestederne har været i stand længe, og der skulle have været afviklet 10-12 forestillinger i de 10 dage, turen varede. 

Kulturhusene skulle stå for, at invitere de lokale skoler, så der var publikum til forestillingen, og der var arrangeret to offentlige opførsler på henholdsvis SALT på Suðuroy og på Norðurlandahúsið í Føroyum i Tórshavn, så dem der ikke kunne deltage i skoletiden, også havde mulighed for at opleve forestillingen.

Tilbuddet var gratis for skoleklasser og LGBT+ Føroyar, som HiLS DiN MOR har et samarbejde med, var med rundt for at deltage i de eftersnakke, der altid er efter forestillingerne. Turen er støttet af Statens Kunstfond og Kong Christian den Tiendes Fond.

 

»En kænguru som dig« blev dog mødt med en vis skepsis fra forældregrupper fra nogle af de skoler, der var inviteret og allerede på turen med færge, på vej op med scenografien, tikkede de første aflysninger ind. Efter ankomst til Tórshavn tog holdet direkte med færgen til Suðuroy, hvor der var lavet aftale om at spille tre forestillinger på det fantastiske kulturhus SALT. Holdet skulle spille én aftenforestilling med offentlig adgang og dagen derpå to skoleforestillinger med inviterede skoleklasser. 

Da en af de tilmeldte skoler havde fået henvendelser fra forældre, der var kede af, at deres børn skulle se forestillingen, valgte skolelederen at dukke op til aftenforestillingen, for at se, hvad det hele gik ud på. Efterfølgende kom der besked om, at de små klassetrin nok ikke kunne forstå sproget. Det var 1.-3. klassetrin, der skulle have været forbi til den første skoleforestilling, men i stedet sendte skolen 4.-9. klassetrin.

Nogle forældre trodsede dog også skolens udmelding, hentede deres børn i skolen og kom forbi alligevel. Efter den offentlige forestilling på SALT kom der besked om, at den sidste skoleforestilling dagen efter ikke blev til noget alligevel.

 

Efter to spilledage på SALT  kom der så besked om, at arrangementet i Fuglafjørður, dagen efter, også var aflyst. Igen havde forældre kontaktet skolerne, der valgte at holde alle eleverne hjemme. Det færøske Frihedsbrevet skrev en artikel om det, med overskriften »Skoleforestilling om homoseksualitet taget af programmet i Fuglafjørður«, hvori skolerne forsikrede, at det ikke havde noget med tematikken at gøre.

Men som flere gjorde os opmærksomme på, så havde det formodentlig noget at gøre med tematikken alligevel, da det ikke var første gang at nogen havde fået aflyst arrangementer i det område af landet.

Frihedsbrevet, som var det eneste medie, der kiggede forbi og fik syn for sagen, skrev en artikel, der afmonterede farligheden i at se »En kænguru som dig«, med en grundig beskrivelse af, hvad der sker i forbindelse med forestillingen og eftersnakken, så skeptikere kunne se, at hele postyret udelukkende var bange antagelser. Overskriften på artiklen var »En forestilling om homoseksualitet, der ikke handler om homoseksualitet«.

 

Da holdet ankom til Tórshavn, var der kommet flere negative kommentarer på Nordens Hus’ forskellige facebookopslag om forestillingen, hvor personer fra konservative religiøse miljøer anklagede Nordens Hus for, at skjule oplysninger om forestillingen - fordi der stod ting på HiLS DiN MOR’s hjemmeside, der var udeladt på Nordens Hus’ hjemmeside. 

Dette var dog ikke sandt og Nordens Hus havde derudover, for en god ordens skyld, givet skolerne besked om, at LGBT+ Føroyar var med i forbindelse med eftersnakken, og der var blevet sendt undervisningsmateriale ud til skolerne på forhånd.

Så hverken HiLS DiN MOR eller Nordens Hus har holdt noget hemmeligt, som var det, beskyldningerne gik på. Efterfølgende gik modstanden mere på kritik af undervisningsmaterialet, der skulle havde en skjult agenda, og der kom en masse formodninger om, hvad »En kænguru som dig« handlede om. Udelukkende fra personer, der ikke havde set forestillingen.

Fokus ændrede sig senere til, at HiLS DiN MOR’s agenda var, at påvirke børn og unge til at vælge en LGBTQ+-livsstil. – Det skal siges, at forestillingens budskab er, at man ikke skal lytte til fordomme, men hellere selv danne sit eget indtryk, af det man møder på sin vej i livet. I fablen indgår der en homoseksuel kænguru, som møder modstand fra en dyretræner, så udgangspunktet for det overordnede budskab er, at man møder en kænguru, der bryder med normer for seksualitet - og det var altså nok til, at børn ikke måtte se forestillingen.

