Af: Kirsten Dahl

8. juni 2016

Bodyguards i bybilledet

Fire sortklædte bodyguards omkranser og eskorterer tilfældige mennesker i bybilledet. Gør dem til VIP-personer for en stund. Der er både morskab og interessant psykologi at blive optaget af for det betragtende publikum. Men gadeteaterforestillingen savner også krummer i konceptet og opfindsomhed og mod i udførelsen.

Fire personer i sort fra top til tå kan skabe opmærksomhed og sjov i bybilledet ved at lege bodyguards. For en stund prøver ti-tyve tilfældige personer at blive solidt mandsopdækket, alt imens vi, som stopper op og potentielt set også kan blive inddraget, er publikum til scenerierne.

Det er Liv Øster Müller Bendtsen, Folmer Gry Kristensen, Søren Møller Pedersen og Bjørn W. Olesen, som iført noble sorte jakkesæt, sorte skjorter, sorte sko og strømper og sorte solbriller med mørke glas agerer bodyguards i Teatret Beagles 'The BodyGuards', som er en konceptuel og koreografisk bearbejdning af hollandske Actic`s forestilling, tilført Teatret Beagles formsprog, energi og bearbejdning.

Fra første færd er de fire bodyguards travlt beskæftigede med at signalere årvågenhed, beskytter-handlekraft og seriøsitet. Ranke rygge, panorerende blikke og taktfaste, lydminimerede, retlinede, hurtige gangarter er deres dominerende fysiske udtryk.

De siger ingenting højt. De kommunikerer med hinanden via et lille head-set, som de alle har på. Deres arbejde eller aktioner består i at udse sig nogle forbipasserende og gøre dem til de personer, som de en kort stund tildeler VIP-status, ved at omkranse og eskortere dem i deres gøren – uanset om de sidder, står eller går.

De fire bodyguards verfer som det naturligste af alt andre forbipasserende til side. Men små autoritative håndvift, udstrakte vej-afspærrings-arme og det, som man – uden reelt at kunne se gennem de mørke solbrilleglas – oplever som resolutte blikke, beskytter de deres udvalgte kunder eller ofre.

Parathed

Hvad der sker i løbet af forestillingens 50 minutter må selvsagt variere fra gang til gang. Ingen optræden kan blive ens. Forløb og udfald varierer. Det teatret med forestillingen sælger er konceptet og de fire performeres evne til at fylde det ud.

Om konceptet kan man sige, at det – som teatrets også selv anfører – bringer fokus på individet i mængden og kroppen i byrummet. På det psykologiske plan arbejder forestillingen med fornemmelser og grænser.

'The BodyGuards' udfordrer folks sikkerhedszoner, og et parameter i forhold til om forestillingen er interessant at følge beror på, om de VIP-udvalgte (og publikum i øvrigt) er med på at lege med.

Performerne behøver at have antennerne ud i forhold til, hvem de udvælger, hvordan deres bodyguards-adfærd lige præcis er i forhold til den udvalgte, og hvor lang tid de kan trække den.

Bliver den VIP-udvalgte utryg eller irriteret? – det må de fire performere have næse for at mærke. De skal kunne koordinere indbyrdes, hvem som gør hvad. De skal forstå at variere måden hvorpå de agerer bodyguards. Den måde hvorpå de indtager rummet og forholder sig til den person, de omkranser.

Liv Øster Müller Bendtsen, Folmer Gry Kristensen, Søren Møller Pedersen og Bjørn W. Olesen er tydeligvis vante til at spille teater, hvor det improvisatoriske element er fremtrædende. De er fortrolige med at gribe øjeblikke og situationer, og med at udnytte de fysiske rammer, de bevæger sig i. De fylder forestillingens minutter ud med at udvælge forskellige typer og locations i bybilledet. Unge, gamle, midaldrende. Gående og siddende.

Er der en elevator forsvinder de bort en tid med deres VIP-person. Går personen ind i en butik, følger et par stykker af dem med, mens de to andre holder vagt udenfor butikken. Tager VIP-personen sig et hvil, slår de ring om vedkommende.

Forfriskende og skrøbelig  

'The BodyGuards' forfrisker byrummet. Skærper ens opmærksomhed på det at bringe nogen og noget i fokus og gøre det ikke-anonymt i en større helhed, hvor alting ellers sædvanligvis flyder sammen i en slags alt eller intethed.

Den måde hvorpå de fire performere placerer sig og bevæger sig – eksempelvis i hurtig glidende snorlige gang – bryder på en billedskabende vis dagligdagens trummerum.

Der opstår både en psykologi i samspillet mellem de fire bodyguards og deres VIP-udvalgte, og mellem de betragtende publikummer indbyrdes.

Begge dele kan på forskellige måde være sjovt at overvære samtidig med at det sætter fokus på fællesskab, grænser og integritet. Samtidig er der – i al fald i den her forestilling og i den aktuelle forestilling jeg fulgte – grænser for hvor lang tid en udfoldelse af konceptet bliver ved med at være morsom og interessant.

I forhold til det savner jeg både lidt flere ideer i konceptet og lidt mere fantasi og mod blandt de fire bodyguards til at variere deres færden inden for de udstukne rammer.

Tomgang er tendentielt en truende faktor i en så tilfældighedspræget og skrøbelig forestillingskonstruktion. Der er ingen garanti for, at de linjer som forestillingen sælger sig med: 'Forbered dig på VIP-status, vantro og absurde sikkerhedstjek, når fire bodyguards rykke ud i offentligheden….Don't be a no Body' bliver til så meget, som det lyder til. 

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.