Af: Carsten Jensen

6. oktober 2011

Børneteater i efterårsferien

Efterårsferien byder altid på en hulens masse aktiviteter for børn i alle aldre. Også landets teatre – fra Nationalscenen til det mindste stationære børneteater – byder på børneegnede forestillinger, ligesom bibliotekerne bugner af teatertilbud for de mindre børn. Og så er der stor børneteaterfestival på Amager.

Der er kamp om børnenes gunst i den tilstundende efterårsferie, som traditionelt er en af de helt store ’nu-skal-vi-foretage-os-noget-sammen-med-ungerne’-uger.

Men selvom museer  og badelande og alskens aktivitets- og oplevelsescentre står klar med gode tilbud, kan der vel også knibes et besøg i børneteatret ind.

Derfor er landets stationære børneteaterscener også fyldt med ekstra mange forestillinger i efterårsferien, ligesom biblioteker og andre potentielle spillesteder har skruet op for arrangementsblusset i uge 42.

Men der er også et par deciderede festivaler at læne sig op ad. En stor og en meget lille…

På Amager

Således er Amager Børneteaterfestival klar med sit andet udspil efter sidste års succes. Det er flere kulturinstitutioner, der er gået sammen med arrangementet, som er initieret af ZeBU, der nu er Amagers faste børneteater og hjemmehørende i det gamle Røde Kro Teater.

Amager Børneteaterfestival (15-21. oktober) afvikles på seks forskellige spillesteder – Kvarterhuset, Solvang Bibliotek,  ZeBU,  Kulturhuset Islands Brygge,  Bibliotekshuset og Børnekulturhuset Ama’r – hvor der i alt kastes 1200 billetter i grams til en fordelagtig pris af 30 kroner stykket. Der er 11 forskellige forestillinger for alle aldersgrupper mellem 1,5 til 11 år, leveret af 11 teatre.

Desuden bliver der etableret seks teaterværksteder hvor børnene selv kan stifte personlig bekendtskab med teatrets magi og virkemidler.

Der er også internationalt besøg fra Kroatien, idet  Mala Scena Teater opfører deres  ordløse danseteaterforestilling, ’Faldskærmsudspringere’, der er for de tre-årige og op. Og i øvrigt var med ved den første Spring-festival  i 2007. (i tiden da ZeBU hed Corona La Balance og var statsensemble).

Billetsalget er i fuld gang, bedyrer ZeBU’s kunstneriske leder, Marc van der Velden, der glæder sig over, at programmet er større end sidste års udgave.

De fleste af festivalens forestillinger er anmeldt her på portalen, hvis man gerne vil have en professionel vurdering forlods, inden man kaster sig ud i valgmulighederne, der er:

Randers Egnsteater: Under mit træ

Teater My: Små skridt

Asterions Hus: Det grumme eventyr om Medusas hoved

Teater Gyda: Babusjka

Taastrup Teater: Hønes første æg

Teatret på Hjul: Den standhaftige tinsoldat

Kompagni Kalas: Farveflimmer

Teater Lille Hest: Nina Sardina

Batida: To i et hus – og en mus

Fabelkompagniet: Den skønne finist-falk

Teater Mala-scena (Kroatien): Faldskærmsudspringere

I Vanløse

Tre af Amager-festivalens forestillinger skal også en tur til Vanløse, hvor man fortsætter traditionen med en børneteaterfestival for nu vist 14. gang  – om end i noget mindre skala og med vanlig usynlighed, der gør det svært for udenforstående at finde relevant information.

Det er således ikke nemt at finde frem til program eller billetinformation omkring Vanløse Børneteaterfestival (17.-21. oktober) på nettet, men der spilles på Kulturstationen i Vanløse, hvor også kulturhuset og biblioteket befinder sig, og det sker i også i uge 42 med følgende fire forestillinger.

Teater Lille Hest: Nina Sardina

Asterions Hus: Det grumme eventyr om Medusas hoved

Taastrup Teater: Hønes første æg

Limfjordsteatret: Don Q

Billetprisen er også i Vanløse på beskedne 30 kroner, og man byder også på gratis glæder i form af ’Fortællinger i loungen’ (for alle) og en ’dansedrama’-workshop (for de 7-9-årige).

Alle andre steder

Hvis vi lige bliver i hovedstadsområdet lidt endnu, så har man på Det Kgl. Teater har man støvet Bamse-balletten af igen (14.-18.okt.) – og den flyttes defter til Musikhuset i Aarhus (20.-22. okt.) – mens Tivoli byder på  flere muligheder: Eventyrteatret spiller ’Herkules’ i Glassalen i Tivoli (8.-23.okt.), Mastodonterne giver musicalen ’Pippi’ i Koncertsalen (12.-22.okt.) – begge er professionelle forestillinger med dygtige amatører og normalt store tilløbsstykker. Desuden spiller Pantomimeteatret jo også sine forestillinger dagligt.

Men Danmark er jo meget andet end København, og der bydes altså på ekstra meget børneteater overalt i landet.

Bla. skal de kroatiske teaterfolk og 'Faldskærmsspringerne' på turne i landet. Fra Amager Børneteaterfestival går turen til Viborg (19. okt.)  hvor de er inviteret af Carte Blanche og indgår i kommunens omfattende efterårsferieaktivitetsplan og spiller på Værkstedsscenen. Efter Viborg tager Gruppe 38 imod i Aarhus (20-22. okt).

Det er bare at kigge ekstra godt efter i lokalaviser og  det nærmeste stationære børneteaters hjemmeside – og selvfølgelig på de generelle søgemaskiners kulturkalendere. Det kan da bl.a. anbefales at trykke på ikonet i øverste højre hjørne her på portalen, der fører direkte til Kultunauts elektroniske guide over børneteaterforestillinger.

Og så skal man jo huske på, at børneteater ikke kun skal ses i efterårsferien…

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.