DEBAT
24-10-2019
10-10-2019
07-10-2019
06-10-2019
05-10-2019
04-10-2019
28-09-2019
26-09-2019

Liminal: Mimbo Jimbo laver kunst

Maskerne er herligt naivistiske i Liminals morsomme dramatisering af i ’Mimbo Jimbo laver kunst’. Foto: Malle Madsen

Blå elefant, stor kunst og billig, sur hvidvin

20-06-2019
Liminal har endnu engang satset på den groteske humor i sin vellykkede dramatisering af Jakob Martin Strids bog ’Mimbo Jimbo laver kunst’. Med skægge undertoner og hints til den hvide, dovne mand.
FAKTA
Liminal: Mimbo Jimbo laver kunst -

Baseret på Jakob Martin Strids børnebog. Instruktion: Adelaide Bentzon. Scenografi: Lisbeth Burian. Musik: Jens B. Christiansen. Masker: Karin Ørum. Kostumer: Lone Friis og Pille Behrendt. Lysdesign: Lya Lundsager. Medvirkende: Daniel Norback, Helene Kvint og Erik Pold. Målgruppe: 4-9 år. Varighed: 40 min. Turneforestilling. Oplevet på Aprilfestival 2019 i Hjørring. Kan ses på Horsens Teaterfestival 20.-22. september 2019. Turné: August 2019 samt februar-marts og september-november 2020. www.liminal.dk

To ting er sikre, når Teatergruppen Liminal slår sig løs: Der er masser af humor, både for børn og for voksne – og så er der globalpolitiske hints til de tilskuere, der har lyst til at fange dem.

I ’Mimbo Jimbo laver kunst’ er humoren baseret på Jakob Martin Strids børnebog om den blå elefant Mimbo Jimbo. Scenografen Lisbeth Burian har ladet alt foregå foran et kæmpe rullelærred, der drejes ud, så der er papir over hele scenen. Her kan Mimbo Jimbo så lege med malerfarver i spandevis sammen med sin flodhesteven Mumbo og den tavse løve… 

Og det resulterer i grovkomik, der er til at forstå med det blotte øje, også for de 4-9-årige.

Naivistiske masker

Forestillingen levendegør børnenes drøm om at male et rigtigt kæmpemaleri. I dette Mimbo Jimbo-land må kunstmalerne eksperimentere lige så tosset de vil for at skabe kunst. De tre dyrefigurer er i hvert fald herligt ubekymrede om, at maling kan plette tøjet – eller gulvet. 

Maskemageren Karin Ørum har skabt tre forunderlige og grotesk store masker, der dækker det meste af overkroppen på de tre spillere. Maskerne er så herligt naivistiske, at de matcher Strids enkle streg, men de er også så overdrevent store, at de alene ved deres proportioner hæver sig lykkeligt over trangen til at skabe dyrefigurer, der ligner virkeligheden for meget. Dette er avanceret savannescenekunst! 

Når instruktøren Adeleide Bentzon lader de tre dyr stille sig på stribe og danse hotte streetmoves, ser man mest bare deres arme og ben stritte ud under maskerne – lydigt og dybt komisk i en knækkende veloplagt koreografi. 

De tre dyr danses af Daniel Norback som den kække Mimbo Jimbo, Helene Kvint som nysgerrige flodhed og Erik Pold som den avislæsende og højtsnakkende løve. Godt brølt, som man siger!

Malerkanon

Humoren bobler. Jens B. Christiansens veloplagte musik lyder ofte som tonerne fra en actionfilm, og der er da også fuld fart over feltet, når de tre dyrefigurer styrter rundt med malerruller, så absolut alt bliver malet gult. Det bliver så til gengæld lidt besværligt, når dyrene arrangerer hoppekonkurrence – altså en konkurrence om at hoppe på en tube med maling, som så selvfølgelig eksploderer med maling til alle sider… 

Flodhesten går målrettet efter den røde maling, hvilket gør tilskuerne stærkt tilfredse. Jublen stiger, da et barn bliver inviteret op på scenen for at afprøve den selvskabte malemetode – med stor succes. Og senere ruller en egentlig ’malerkanon’ ind på scenen, mens ungerne hujer over, hvor tilfældigt malingen spreder sig på det store lærred. 

Her kan de voksne sidde og nikke til hinanden over den udviste pædagogiske sansetålmodighed. Men også over alle referencerne til den moderne, non-figurative kunst, som de tre vanvittige dyr nok så enkelt får præsenteret børnene for. Med kunsthistorisk hilsen til Asger Jorn & co.

For de politisk korrekte kan figurerne antagelig også ses som en kommentar til dyr, der holdes i dressur og fangenskab – eller som en kommentar til flygtninge, der ender med at befinde sig langt væk hjemmefra. Det er dog den groteske kunsttolkning, der løber med opmærksomheden. Latteren brager i hvert fald op mod dyrene, der stirrer tomt tilbage på publikum med deres sortprikkede maskeøjne. 

Den dovne, hvide mand

Dyreverdenen er kun symbolsk. Egentlig handler dette univers selvfølgelig om mennesker – og ikke mindst om trangen til at skaffe sig flere ting og mere lækkert udstyr. Løven har f.eks. en løvemankefarvet telefon…  Her handler meget også om gøre en god handel, og her er naturligvis både en fed bil – ’Fredes bil’ - og en rød-hvid-stribet strandstol til den dovne, hvide mand, der bare vil tjene penge, men som ikke gider bestille noget… 

Parodier er der nok af, men ikke mindst Erik Pold får dem formidlet så henkastet og underspillet, at ungerne leger med på både dovenskab og griskhed. Her får globaliseringen også sit.

Til slut skal der selvfølgelig være ’fernisering’ for det enorme, nymalede maleri. Det er nok de færreste 4-9 årige, der ved, hvad ordet ’fernisering’ betyder. Men da Erik Pold forklarer, at det er noget med en rød løber, og ’at alle de voksne får sådan et glas billig, sur hvidvin’, nikker ungerne.

Så skål og tak for Liminals gode humør. ’Mimbo Jimbo laver kunst’ fortjener adskillige glas billig, sur hvidvin!

Af: Anne Middelboe Christensen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Mimbo Jimbo laver kunst
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
1516171819202122232425262728293031323334

17-01-2010

14-01-2010

10-01-2010

06-01-2010

03-01-2010

31-12-2009

20-12-2009

13-12-2009

10-12-2009

10-12-2009

10-12-2009

30-11-2009

29-11-2009

25-11-2009

18-11-2009

15-11-2009

12-11-2009

11-11-2009

05-11-2009

02-11-2009

30-10-2009

28-10-2009

23-10-2009

22-10-2009

18-10-2009

11-10-2009

07-10-2009

06-10-2009

01-10-2009

30-09-2009

28-09-2009

25-09-2009

21-09-2009

17-09-2009

13-09-2009

08-09-2009

07-09-2009

07-09-2009

01-09-2009

27-08-2009

Flere anmeldelser