DEBAT
11-06-2023
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
Amager Børneteaterfestival leverer det største samlede udbud af børneteaterforestillinger i efterårsferien. Foto af programforsiden

Børneteater i efterårsferien

06-10-2011
Efterårsferien byder altid på en hulens masse aktiviteter for børn i alle aldre. Også landets teatre – fra Nationalscenen til det mindste stationære børneteater – byder på børneegnede forestillinger, ligesom bibliotekerne bugner af teatertilbud for de mindre børn. Og så er der stor børneteaterfestival på Amager.
Af: Carsten Jensen
FAKTA

- Amager Børneteaterfestival 15.-21. oktober 2011

Billetter kan købes online på www.kvarterhuset.dk eller i receptionen på 1. sal i Kvarterhuset. Program med spilletider, -steder og billetinformation 

- Vanløse Børneteaterfestival 17.-21. oktober 2011

Program (et godt stykke nede i fællesprogrammet for kulturhuset)

- Kommende festival: Festival of Wonder afvikles 10.-13. november i Silkeborg med 18 forestillinger for voksne og 80 forestillinger for børn - samt udstillinger, installationer, backstage-talks, masterclass, film, dukkeværksted og animationsworkshop. www.festivalofwonder.dk

Der er kamp om børnenes gunst i den tilstundende efterårsferie, som traditionelt er en af de helt store ’nu-skal-vi-foretage-os-noget-sammen-med-ungerne’-uger.

Men selvom museer  og badelande og alskens aktivitets- og oplevelsescentre står klar med gode tilbud, kan der vel også knibes et besøg i børneteatret ind.

Derfor er landets stationære børneteaterscener også fyldt med ekstra mange forestillinger i efterårsferien, ligesom biblioteker og andre potentielle spillesteder har skruet op for arrangementsblusset i uge 42.

Men der er også et par deciderede festivaler at læne sig op ad. En stor og en meget lille...

På Amager

Således er Amager Børneteaterfestival klar med sit andet udspil efter sidste års succes. Det er flere kulturinstitutioner, der er gået sammen med arrangementet, som er initieret af ZeBU, der nu er Amagers faste børneteater og hjemmehørende i det gamle Røde Kro Teater.

Amager Børneteaterfestival (15-21. oktober) afvikles på seks forskellige spillesteder – Kvarterhuset, Solvang Bibliotek,  ZeBU,  Kulturhuset Islands Brygge,  Bibliotekshuset og Børnekulturhuset Ama’r – hvor der i alt kastes 1200 billetter i grams til en fordelagtig pris af 30 kroner stykket. Der er 11 forskellige forestillinger for alle aldersgrupper mellem 1,5 til 11 år, leveret af 11 teatre.

Desuden bliver der etableret seks teaterværksteder hvor børnene selv kan stifte personlig bekendtskab med teatrets magi og virkemidler.

Der er også internationalt besøg fra Kroatien, idet  Mala Scena Teater opfører deres  ordløse danseteaterforestilling, ’Faldskærmsudspringere’, der er for de tre-årige og op. Og i øvrigt var med ved den første Spring-festival  i 2007. (i tiden da ZeBU hed Corona La Balance og var statsensemble).

Billetsalget er i fuld gang, bedyrer ZeBU’s kunstneriske leder, Marc van der Velden, der glæder sig over, at programmet er større end sidste års udgave.

De fleste af festivalens forestillinger er anmeldt her på portalen, hvis man gerne vil have en professionel vurdering forlods, inden man kaster sig ud i valgmulighederne, der er:

Randers Egnsteater: Under mit træ

Teater My: Små skridt

Asterions Hus: Det grumme eventyr om Medusas hoved

Teater Gyda: Babusjka

Taastrup Teater: Hønes første æg

Teatret på Hjul: Den standhaftige tinsoldat

Kompagni Kalas: Farveflimmer

Teater Lille Hest: Nina Sardina

Batida: To i et hus – og en mus

Fabelkompagniet: Den skønne finist-falk

Teater Mala-scena (Kroatien): Faldskærmsudspringere

I Vanløse

Tre af Amager-festivalens forestillinger skal også en tur til Vanløse, hvor man fortsætter traditionen med en børneteaterfestival for nu vist 14. gang  – om end i noget mindre skala og med vanlig usynlighed, der gør det svært for udenforstående at finde relevant information.

Det er således ikke nemt at finde frem til program eller billetinformation omkring Vanløse Børneteaterfestival (17.-21. oktober) på nettet, men der spilles på Kulturstationen i Vanløse, hvor også kulturhuset og biblioteket befinder sig, og det sker i også i uge 42 med følgende fire forestillinger.

Teater Lille Hest: Nina Sardina

Asterions Hus: Det grumme eventyr om Medusas hoved

Taastrup Teater: Hønes første æg

Limfjordsteatret: Don Q

Billetprisen er også i Vanløse på beskedne 30 kroner, og man byder også på gratis glæder i form af ’Fortællinger i loungen’ (for alle) og en ’dansedrama’-workshop (for de 7-9-årige).

Alle andre steder

Hvis vi lige bliver i hovedstadsområdet lidt endnu, så har man på Det Kgl. Teater har man støvet Bamse-balletten af igen (14.-18.okt.) - og den flyttes defter til Musikhuset i Aarhus (20.-22. okt.) - mens Tivoli byder på  flere muligheder: Eventyrteatret spiller ’Herkules’ i Glassalen i Tivoli (8.-23.okt.), Mastodonterne giver musicalen ’Pippi’ i Koncertsalen (12.-22.okt.) – begge er professionelle forestillinger med dygtige amatører og normalt store tilløbsstykker. Desuden spiller Pantomimeteatret jo også sine forestillinger dagligt.

Men Danmark er jo meget andet end København, og der bydes altså på ekstra meget børneteater overalt i landet.

Bla. skal de kroatiske teaterfolk og 'Faldskærmsspringerne' på turne i landet. Fra Amager Børneteaterfestival går turen til Viborg (19. okt.)  hvor de er inviteret af Carte Blanche og indgår i kommunens omfattende efterårsferieaktivitetsplan og spiller på Værkstedsscenen. Efter Viborg tager Gruppe 38 imod i Aarhus (20-22. okt).

Det er bare at kigge ekstra godt efter i lokalaviser og  det nærmeste stationære børneteaters hjemmeside – og selvfølgelig på de generelle søgemaskiners kulturkalendere. Det kan da bl.a. anbefales at trykke på ikonet i øverste højre hjørne her på portalen, der fører direkte til Kultunauts elektroniske guide over børneteaterforestillinger.

Og så skal man jo huske på, at børneteater ikke kun skal ses i efterårsferien...

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Børneteater i efterårsferien
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718192021

18-09-2023
 

14-09-2023
 

08-09-2023
 

05-09-2023
 

01-09-2023
 

18-08-2023
 

15-08-2023
 

10-08-2023
 

06-08-2023
 

30-07-2023
 

03-07-2023
 

20-06-2023
 

12-06-2023
 

07-06-2023
 

26-05-2023
 

12-05-2023
 

09-05-2023
 

26-04-2023
 

14-04-2023
 

29-03-2023
 

22-03-2023
 

09-03-2023
 

08-02-2023
 

30-01-2023
 

10-01-2023
 

01-01-2023
 

21-12-2022
 

13-12-2022
 

22-11-2022
 

18-11-2022
 

15-11-2022
 

10-11-2022
 

04-11-2022
 

17-10-2022
 

12-10-2022
 

25-09-2022
 

21-09-2022
 

19-09-2022
 

16-09-2022
 

13-09-2022
 

Flere anmeldelser