Af: Søren K. Kløft

1. september 2022

Blandt politikere, debattører og hugorme

Kulturmødet Mors blev afholdt igen i år i dagene 25.-27. august. Det var i en fuldt udfoldet version efter to magre år, hvor den globale pandemi havde spændt ben for arrangementets raison d'être– nemlig det fysiske møde mellem mennesker og meninger. Emnerne var mange, og meningerne endnu flere på årets møde, hvor også scenekunsten havde fået sin velfortjente plads i det enorme samtale- og oplevelsesprogram. Teateravisen snusede til kunsten, kulturen og diskussionerne i form af 19 arrangementer og fik derigennem et grundigt kultur-fix.

Sidste programsatte indslag på Kulturmødets fredagsprogram er Simon Kvamms højeksplosive musiktrio ’Hugorm’, der fra den primitive Folkescene på mødets hovedplads sender dunkende rytmer udover pladsen. Klokken er over elleve om aftenen, og det talrige tilstedeværende publikum er begejstret.

Musikken gÃ¥r lige i mellemgulvet, mens Simon Kvamms sceneshow og knækprosaagtige sangtekster gÃ¥r lige i hjertet: »Bevæger mig bare med musikken // NÃ¥r den si’r zig, sÃ¥ si’r jeg zag.«

Jeg står på en cementklods midt på pladsen, og ved siden af mig står såmænd den unge violinist Annissa Gybel, som netop har afsluttet en koncert i Musikværkets store sal, hvor hun sammen med nogle kolleger har givet prøver på, hvordan Augustinus Fondens instrumentsamling kan lyde.

Nogle af instrumenterne stammer helt tilbage fra 1600-tallet, og jeg spekulerer på, hvor værdifuld indholdet af Annissas knaldrøde instrumentkasse, som hun bærer på ryggen, mon er. Måske er det faktisk uerstatteligt?

Her på pladsen en lun sensommeraften mødes således populær rockmusik med udøvere af noget af den vestlige verdens mest forfinede klassiske orkestermusik. Og alle er glade og elsker bare at være sammen om kunsten og musikudøvelsen. Annissa med sin røde violinkasse på ryggen på cementblokken, og Simon Kvamm dér på scenen med sin sorte ’NEJ’-hat på hovedet.

Total musikalsk symbiose og effektiv brobygning; tværs gennem århundrederne og på tværs af alder.

Sådan er Kulturmødet Mors – fuldt af indtryk og overraskelser. Hele tiden. Og mødets deltagere tvinges hele tiden til at vælge blandt de over 500 arrangementer, der er presset sammen på blot tre alt for korte dage.

Nogle gange glædes vi over at have valgt rigtigt, andre gange trisser vi skuffede videre til et andet arrangement. Og ved andre lejligheder står vi dér og knuger arrangementsprogrammet i hænderne og kan bare ikke bestemme os. Alt lyder jo så spændende.

Vi ender sommetider med bare at stå dér på mødepladsens underlag af træflisspåner som metalkugler i et perfekt kalibreret magnetfelt – vi er SÅ klar til oplevelser men samtidig momentant paralyserede af alle de spændende tilbud om samtaler, paneldiskussioner, foredrag, musikalske indslag, etc.

Scenekunsten – også dén for børn og unge

På årets Kulturmøde bestemmer jeg mig dog til sidst for hele 16 ting, som jeg helt eller delvist når at opleve. Ved tre lejligheder sidder jeg således bænket i Scenekunstens Hus, der et samtalested – med både en indendørs og udendørsscene – organiseret i samarbejde mellem Limfjordsteatret, SceNet og Dansk Teater.

Her pÃ¥ denne scene med det scenekunstneriske ’tunnelsyn’ er 20 arrangementer programsat – pænt fordelt over Kulturmødets tre dage. F.eks. kan vi om torsdagen under overskriften ’Identitet, respekt og mangfoldighed i kunsten’ fÃ¥ hhv. en dansk/caribisk og en fransk/afrikansk kunstners bud pÃ¥, hvordan de arbejder kunstnerisk med den sÃ¥kaldte ’racegjorte krop’ for pÃ¥ dén mÃ¥de at kommentere pÃ¥ og kritisere racistiske strømninger i samfundet.

SceNet havde arrangeret dette spændende kunstnermøde, som blev styret af debattør og foredragsholder Emma Holten.

Om fredagen er turen kommet børnene, og under overskriften ’Alle børn i Danmark skal opleve scenekunst lokalt’ blev det – under direktør på Svalegangen Per Smedegaards ledelse – debatteret, hvorledes scenekunsten bedst muligt når helt ud i krogene af landet – ikke bare på skolerne og på institutionerne, men også i fritiden.

Aprilfestivalen, som jo står som én af de største eksponenter for denne indsats, blev nævnt flere gange af paneldeltagerne, som også kom med mange andre gode eksempler på, hvorledes dette arbejde allerede udføres mange steder. Men der er altid plads til forbedringer, og der blev – ’selvfølgelig’ fristes man til at sige – efterlyst flere pengemidler til at forbedre denne indsats rundt omkring i landet.