 

Turen på Færøerne sluttede af med fem forestillinger på det smukke Nordens Hus i Tórshavn. Her var der også et par skoleklasser der meldte fra i sidste øjeblik, men der blev heldigvis ikke aflyst forestillinger. »En kænguru som dig« blev set af ca. 500 børn, lærere og forældre imens forestillingen var på Færøerne. Det er HiLS DiN MOR meget glade for, selvom planen var at spille for det dobbelte.

Alle, HiLS DiN MOR har talt med, der har oplevet »En kænguru som dig« på Færøerne, har været glade for forestillingen, og skuespillerne og LGBT+ Føroyar har haft nogle gode og meningsfulde eftersnakke med de børn, der har deltaget i arrangementerne. Lærerne har også været glade og forældre, der har været forbi med deres børn, ligeså. 

Tak for gode samtaler, både i eftersnakke og efter arrangementerne, hvor flere kiggede forbi og fortalte, hvad det var vi blev udsat for. Tak til SALT og Nordens Hus, der hjalp med lokaler og formidling ud til skolerne. Og kæmpe tak til LGBT+ Føroyar for samarbejdet, opbakningen og for det I gør for LGBTQ+-personer på Færøerne 

 

HILS DiN MOR elsker Færøerne og vender helt sikkert tilbage en anden gang. Denne tur, som var teatrets fjerde gang på Færøerne, har været hård til tider, med de angreb, der har været på de sociale medier og via læserbreve i nyhedsmedierne. Vi har passet godt på hinanden og fået stor opbakning og støtte af SALT, Nordens Hus og ikke mindst fra LGBT+ Føroyar, der har offentligt har være ude og forsvare forestillingen og HiLS DiN MOR undervejs. Den opbakning og kærlighed vi har mødt ude i den virkelige verden, har været fantastisk og overvældende 

Den her modstand vi har mødt, kommer fra et fåtal, der råber meget højt og har et solidt netværk, der får forældre til at lægge pres på skoler og skolebestyrelser i kommunerne, for at skærme børn fra holdninger, som forældrene ikke er enige i. Og det er ikke kun tiltag, som vores, der får sat foden for døren - det kan også være, hvis punkmusik indgår i en workshop eller lignende, der ikke passer ind i en konservativ måde at anskue livet på.

 

 HiLS DiN MOR har forsøgt at gå dialogens vej og inviteret skeptikere i teatret for at se forestillingen og opfordret til at mødes og tale, fremfor at skrive på de sociale medier, da hele modstanden byggede på fejlinformationer og formodninger om forestillingen. Dette var desværre ikke muligt, imens vi var deroppe, så den dialog må vi tage næste gang vi kigger forbi.

På hjemrejsedagen skrev politikeren Jenis av Rana og hans partifælde Steffan Klein Poulsen fra Miðflokkurin et læserbrev, der også blev skrevet om til artikler og kom ud på flere online medier. (Jenis, er dén færøske politiker, der ikke ville pege på Søren Pape (C), som statsminister under sidste folketingsvalg, fordi Pape var homoseksuel).

I læserbrevet beskylder Miðflokkurin Nordens Hus for - med dansk indflydelse - at forsøge at lokke færøske børn til at tro, at det er naturligt at være homoseksuel. De fremhæver flere gange, at det er imod naturen at være homoseksuel, og sådan noget sker på Færøerne – homofobiske udtalelser i medierne… Det er man vant til, selvom det ikke burde være sådan.. 

 

Heldigvis findes LGBT+ Føroyar, der stort set med frivillige kræfter og beskedne midler, kæmper for rettigheder for LGBTQ+-personer på Færøerne. De er mega seje, og har gjort et stort arbejde for bedre vilkår, i de 12 år foreningen har eksisteret, og tingene ændrer sig hele tiden til det bedre.

Diskrimination på baggrund af en persons seksualite har været ulovligt på Færøerne siden 2006, men transpersoner er f.eks. ikke beskyttet under diskriminationsloven som herhjemme, så der er stadig områder, hvor Danmark er noget længere fremme lovgivningsmæssigt.

Diskussionen kører videre på Færøerne, efter at HiLS DiN MOR er taget hjem, og selvom der ikke var så mange, der nåede at se forestillingen, som planlagt, så har den lille homoseksuelle boksekænguru alligevel været med til, at ruske op i en debat i samfundet, som er vigtig at tage 

Det skal derudover nævnes, at politikere i Danmark også, af og til, kommer med homofobiske/transfobiske udtalelser i medierne, og nogle partier arbejder endda for at rulle LGBTQ+ rettigheder tilbage i Danmark - altså her i 2023… Så dette fænomen er ikke på nogen måde kun Færøsk, det ses oftere og oftere i dag i mange lande, at LGBTQ+-personer bliver prygleknap for ideologier, der bygger på at beskytte de traditionelle familieformer. 

