DEBAT
22-06-2020
26-05-2020
01-04-2020
27-03-2020
26-03-2020
28-02-2020
23-02-2020
19-02-2020

Syddjurs Egnsteater: At være for lille

Pia Lund Andersen og handskedukken Kylling i småbørnsforestillingen'At være for lille', der udspiller sig trygt og sødmefyldt i et bondegårdsunivers. Foto: Syddjurs Egnsteater

Børneunivers på bondegården

09-06-2020
Handskedukken Kylling er hovedperson i en småbørnsidentitets-fortælling, som emmer af samtalenærvær, gode børnesange og hverdagsgenkendelighed.
FAKTA
Syddjurs Egnsteater: At være for lille -

Manus, instruktion og musik: Hege Tokle. Musikarrangør: Keld Haaning Ibsen. Scenografi: Alice Warlo. Dukkemager: Sus Haugland. Konsulent Erik Møller og Hans Nørregaard. Medvirkende: Pia Lund Andersen. Aldersgruppe: ½ til 4 år. Varighed: ca. 30 min. Set på Kulturhotellet i Rønde 9. juni. Offentlige forestillinger: Efteråret 2020. Turneperiode efter aftale. Spiller på Horsens Teaterfestival (18.-10. september).  www.syddjursegnsteater.dk

Børn på 1½ til 4 år elsker at lege gemmeleg. De begynder at få styr på og holder af at imitere lyden af de dyr, de har lært at kende. De spørger løs om det, de ikke kender og ikke forstår. De begynder at få et forhold til hvor mange eller hvor meget, der er af noget, og de begynder at gå op i at lære tal. 

Og som noget helt fundamentalt er de afhængige af tryghed, og sanseligt påvirkede af at forstå og fornemme sig selv som et individ, der kan klare situationer og få adgang til at 'bestige nye bjerge'.

Alle de forhold for aldersgruppen har Hege Tokle fermt bygget ind i den tekst, som siges og synges i 'At være for lille'. På det overordnede plan kredser forestillingen om det at føle sig tryg og tilpas, og om betydningen af, at der er plads til, at man kan vokse og udvikle sig. Hvornår føler man sig lille, hvornår stor? Og hvornår opfatter andre en som henholdsvis lille eller stor? 

Det er de centrale spørgsmål. Men rundt om dem flettes en buket af dagligdags genkendelige samtaler og handlinger.

Ro og glans 

'At være for lille' er en af den slags forestillinger, som man går helt fredfyldt fra. Hege Tokle, som udover teksten også står for instruktion og musik, har sammen med de øvrige på produktionsholdet begået en lille sag, som udmærker sig ved at være ultraenkel. 

Forestillingen er præcis og klar i dramaturgien. Skabt med et klart afsæt og holdepunkt i det univers - den tankegang og de følelser, som hører børn på 1½ til 4 år til. Scenografien fodrer børnenes øje og sanser med genkendelige ting. 

Og Pia Lund Andersen overbeviser og er tillidvækkende som ene spiller på scenen. Hun optræder med ro i kroppen, liv i øjnene og glans i den stemme, hun undervejs synger Tokles meget velsvingende melodier.

Der blæser en mild vind af sødme, forståelse og harmoni over samtlige de 30 minutter forestillingen varer. En halv times fløjlsblødhed, som også krydres med små spillopper, kække drillerier og lidt 'fræk' ordståhej.

Lytteevner

Scenebilledet er overskueligt, roligt og rummer elementer af cirkus. En stor parasol er dekoreret hele vejen rundt med et forhæng, hvorpå der er applikeret cirkusheste med dækner i forskellige klare farver. På det underlag parasollen står på er der også små heste. Og i scenens ene side står en minikarrusel med heste. En spilledåse – viser det sig, da Pia Lund Andersen træder frem bag parasollen og går hen og sætter minikarrusellen i gang. Mens den drejer og spiller, går hun hen og drejer parasollen og løsner dens forhæng, så et bondegårds-landskab kommer til syne. Et appliceret tæppe med de dyr, som hører til. 

Her i den landlige idyl begynder hun at samtale med den gule kylling, hun fører som en handskedukke resten af forestillingen.

Det er de to – Pia og Kylling – som leger gemmeleg og som samtaler på den måde, som en voksen og et barn gør det, når den voksne har evner og ro til at lytte til barnets behov og barnet (her kyllingen) er tryg nok til at udfolde sig. Siddende foran bondegården taler de om det, de ser. Siden – da de er gået til stranden – taler de igen – og fortsat gensidigt lyttende – om det, de ser. 

Det er også her – midt i fortællingen –  at kyllingen siger til Pia: 'Nogle gange siger min mor, at jeg er for lille'. Da de ved aftenstid kommer hjem igen og står inde i hønsegården, er det så, at kyllingen bliver begejstret, da Pia svarer den, når dens mor ligger på æg, som bliver til nye kyllinger, at 'så er du ikke længere den lille'.

Små pift og humørglimt 

Det er varmen og oprigtigheden i Pia Lund Andersens spil, det lyttende øre i Tokles tekst, det ørehængende i musikken og den fine og umiddelbare måde hvorpå barnets univers bliver indfanget og fremstillet, som er kvaliteterne i 'At være for lille'. 

Og så gør det bestemt ikke noget, at der undervejs er humor. Det er fx sjovt, når Kylling brokker sig over, at Pia kalder en mariehøne en mariehøne, når det lille prikkede insekt ingen som helst lighed har med en høne. Ligesom det er nemt at følge Kylling i, at det giver mening at kalde himlens stjerner søstjerner, når man lige har fået sat det navn på strandens søstjerner.

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - At være for lille
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
1112131415161718192021222324252627282930

22-03-2013

20-03-2013

18-03-2013

14-03-2013

11-03-2013

09-03-2013

07-03-2013

04-03-2013

01-03-2013

27-02-2013

25-02-2013

22-02-2013

20-02-2013

18-02-2013

15-02-2013

12-02-2013

06-02-2013

03-02-2013

31-01-2013

28-01-2013

24-01-2013

21-01-2013

17-01-2013

14-01-2013

11-01-2013

08-01-2013

05-01-2013

02-01-2013

30-12-2012

28-12-2012

20-12-2012

17-12-2012

13-12-2012

11-12-2012

09-12-2012

07-12-2012

05-12-2012

03-12-2012

01-12-2012

29-11-2012

Flere anmeldelser