Det med pengene kunne vi høre mere om senere samme eftermiddag, hvor ASSITEJ Danmark kunne fortælle om deres arbejde med netop at udvikle scenekunstbranchen i en international kontekst. Senest har ASSITEJ ovenikøbet modtaget yderligere støtte fra Statens Kunstfond og Creative Europe med det formål at styrke dette arbejde yderligere i fremtiden.

Men der blev også diskuteret teater og ungeliv andre steder på Kulturmødet. Således inviterede bl.a. Center for Ungdomsforskning i samarbejde med Opgang2 Turnéteater, sideløbende med teatersamtalerne i Scenekunstens Hus, til en interessant præsentation og snak om projektet Andre Horisonter #2, hvori unges teater- og dramaoplevelser med held er blevet integreret i hele 12 kommuner, hvor der er fokus på trivsels- og fælleskabsfremmende aktiviteter i folkeskolens udskoling.

Flygtningekrise og gratis lånerkort

Der er krig i Europa, og mange samtaler og paneldiskussioner kredsede både direkte og indirekte om dette på én gang sørgelige og brandaktuelle emne. Ikke mindst i form af de udfordringer, som mange europæiske lande oplever i forbindelse med at modtage og integrere den store mængde flygtninge fra de krigshærgede områder.

Én ting er de store logistiske udfordringer, men hvad med de mentale?

Her var det især interessant at høre, hvad kunsten og kulturen evt. kunne byde på, og dette emne blev behandlet i en samtale under ledelse af psykologiprofessor ved Aalborg Universitet, Svend Brinkmann.

I samtalen ’Kunst og kultur som beredskab’ fortalte en viceborgmester fra den polske by Gdynia således om, hvordan de i netop denne by havde modtaget ukrainske flygtninge, der jo er strømmet ind over grænsen i millionvis (ja, millionvis – en hel del mere end de knapt 25.000 ukrainske flygtninge, som p.t. er registreret i Danmark).

Således har bibliotekerne bl.a. skaffet børnebøger på ukrainsk og tilbyder iøvrigt flygtningene gratis lånerkort, mens biograferne viser børnefilm på ukrainsk. Hertil kommer, at der er gratis adgang på museerne for flygtninge. For bare at nævne nogle få ting.

Alt i alt en betydelig indsats i en god sags tjeneste, hvor adgangen til kunstneriske oplevelser forhåbentlig er med at hjælpe de nye flygtninge igennem deres i forvejen brydsomme og sikkert ret kaotiske hverdag.

Krig, kaos og mere kultur

Apropos kaos, så var det såmænd også emnet for Kulturmødet Mors’ mest vedholdende – og i nogens øjne måske også ganske provokerende – moderator Clement Kjersgaards fredagsforedrag, der blev afholdt i Manege-teltet på mødepladsens nye ungdomsområde ’Ung Kult’.

Foredraget ’En verden i kaos?’ havde direkte adresse til og – efter det overvældende fremmøde at dømme – også direkte appel til de unge.

Speedsnakkeren Kjersgaard kan sit stof. Han leverer illustrative analyser af den aktuelle politiske situation på en både oplysende og underholdende måde, men han kan også provokere, og når han stiller tingene meget skarpt op, sidder alle ude på kanten af stolesædet og vil gerne liiige spørge om dette og hint. Og Clement giver dem lov. Og der snakkes. Og der debatteres. Og det en ren fryd.

Næsten alt og alle får en bredside fra Clement: Statsministeren, regeringen, det politiske system, de gamle rødstrømper, de unge ugidelige, og – ikke mindst – de sociale medier, hvor provoen Clement ser Instagram som befolket af kvinder under 30, som altid er glade, Facebook domineret af gamle mænd over 30, som bare altid er sure, og så LinkedIn hvor vi alle sidder og hepper på hinanden i én uendelighed. Da grinene fra teltet forstummer, smider Clement et af eftermiddagens trumfkort:

»Jeg har et hemmeligt våben, som især fungerer godt på de sociale medier. Viden!« Det gælder om at holde sig godt orienteret – om alt. Ellers farer man vild i sig selv – og i verden.

Og så tordnede han ellers videre ud over stepperne. Dog hele tiden med respekt for ungdommen. For det er jo dem, der står med verden i hænderne fra nu af. Problemerne ser store uoverskuelige ud, men der er ingen vej tilbage. Kun frem – mod en forhåbentlig klogere verden. Det må vi håbe på. For dét, der sker lige nu, med klimaet, med Ukraine, med coroanen og med abekopperne – dét må og skal vi løse.

Udtoning og skybrud

Og så kom regnen. Det var kort og kraftfuldt, men Kulturmødet Mors havde beredskabet klar. Få minutter efter regnskyllet startede, blev der delt gratis regnslag ud til alle, der trængte eller havde været så letsindige og lade regntøjet eller paraplyen blive der hjemme.

Senere rykkede gravkøerne ind på pladsen og fik styr på vandet og vandhullerne, men intet syntes at genere de videnshungrende mødedeltagere, der nu var på vej til deres næste arrangement:

»Hvor var det nu, at saxofonisten Benjamin Koppel skulle spille sin jazz-sangcyklus inspireret af historien i hans egen roman-debut ’Annas sang?«

Kulturmødet Mors vender tilbage i 2023 i dagene d. 24.-26. august. Det bliver i øvrigt mødets tiårsjubilæum.

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere