DEBAT
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018
04-12-2018
02-12-2018
19-11-2018
Sara Topsøe-Jensen har meddelt, at Carte Blanches dage som egnsteater Viborg slutter med udløbet af den nuværende aftale, der gælder til og med 2020. Her er hun helt aktuelt i gang med at lave scenografi til forestillingen 'TOMRUM', der skal spille på CPH Stage i maj. Foto: Carte Blanche

Carte Blanche stopper som egnsteater

24-04-2019
Teaterleder Sara Topsøe-Jensen fortæller selv i en pressemeddelelse, at det er hendes egen beslutning, fordi værtskommunen Viborg og teatret efterhånden kultur- og teaterpolitisk står så langt fra hinanden, at hun dropper forhandlinger om en ny egnsteateraftale, når den nuværende udløber med udgangen af 2020
Af: Carsten Jensen
FAKTA

- Carte Blanche blev stiftet i 2000 af Sara Topsøe-Jensen, der er uddannet fra Nordisk Teaterskole i Aarhus (som eksisterede fra 1989-99) og efterfølgende tog et par år til Spanien, hvor hun blev medlem af den spanske gruppe Teatro de los Sentidos.

- Tilbage i Danmark skabte hun forestillingen 'var Der Engang' med Carte Blanche , der med nyslået refusionsgodkendelse deltog med succes på aprilfestivalen i Ringsted i 2000.

- Carte Blanche blev i 2004 egnsteater i Viborg - en status som altså ophører efter 16 år med udgangen af 2020.

- Carte Blanche har præget Viborg - og det danske scenekunstmiljø - med en lang række forestillinger, installationer, site specifik-events m.v., som ofte har fået gode anmelderord og publikumsreaktioner med på vejen. På i Danmark og i udlandet, hvor Carte Blanche har turneret flittigt. Man opgør det selv til 27 lande, bl.a. Australien, Rusland, Grønland og Canada.

- En enkelt Reumert-nominering er det også blevet til i 2013 i kategorien 'Juryens Særpris' for forestillingen 'Life Live!', der var en samarbejdsproduktion med Cantabile 2. 

- Sara Topsøe-Jensen har bl.a. modtaget Horsens Børneteaterpris (2000), Merete Hegner Prisen (2012). Hun har (2011) været nomineret til Rosamund Gilder/Martha Coigney International Award’ af League of Professional Theatre Women i New York. Prisen har til formål at skabe og udbrede kendskabet til internationalt bemærkelsesværdige kvinder indenfor scenekunst og var i 2008  nomineret til ’The 2008 ASSITEJ Award for Artistic Excellence’ ved ASSITEJs XVI Verdens Kongres i Adelaide, Australien. 

- Organisatorisk har Sara Topsøe-Jensen bl.a. siddet i Refusionsudvalget (2005-09) og senest i Projektstøtteudvalget for Scenekunst (2014-17) 

- Se mere om Carte Blanche på  https://www.cblanche.dk

* Artikel om jubilæumsbogen i 2014: 'Fuldmagt til at lave teater'

* Anne Middelboe Christensens artikel, 'Sansedrama på biblioteket', i 2014 udgangspunkt i en rapport om samarbejdet mellem teatret og Viborg Bibliotekerne  

Sara Topsøe-Jensen står formentlig for den mest markante lynkarriere i dansk børne- og ungdomsteaters historie.

Efter uddannelse fra den nu hedengangne Nordisk Teaterskole i Aarhus og nogle år i Spanien som medlem af Teatro de los Sentidos vendte hun hjem til Danmark og tog i januar 2000 til showcase med sit nystiftede teater Carte Blanche og forestillingen 'var Der Engang' - en form for sansesensorisk installation, som gik lige fra refusionsgodkendelse til at være en af de store samtaleemner ved den efterfølgende aprilfestival i Ringsted samme år.

Succesen fortsatte i strakt galop med Horsens Børneteaterpris ved festivalen i september samme år - og der gik blot nogle få år som turnerende teater, før Carte Blanche blev headhuntet til egnsteater i Viborg med start i 2004.

Her har man været et meget anderledes teater, hvor installationer, sansesensorisk performance, interaktive forestillinger og kunstneriske eksperimenter har fyldt repertoiret.

Slut med udgangen af 2020

Egnsteatret Carte Blanche har dermed været en meget synlig eksponent for en grænseoverskridende scenekunst og sammen med udviklingscentret Kulturprinsen - teatrets nabo og samarbejdspartner - været aktiv i kommunens bestræbelser på at gøre Viborg til Danmarks førende børnekulturby.

Men nu er det slut. En pressemeddelelse, udsendt af Sara Topsøe-Jensen i dag, fortæller, at Carte Blanche stopper som egnsteater i Viborg, når den nuværende aftaleperiode udløber med udgangen af 2020.

Beslutningen bunder i voksende uoverensstemmelser mellem værtskommune og egnsteater om præmisserne for at drive et teater som Carte Blanche, og Sara Topsøe-Jensen har derfor besluttet ikke at starte forhandlingerne om en ny egnsteateraftale, som ellers skulle være gået i gang efter sommerferien.

Uforenelige værdier

Sara Topsøe-Jensen fortæller i pressemeddelelsen om situationen og baggrunden - her gengivet in extenso:

'Da jeg for 15 år siden sagde JA! til at flytte til Viborg og Carte Blanche dermed blev egnsteater, var det på baggrund af en lokalpolitisk kulturstrategi som Carte Blanches værdier og dna passede ind i. 

I forbindelse med en igangværende egnsteaterevaluering fra Statens Kunstfond, er det blevet klart, at det ikke længere er tilfælde. Carte Blanche og Viborg kommune står i dag længere fra hinanden. For langt synes jeg. En udvikling der ikke alene handler om Viborg kommune, men om en anden måde at drive politik på (også forvaltningsmæssigt) som er mere topstyret og måldefinerende med økonomi og effektivitet som dominerende værdier. 

Det er den samme udvikling vi også ser indenfor f.eks. uddannelses- og sundhedspolitik. En udvikling, som der kan være både fordele og ulemper ved politisk og kulturelt. Men i idealet om legens, forskningens og kunstens frihed og uafhængighed af samfundsstyrede mål ligger, at kreativitet i sit væsen bryder med eksisterende rammer og tænkning – det er et af dens formål! Derfor amputeres kreativiteten, når målet bliver at passe den ind i den selvsamme tænkning og ramme, den forsøger at forny'.

Fortsætter med fuld fokus 

'Det har været et stort privilegium og meget inspirerende at få lov til at drive egnsteater i Viborg og et kunstnerisk eksperiment på samme tid. Det har været en udviklende rejse af møder med skønne og legesyge mennesker. Ikke mindst publikum i alle aldre. Men også nysgerrige og risikovillige kolleger i de mange lokale, nationale og internationale samarbejdsprojekter, vi har skabt over årene sammen med museer, kirker, biblioteker, gymnasier, skoler, byplanlægning m.m. 

Hvert eneste møde har været en del af Carte Blanches udvikling, også kunstnerisk. Tusind tak for det! Og selvfølgeligt en kæmpe tak til de meget dedikerede medarbejdere på Carte Blanche, som har gjort det muligt at udleve de kunstneriske ambitioner. 

Jeg ser frem til at skabe endnu et par skønne oplevelser for og med mennesker i Viborg. Det førstkommende bliver et spændende samarbejde med Asmild kirke og KK44 festivalen i Silkeborg til efteråret (med efterfølgende Danmarksturne), som vi glæder os meget til.

Og så vil jeg nyde de sidste 1½ år med fuld fokus på kunstnerisk kvalitet og eksperimenter, inden jeg kaster mig ud i noget nyt'.

'Der skal være pivåbent bag mig'

Således ordene fra Carte Blanches stifter og kunstneriske leder, der trods den nuværende og altså kommende afviklede status som egnsteater vel egentlig ikke mener, at det, der er blevet produceret på hendes teater, egentlig ER teater, endsige børneteater. Som hun selv har formuleret det, så er det snarere en masse genremæssigt grænseoverskridende elementer sat sammen på anderledes vis - men børnene som tilskuere vil hun nu nødigt undvære:

'Jeg elsker børnene, fordi de tit er meget mere åbne, nysgerrige og undersøgende end voksenpublikummet', lød det bl.a. fra hende i den fine jubilæumsbog i anledning af de første ti år som egnsteater, der udkom i 2014.

'Den Hvide Bog', forfattet af Flemming Sørensen og med en række små interviews med samarbejdspartnere både kunstnerisk, organisatorisk og kulturpolitisk, tegnede et interessant billede af Viborgs egnsteater som det 'kulturudviklingslaboratorium', som Sara Topsøe-Jensen selv karakteriserede sit teater i jubilæumsbogen. 

Hun konstaterede dengang, at det havde været gode år som egnsteater, men allerede for fem år siden åbnede Sara Topsøe-Jensen i bogen op for en mulig slutning:  

'Jeg befinder mig godt i Viborg. Men jeg har altid levet på den måde, at der skal være pivåbent bag mig. Så hvis det i morgen ikke giver mening, at der er noget, som hedder Carte Blanche, kan jeg tage mit gode tøj og gøre noget helt andet i stedet'. 

Hvad der helt konkret skal ske med Carte Blanche som teater(navn), står hen i det uvisse. Til Teateravisen siger Sara Topsøe-Jensen blot:

»Jeg fortsætter mit kunstneriske virke - i hvilken form vil tiden vise.«

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Carte Blanche stopper som egnsteater
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718

15-01-2009
 

15-01-2009
 

09-01-2009
 

01-01-2009
 

19-12-2008
 

19-12-2008
 

15-12-2008
 

07-12-2008
 

05-12-2008
 

05-12-2008
 

28-11-2008
 

25-11-2008
 

21-11-2008
 

17-11-2008
 

14-11-2008
 

12-11-2008
 

09-11-2008
 

06-11-2008
 

03-11-2008
 

29-10-2008
 

24-10-2008
 

21-10-2008
 

18-10-2008
 

17-10-2008
 

11-10-2008
 

10-10-2008
 

10-10-2008
 

10-10-2008
 

05-10-2008
 

03-10-2008
 

27-09-2008
 

27-09-2008
 

22-09-2008
 

18-09-2008
 

16-09-2008
 

16-09-2008
 

15-09-2008
 

15-09-2008
 

15-09-2008
 

15-09-2008
 

Flere anmeldelser