DEBAT
19-01-2022
13-01-2022
12-01-2022
10-01-2022
09-01-2022
01-12-2021

Carlsen & Ko: Den lille djævel

Der er rock og rap og jalousi og djævelskab i det nyeste udspil fra søskendeparret Thomas Klovn Carlsen og Pernille Carlsen, der udgør teatret Carlsen & Ko, men i 'Den lille djævel' også allieret sig med Sune Otterstrøm. pr-foto

Camilla i djævleskole

20-09-2011
Der er identifikationsmuligheder for målgruppen i Carlsen & Ko's forestilling om jalousi. Men forestillingen virker også meget gammeldags belærende. Hertil kommer at iscenesættelsen og skuespillet ikke brillerer med den største fornemmelse for dynamik, timing og flow.
FAKTA
Carlsen & Ko: Den lille djævel -

Forfatter og instruktør: Pernille Carlsen. Komponist: Morten Lundsgaard, Thomas Klovn Carlsen og Pernille Carlsen. Medvirkende: Sune Otterstrøm, Thomas Klovn Carlsen og Pernille Carlsen. Aldersgruppe: 4-8 år. Set i april på Festival 2011. Turneforestilling. www.carlsenogko.dk  

Carlsen & Ko's ’Den lille djævel’ er bestemt en del bedre end teatrets ’Mi Mi Mi’. Hvor den sidstnævnte, som er for de helt små (1,5-4 år) i den grad mangler klarhed i tekst og dramaturgi samt karakter i sit skuespil, har ’Den lille djævel’, der er for de 4-8-årige, en del mere at byde på.

Desværre lider begge forestillinger dog af en hang til at pædagogisere, ligesom de har noget ret gammeldags over sig i deres iscenesættelse og skuespil.

’Den lille djævel’ gennemspiller med pigen Camilla (Pernille Carlsen) som det jaloux omdrejningspunkt sekvenser af såvel Snehvide, Askepot som historien om Kain & Abel. Efter et (noget lydmæssigt dårligt) hørespilsskænderi med sin tvillingesøster havner Camilla hos to djævle.

Pernille, som har fletninger og pink hjerte på den røde T-shirt, ryger fra bagkulissen ud gennem et forhæng til to djævle (Sune Otterstrøm og Thomas Klovn Carlsen), som med en lang tynd sort og rød frynset hale stikkende ud fra bukselinningen befinder sig på scenen i et noget specielt og mærkeligt rodet rum. Et rum, der ligner en mellemting mellem en byggeplads og et musikøverum. Et gulv med både imaginær mørtel, mureske, mursten og guitargrej og musikstativer.

Eventyr, rock og rap

De to djævle monterer en tilsvarende djævlehale på Camilla og fører hende ind i en lad os kalde det 'få styr på din jalousi'-lektion. Camilla skal lære sin jalousi at kende og vedkende sig følelsen. De giver hende rollen som først den onde stedmoder i Snehvide. Så Askepots onde stedsøstre. Og tilslut Kain i den bibelske fortælling. Og i løbet af den rejse sander Camilla, at hun nok gør klogest i at tale med sin mor om de jalousifølelser, hun har. Den ubehagelige følelse hun har af, at hendes søster altid får de bedste gaver, er den smukkeste, og er hende, der altid tager favoritrollerne i deres lege, mens hun selv er henvist til rollen som tjener, hund eller hest.

Med trut i en messingtragt igangsættes de små spil. Spil hvor de to djævle noget bastant springer ind og tager rollerne som de andre medvirkende i fortællingerne. Snart som Snehvide, jæger, Aksepot og sågar Gud. Undervejs garneres spillet med el-guitarrock og rapsang. Alt sammen et tempo og en rytmik, som ikke altid er lige egal.  

’Den lille djævel’ vil stille skarpt på tabuet jalousi. Gøre den forbudte følelse mere legal via historien om Camilla som skal lære at spore og tackle sin jalousi.

Børnepublikummet kan givetvis identificere sig med Camilla. Men behøver forestillingen være så pædagogisk bastant? Og vinder den ved at lade Camilla gennemspille hele tre jalousiroller?  

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Den lille djævel
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
910111213141516171819202122232425262728

01-03-2015

27-02-2015

25-02-2015

23-02-2015

21-02-2015

13-02-2015

11-02-2015

09-02-2015

07-02-2015

06-02-2015

04-02-2015

02-02-2015

31-01-2015

29-01-2015

27-01-2015

25-01-2015

16-01-2015

12-01-2015

08-01-2015

05-01-2015

21-12-2014

15-12-2014

12-12-2014

10-12-2014

07-12-2014

05-12-2014

03-12-2014

01-12-2014

29-11-2014

27-11-2014

25-11-2014

23-11-2014

20-11-2014

19-11-2014

16-11-2014

12-11-2014

09-11-2014

07-11-2014

04-11-2014

02-11-2014

Flere anmeldelser