Af: Carsten Jensen

24. april 2019

Carte Blanche stopper som egnsteater

Teaterleder Sara Topsøe-Jensen fortæller selv i en pressemeddelelse, at det er hendes egen beslutning, fordi værtskommunen Viborg og teatret efterhånden kultur- og teaterpolitisk står så langt fra hinanden, at hun dropper forhandlinger om en ny egnsteateraftale, når den nuværende udløber med udgangen af 2020

Sara Topsøe-Jensen står formentlig for den mest markante lynkarriere i dansk børne- og ungdomsteaters historie.

Efter uddannelse fra den nu hedengangne Nordisk Teaterskole i Aarhus og nogle år i Spanien som medlem af Teatro de los Sentidos vendte hun hjem til Danmark og tog i januar 2000 til showcase med sit nystiftede teater Carte Blanche og forestillingen 'var Der Engang' – en form for sansesensorisk installation, som gik lige fra refusionsgodkendelse til at være en af de store samtaleemner ved den efterfølgende aprilfestival i Ringsted samme år.

Succesen fortsatte i strakt galop med Horsens Børneteaterpris ved festivalen i september samme år – og der gik blot nogle få år som turnerende teater, før Carte Blanche blev headhuntet til egnsteater i Viborg med start i 2004.

Her har man været et meget anderledes teater, hvor installationer, sansesensorisk performance, interaktive forestillinger og kunstneriske eksperimenter har fyldt repertoiret.

Slut med udgangen af 2020

Egnsteatret Carte Blanche har dermed været en meget synlig eksponent for en grænseoverskridende scenekunst og sammen med udviklingscentret Kulturprinsen – teatrets nabo og samarbejdspartner – været aktiv i kommunens bestræbelser på at gøre Viborg til Danmarks førende børnekulturby.

Men nu er det slut. En pressemeddelelse, udsendt af Sara Topsøe-Jensen i dag, fortæller, at Carte Blanche stopper som egnsteater i Viborg, når den nuværende aftaleperiode udløber med udgangen af 2020.

Beslutningen bunder i voksende uoverensstemmelser mellem værtskommune og egnsteater om præmisserne for at drive et teater som Carte Blanche, og Sara Topsøe-Jensen har derfor besluttet ikke at starte forhandlingerne om en ny egnsteateraftale, som ellers skulle være gået i gang efter sommerferien.

Uforenelige værdier

Sara Topsøe-Jensen fortæller i pressemeddelelsen om situationen og baggrunden – her gengivet in extenso:

'Da jeg for 15 år siden sagde JA! til at flytte til Viborg og Carte Blanche dermed blev egnsteater, var det på baggrund af en lokalpolitisk kulturstrategi som Carte Blanches værdier og dna passede ind i. 

I forbindelse med en igangværende egnsteaterevaluering fra Statens Kunstfond, er det blevet klart, at det ikke længere er tilfælde. Carte Blanche og Viborg kommune står i dag længere fra hinanden. For langt synes jeg. En udvikling der ikke alene handler om Viborg kommune, men om en anden måde at drive politik på (også forvaltningsmæssigt) som er mere topstyret og måldefinerende med økonomi og effektivitet som dominerende værdier. 

Det er den samme udvikling vi også ser indenfor f.eks. uddannelses- og sundhedspolitik. En udvikling, som der kan være både fordele og ulemper ved politisk og kulturelt. Men i idealet om legens, forskningens og kunstens frihed og uafhængighed af samfundsstyrede mål ligger, at kreativitet i sit væsen bryder med eksisterende rammer og tænkning – det er et af dens formål! Derfor amputeres kreativiteten, når målet bliver at passe den ind i den selvsamme tænkning og ramme, den forsøger at forny'.

Fortsætter med fuld fokus 

'Det har været et stort privilegium og meget inspirerende at få lov til at drive egnsteater i Viborg og et kunstnerisk eksperiment på samme tid. Det har været en udviklende rejse af møder med skønne og legesyge mennesker. Ikke mindst publikum i alle aldre. Men også nysgerrige og risikovillige kolleger i de mange lokale, nationale og internationale samarbejdsprojekter, vi har skabt over årene sammen med museer, kirker, biblioteker, gymnasier, skoler, byplanlægning m.m. 

Hvert eneste møde har været en del af Carte Blanches udvikling, også kunstnerisk. Tusind tak for det! Og selvfølgeligt en kæmpe tak til de meget dedikerede medarbejdere på Carte Blanche, som har gjort det muligt at udleve de kunstneriske ambitioner. 

Jeg ser frem til at skabe endnu et par skønne oplevelser for og med mennesker i Viborg. Det førstkommende bliver et spændende samarbejde med Asmild kirke og KK44 festivalen i Silkeborg til efteråret (med efterfølgende Danmarksturne), som vi glæder os meget til.

Og så vil jeg nyde de sidste 1½ år med fuld fokus på kunstnerisk kvalitet og eksperimenter, inden jeg kaster mig ud i noget nyt'.

'Der skal være pivåbent bag mig'

Således ordene fra Carte Blanches stifter og kunstneriske leder, der trods den nuværende og altså kommende afviklede status som egnsteater vel egentlig ikke mener, at det, der er blevet produceret på hendes teater, egentlig ER teater, endsige børneteater. Som hun selv har formuleret det, så er det snarere en masse genremæssigt grænseoverskridende elementer sat sammen på anderledes vis – men børnene som tilskuere vil hun nu nødigt undvære:

'Jeg elsker børnene, fordi de tit er meget mere åbne, nysgerrige og undersøgende end voksenpublikummet', lød det bl.a. fra hende i den fine jubilæumsbog i anledning af de første ti år som egnsteater, der udkom i 2014.

'Den Hvide Bog', forfattet af Flemming Sørensen og med en række små interviews med samarbejdspartnere både kunstnerisk, organisatorisk og kulturpolitisk, tegnede et interessant billede af Viborgs egnsteater som det 'kulturudviklingslaboratorium', som Sara Topsøe-Jensen selv karakteriserede sit teater i jubilæumsbogen. 

Hun konstaterede dengang, at det havde været gode år som egnsteater, men allerede for fem år siden åbnede Sara Topsøe-Jensen i bogen op for en mulig slutning:  

'Jeg befinder mig godt i Viborg. Men jeg har altid levet på den måde, at der skal være pivåbent bag mig. Så hvis det i morgen ikke giver mening, at der er noget, som hedder Carte Blanche, kan jeg tage mit gode tøj og gøre noget helt andet i stedet'. 

Hvad der helt konkret skal ske med Carte Blanche som teater(navn), står hen i det uvisse. Til Teateravisen siger Sara Topsøe-Jensen blot:

»Jeg fortsætter mit kunstneriske virke – i hvilken form vil tiden vise.«

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere
Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere