DEBAT
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
15-08-2022

Teatret Aspendos: Totte Bygger

Anne-Sofie Høffding Nissen er både dukkefører og spiller i 'Totte Bygger'. Foto: Aspendos

Bræt på bræt

12-04-2011
’Totte Bygger’ mister ret hurtigt teaterpusten, fordi den alt for omstændeligt og trummerumagtigt går op i at lede efter brædder og hængsle dem på den præinstallerede huskonstruktion.
FAKTA
Teatret Aspendos: Totte Bygger -

Frit efter Gunilla Woldes børnebog. Instruktør: Steffen Sommerstedt. Dukke: Paul Arne Kring. Scenebygning: Søren Knattrup. Musik: Ulla Abdullas Cocobongoband. Medvirkende: Anne-Sofie Høffding Nissen. Aldersgruppe: 2-5 år. Set februar 2011. Turneforestilling. Kunne opleves på Festival 2011 i april i Randers. www.aspendos.dk

Totte bygger. Tja, det er nu egentlig spørgsmålet om hun gør det – bygger altså. I Teatrets Aspendos' forestilling leder og hængsler hun mest. Og faktisk fylder det alt for meget i forestillingen, som derfor bliver noget 'lang i spyttet' eller alt for omstændelig.

De små 2 til 5-årige var med i starten. De var opmærksomt fastholdt af Totte-dukken, der ligner den i Gunilla Woldes bøger på en prik. Rundhovedet. Med skinnende, tætsiddende mørke knapøjne, der sidder dybt i ansigtet under den brede næse og den smalle smiley-smilende mund. Med hår i tynde garnagtige striber jævnt fordelt ned over den øverste tredjedel af hovedet som længdegrader på en globus og med vågne stive strittende totter øverst.

Et nysgerrigt væsen som børnene selv og en stor bøjelig og blød dukke, som dem de har derhjemme. Og børnene kunne – som alle børn (og såmænd også voksne) se hverdagens drillerier og bøvl spejlet i den lille 'nu skal du have bukser på' – seance, hvor Totte og dukkeføreren drev lidt gæk med hinanden inden selerne på pædagogisk vis blev ført op over skuldrene og ned i spændeknappen foran på den blå overalls.

Alt for omstændelig

Men når Totte først går i gang – og lige har vist sin værktøjskasse frem og gennemgået alt værktøjet – så går der tomgang i bygge-hus-løjerne. Så bruger spillet al for meget omstændelig tid på at lede efter brædder og hængsle dem op på en huskonstruktion som også er besværligt meget vakkelvorn i sin konstruktion.

Anne-Sofie Høffding Nissen virker heller ikke overbevisende som dukkefører og spiller. Spilet er åbent og imødekommende. Men desværre også med en ret stor usikkerhed i udstrålingen og en mangel på præcision i det rent skuespil- og dukkeføringsmæssige. Musikken virker også uklar i sin idé. Skal den spille højt eller lavt. Med hvilket indhold, hvorfor og hvornår. Det forbliver mærkeligt mudret forestillingen igennem.

Og endelig er det forstyrrende at Nissen ikke teknisk set har styr på bamsen, der (udfra tekstens ordlyd) hjælper Totte og alligevel (i visning) ikke gør det. Bamsen vælter omkuld og har svært ved at sidde på den lille taburet. Siden rammes den af et bræt og får plaster på uden at det bliver overbevisende spillet.

Slinger

Husets konstruktion er som sagt for vakkelvornt. Med mange beslag, øskner, kroge mv. er det en sindrig indretning som hurtig skal kunne rejses. Men konstruktionens vakkelvornenhed påkalder sig en uønsket opmærksomhed. Et fokus der tages fra historien om Totte. Det er meget muligt og sandsynligt at mange børn efter forestillingen går byggelystne hjem og begynder at bygge.

Fint nok. På den vis kan 'Totte Bygger* være udmærket 'motivation til leg'- teater. Men er det det , som scenekunst skal? På egne og børnenes vegne savner jeg nogle kunstneriske greb og raffinementer at blive grebet og smittet af: - noget som rækker ud over den meget direkte oversættelse af bogens handlingsskelet som forestillingen er. Et univers af magi. Og hertil ikke mindst at kunne mærke, hvorfor Teatret Aspendos synes det er vigtigt at spille netop den her forestilling for os lige nu og her i 2011.

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Totte Bygger
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

28-05-2023

27-05-2023

26-05-2023

25-05-2023

24-05-2023

23-05-2023

22-05-2023

21-05-2023

19-05-2023

18-05-2023

17-05-2023

16-05-2023

15-05-2023

13-05-2023

11-05-2023

09-05-2023

08-05-2023

07-05-2023

05-05-2023

04-05-2023

03-05-2023

02-05-2023

01-05-2023

30-04-2023

29-04-2023

27-04-2023

13-04-2023

11-04-2023

07-04-2023

05-04-2023

31-03-2023

29-03-2023

28-03-2023

27-03-2023

26-03-2023

25-03-2023

21-03-2023

18-03-2023

14-03-2023

13-03-2023

Flere anmeldelser