Men fakta er, at vi findes, vi er her og vi har ret til at være her! 

HILS DIN MOR

FLERE DEBATINDLÆG
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
15-08-2022
11-08-2022
07-06-2022
24-05-2022
21-03-2022
17-03-2022
10-03-2022
02-03-2022
21-01-2022
19-01-2022
13-01-2022
12-01-2022
10-01-2022
09-01-2022
01-12-2021
07-08-2021
10-06-2021
02-06-2021
02-06-2021
31-05-2021
10-05-2021
25-04-2021
11-03-2021
10-03-2021
08-03-2021
18-02-2021
16-02-2021
07-12-2020
19-09-2020
03-09-2020
22-06-2020
26-05-2020
01-04-2020
27-03-2020
26-03-2020
28-02-2020
23-02-2020
19-02-2020
18-02-2020
29-01-2020
28-01-2020
25-11-2019
22-11-2019
20-11-2019
19-11-2019
17-11-2019
24-10-2019
10-10-2019
07-10-2019
06-10-2019
05-10-2019
04-10-2019
28-09-2019
26-09-2019
10-09-2019
07-09-2019
21-06-2019
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018
04-12-2018
02-12-2018
19-11-2018
18-11-2018
16-11-2018
14-11-2018
08-11-2018
28-10-2018
25-09-2018
18-09-2018
10-09-2018
07-09-2018
20-07-2018
19-07-2018
18-06-2018
01-06-2018
31-05-2018
30-05-2018
08-04-2018
07-04-2018
06-04-2018
05-04-2018
21-03-2018
18-03-2018
11-01-2018
17-11-2017
29-10-2017
19-10-2017
14-10-2017
12-10-2017
12-06-2017
31-05-2017
13-05-2017
22-04-2017
05-02-2017
04-02-2017
24-01-2017
22-01-2017
19-01-2017
09-12-2016
27-10-2016
24-10-2016
15-10-2016
12-10-2016
22-09-2016
01-09-2016
30-08-2016
22-08-2016
18-08-2016
11-08-2016
08-06-2016
23-05-2016
06-05-2016
12-04-2016
22-03-2016
02-02-2016
27-10-2015
17-10-2015
08-09-2015
27-08-2015
26-05-2015
12-05-2015
07-05-2015
05-05-2015
04-05-2015
01-05-2015
30-04-2015
29-04-2015
28-04-2015
27-04-2015
21-04-2015
20-04-2015
16-04-2015
11-03-2015
03-03-2015
21-02-2015
03-11-2014
20-10-2014
29-09-2014
28-09-2014
24-09-2014
23-09-2014
21-09-2014
18-09-2014
13-04-2014
12-04-2014
10-04-2014
03-04-2014
02-04-2014
01-04-2014
30-03-2014
29-03-2014
21-03-2014
25-02-2014
24-02-2014
23-02-2014
22-02-2014
12-02-2014
11-02-2014
07-02-2014
23-01-2014
13-12-2013
08-12-2013
02-12-2013
02-11-2013
24-10-2013
03-10-2013
29-09-2013
12-05-2013
06-05-2013
27-04-2013
26-04-2013
23-04-2013
22-04-2013
18-03-2013
22-02-2013
20-02-2013
06-02-2013
08-01-2013
29-12-2012
28-12-2012
18-11-2012
31-10-2012
14-10-2012
12-10-2012
10-10-2012
26-09-2012
23-09-2012
18-09-2012
20-06-2012
15-06-2012
14-06-2012
13-06-2012
12-06-2012
08-06-2012
07-06-2012
30-05-2012
27-05-2012
23-05-2012
18-05-2012
30-04-2012
25-04-2012
21-03-2012
15-03-2012
14-02-2012
10-02-2012
07-02-2012
04-02-2012
20-10-2011
12-10-2011
05-10-2011
01-10-2011
28-09-2011
23-09-2011
31-08-2011
29-08-2011
11-08-2011
06-06-2011
29-05-2011
18-05-2011
29-04-2011
19-04-2011
15-04-2011
12-04-2011
08-04-2011
03-04-2011
24-03-2011
16-03-2011
13-01-2011
17-12-2010
06-12-2010
13-10-2010
04-10-2010
13-09-2010
27-07-2010
17-04-2010
15-04-2010
01-03-2010
24-11-2009
15-11-2009
20-09-2009
03-09-2009
20-08-2009
18-08-2009
03-06-2009
15-05-2009
09-03-2009
10-02-2009
16-12-2008
28-11-2008
25-11-2008
24-11-2008
18-11-2008
11-11-2008
11-11-2008
10-10-2008
01-10-2008
25-09-2008
25-09-2008
Flere anmeldelser